Oversat af Dann Simonsen

I begyndelsen af september 2021 blev en CIA-agent evakueret fra Serbien som det seneste tilfælde af det, som verden nu kender som ‘Havana-syndromet’.

Som de fleste andre hørte jeg om Havana-syndromet første gang i sommeren 2017. Det blev hævdet, at Cuba brugte et mystisk våben til at angribe ansatte på USA’s ambassade i Havana i deres boliger og på deres hotelværelser. Ofrene rapporterede flere forskellige symptomer, inklusive hovedpine, svimmelhed, høretab, træthed, omtågethed og koncentrationsbesvær efter at have hørt en uhyggelig lyd.

I løbet af det næste halvandet år blev der fremsat mange teorer om symptomerne og om, hvordan et våben kunne have forårsaget dem. Trods manglen på hårde beviser foreslog mange eksperter, at en eller anden slags våben var årsagen til symptomerne.

Jeg er emeriteret professor i neurologi, som studerer det indre øre, og mit specialeområde er svimmelhed og høretab. Da nyheden om disse hændelser kom frem, var jeg forbløffet. Men efter at have læst beskrivelserne af patienternes symptomer og testresultaterne, begyndte jeg at tvivle på, at årsagen var et eller andet mystisk våben.

På min Klinik for Svimmelhed på University of California i Los Angeles har jeg regelmæssigt set patienter, der havde de samme symptomer som de ansatte på den amerikanske ambassade. De fleste har psykosomatiske symptomer – hvilket vil sige, at symptomerne er virkelige, at de ikke kommer af ydre årsager men derimod af stress eller af emotionelle grunde. Med en smule beroligelse og lidt behandling for at mildne symptomerne får de det bedre.

De data, som er til rådighed om Havana-syndromet, svarer nøje til massepsykogen lidelse – bedre kendt som massehysteri. Så hvad er det, der faktisk sker med det såkaldte Havana-syndrom?

En mystisk lidelse

I slutningen af december 2016 ankom en ellers sund og rask hemmelig agent i 30erne til klinikken på den amerikanske ambassade i Cuba og klagede over hovedpine, problemer med hørelsen og akut ørepine. Symptomerne i sig selv var ikke alarmerende, men agenten rapporterede, at de opstod, efter at han havde hørt en “stråle af lyd”, “der virkede, som om den var rettet mod hans bolig”.

Da rygtet om det formodede angreb spredte sig, fortalte andre mennesker i ambassademiljøet om lignende oplevelser. En tidligere CIA-officer, som var i Cuba på det tidspunkt, bemærkede senere, at den første patient “opfordrede eller nærmest tvang folk til at rapportere symptomerne og se sammenhængen.”

Patienter fra USA’s ambassade var de første, der blev sendt til øre-, næse- og halslæger på University of Miami og derefter til hjernespecialister i Philadelphia. Lægerne, der undersøgte patienterne fra ambasaden, brugte en række tests til at måle hørelse, balance og kognition. De foretog også MRI-scanninger af patienternes hjerner. Af de 21 patienter, som blev undersøgt, oplevede 15 til 18 søvnforstyrrelser og hovedpine såvel som dysfunktion af kognition, hørelse, balance og syn. På trods af disse symptomer var MRI-hjernescanningerne og resulaterne af deres høretests normale.

En hel sværm af artikler dukkede op i medierne, mange af dem accepterede idéen om et angreb.

Havana-syndromet begyndte at sprede sig fra Cuba til resten af kloden, til ambassaderne i Kina, Rusland, Tyskland og Østrig, og selv til Washingtons gader.

Lydvåben eller mikrobølgevåben?

Til at begynde med foreslog mange eksperter og nogle af lægerne, at det skyldtes en eller anden slags lydvåben. Miami-holdets studie i 2018 rapporterede, at 19 patienter led af svimmelhed forårsaget af skader på det indre øre fra en slags lydvåben.

Denne hypotese er for størstedelens vedkommende blevet diskrediteret på grund af fejl og mangler i studierne, det faktum, at der ikke er noget bevis på, at noget lydvåben kan skade kun hjernen og intet andet, og fordi biologer identificerede lydene i optagelserne af det formodede våben som en cubansk fårekyllingeart.

Nogle mennesker har også foreslået en alternativ idé: et mikrobølgevåben.

Denne hypotese fik troværdighed, da National Academy of Science i december 2020 udsendte en rapport, der konkluderede, at “pulseret radiofrekvensenergi” var en sandsynlig årsag til symptomerne hos i det mindste en del af patienterne.

Hvis nogen udsættes for højenergi-mikrobølger, kan de undertiden i kort tid høre lyde. Der er ikke nogen rigtig lyd, men i noget, der kaldes Frey-effekten, stimuleres neuroner i en persons øre eller hjerne direkte af mikrobølger og personen “hører” måske en lyd. Men denne effekt er imidlertid ikke noget, der ligner den lyd, som ofrene beskrev, og det faktum, at lyden blev optaget af adskillige vidner, udelukker, at kilden var mikrobølger. Målrettede energivåben eksisterer rent faktisk, men jeg kender ikke til noget sådant våben, som kunne forklare de symptomer eller lyde, som ambassadepatienterne indberettede.

På trods af alle disse historier og teorier er der et problem: Ingen læge har fundet en medicinsk årsag til symptomerne. Og efter fem års omfattende efterforskning er der ikke fundet noget bevis på et våben.

Massepsykogen lidelse

Massepsykogen lidelse er en tilstand, hvor folk i en gruppe følser sig syge, fordi de tror, at de har været udsat for noget farligt – selv om de faktisk ikke har været udsat for noget regulært. Da telefoner blev udbredt ved overgangen fra det 19. til det 20. århundrede, blev talrige telefonoperatører syge med hjernerystelsesagtige symptomer, som blev forklaret som “akustisk chock.” Men på trods af flere årtiers rapporter er der ingen forskning, der nogensinde har bekræftet eksistensen af akustisk chock.

Jeg tror, det er meget mere sandsynligt, at massepsykogen lidelse – og ikke et energivåben – ligger bag Havana-syndromet.

Massepsykogen lidelse begynder typisk i et stressende miljø. Undertiden begynder det, når en person med en sygdom, der ikke har noget med sagen at gøre, begynder at tro, at det er noget mysisk, der har forårsaget symptomerne. Denne person spreder idéen til folk i miljøet og selv til andre grupper, og den forstærkes ofte af overivrige sundhedsarbejdere og af massemedierne. Veldokumenterede tilfælde af massepsykogen lidelse – som fx middelalderens dansemanier – er forekommet i århundreder og forekommer fortsat med jævne mellemrum rundt omkring på kloden. Symptomerne er virkelige, et resultat af ændringer i hjernens netværk og kemi. De kan også vare i årevis.

Historien om Havana-syndromet ser for mig ud som et typisk tilfælde af massepsykogen lidelse. Det begyndte med en enkelt hemmelig agent i Cuba – en person, som befinder sig i en meget stresset situation, vil jeg tro. Vedkommende havde virkelige symptomer men gav noget mystisk skylden – den mærkelige lyd, han hørte. Så fortalte han det til sine kollegaer på ambassaden, og idéen spredtes. Og med hjælp fra medierne og sundhedsarbejdere blev idéen styrket og spredt til hele verden. Alle punkter passer på massepsykogen lidelse.

Det er interessant, at rapporten fra National Academy of Science i december 2020 konkluderede, at massepsykogen lidelse var en rimelig forklaring på patienternes symptomer, især de kroniske symptomer, men den manglede “data på patientniveau” for at kunne stille en sådan diagnose.

Den cubanske regering har i årenes løb selv efterforsket de formodede angreb. Den mest detaljerede rapport kom d. 13. september 2021. Den konkluderer, at der ikke er noget bevis for de målrettede energivåben, og siger, at psykologiske årsager er de eneste, der ikke kan afvises.

Selv om de ikke er lige så sensationelle som idéen om et nyt hemmeligt våben, så har massepsykogen lidelse historiske fortilfælde og kan forklare den store forskellighed i symptomerne, manglen på hjerne- og høreskader og den efterfølgende spredning til hele jorden.

Original artikel: Havana syndrome fits the pattern of psychosomatic illness – but that doesn’t mean the symptoms aren’t real