Af Dann Simonsen

I sidste måned bragte Washington Post (WaPo) historien om en nordmand, som havde bestrålet sin egen hjerne:

Researcher skeptical of ‘Havana Syndrome’ tested secret weapon on himself (WaPo, 14. february 2026)
En norsk forsker, som var skeptisk med hensyn til, at våben baseret på pulserende energi kunne gøre skade på menneskers hjerne, byggede et apparat og testede det på sig selv i 2024.
(…)
Resultaterne var så meget desto mere chokerende, fordi den norske forsker var kendt for at være en af de førende modstandere af teorien om, at målrettede energivåben [directed energy weapons] kan forårsage den type symptomer, der er forbundet med AHI’er [anomalous health incidents], sagde personer, der var bekendt med begivenhederne. I et dramatisk forsøg på at bevise sin pointe med sig selv som menneskelig forsøgskanin opnåede han det modsatte.
“Jeg ved ikke, hvad der fik ham til at gå hen og gøre det,” sagde en af dem. “Han var noget excentrisk.”

Historien blev rapporteret i snart sagt samtlige amerikanske medier, men sidenhen har der stort set været tavshed om den, hvilket er lidt en skam, for den ser ikke ud til at være sand.

Reuters, som til forskel fra Washington Post ikke er paywalled, skrev:

CIA, Pentagon reviewed secret ‘Havana syndrome’ device in Norway, Washington Post reports (Reuters, Feb 14, 2026)

Amerikanske embedsmænd undersøgte et ikke tidligere rapporteret eksperiment i Norge, hvor en forsker ansat af regeringen testede et mikrobølgeapparat og fik neurologiske symptomer, der lignede det såkaldte Havana-syndrom, rapporterede Washington Post lørdag med henvisning til personer med kendskab til sagen.
Norge informerede CIA om hændelsen, hvilket førte til mindst to besøg af embedsmænd fra Pentagon og Det Hvide Hus, ifølge rapporten. Personer med kendskab til testen sagde, at resultaterne ikke beviste, at amerikanske diplomater og spioner var mål for en udenlandsk fjende, selvom de viste, at pulserende energienheder kan påvirke menneskets biologi.

Der er ikke noget, de overtroiske elsker mere end historier om skeptikere, der bliver overbevist om eksistensen af det overnaturlige, og lidt det samme ser ud til at have været tilfældet her, for efterfølgende har journalister, der forsøgte at følge op på historien, løbet panden mod en mur.

Khrono skrev:

Washington Post: Forsker testet våpen for mikro­bølge­­stråling på seg selv (Khrono, 16. februar, 2026)
Forskeren skal ha blitt syk etter at han testet strålingen på seg selv. — Dette fremstår verken som en vitenskapelig eller skolert måte å gjennomføre et slikt eksperiment på, sier NTNU-instituttleder Trym Holter.
(…)
Khrono har kontaktet flere forskningsmiljøer i Norge som jobber med mikrobølgeteknologi, men så langt har ingen bekreftet at de har kjennskap til saken. Justisdepartementet sier i et svar til Khrono at de ikke har kjennskap til saken.

Dagens skrev:

Norwegian authorities say they cannot verify Washington Post claim (Dagens, Feb 21, 2026)
Efter at Washington Post-artiklen blev offentliggjort, kontaktede den norske avis Dagbladet Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i weekenden og igen onsdag for at få den bekræftet og for at spørge, om der havde fundet amerikanske besøg sted.
“Jeg kan kun sige, er, at vi ikke er bekendt med dette,” fortalte Udenrigsministeriets pressetalsperson, Ane Haavardsdatter Lunde, telefonisk til Dagbladet.
Forsvarsministeriet sagde, at de havde foretaget interne kontroller uden at finde noget, der svarede til beskrivelsen i den amerikanske rapport.”

Og i Aftenposten skrev Robert Bartholomew, den kendte skeptiker og ekspert i massepsykogen lidelse:

Spøkelsene i Hammerfest og Havanna (Aftenposten, 4. marts, 2026)
Den norske regjeringen har motsagt påstandene og uttalt at de ikke kjenner til noe slikt eksperiment. Trym Holter, leder for Institutt for elektroniske systemer ved NTNU, sier til Khrono at det ville vært «helt sprøtt» om noen hadde gjennomført et slikt eksperiment på seg selv, og han stiller spørsmål ved om det i det hele tatt har funnet sted.

Så alt tyder på, at Jeff Bezos var for ivrig og fik fyret for mange faktatjekkere, da han for nyligt foretog masseafskedigelser på WaPo.

Skeptica-artikler om ‘syndromet’: