af Edward K. Lankford, oversat af Jens Laigaard

Alle gør det. Medier, guider og andre åndemanere taler med de døde. Men egentlig er det noget, de fleste mennesker gør.

Når nogen vi holder af dør, sker det af og til, at vi besøger deres gravsted og taler til dem. Vi lukker øjnene og forestiller os, at de lytter opmærksomt til det, vi siger.

Eftersom vi mennesker er så sentimentale (især hvad angår de kære, som er døde fra os), har vi et stort behov for at tale med de døde. Vi vil gerne vide, hvordan de har det, om de savner os, og om de lige vil høre på en sidste ting, det er meget vigtigt for os at få sagt.

Her er chancen. Lev fedt af dem, der har brug for trøst!

Der er penge i at tale med de døde. Den lokale boghandel har typisk en hel stribe titler om dette emne på hylden, med James van Praaghs "Budskaber fra himlen" som en af de senest tilkomne. De forfattere har tjent kassen ved at tale med de døde, OG DET KAN DU OGSÅ !

Alle kan lade som om, de taler med de døde. Nogle vender det hvide ud af øjnene og lægger stemmen om i et dybt og rallende leje, når de skal videregive budskaber fra det hinsides. Men dette her drejer sig ikke om pjat som budskaber fra gamle ægyptere eller afdøde beboere i Atlantis, som vil lære os at få et bedre sexliv. Her taler vi om at skabe kontakt til ånderne af døde personer, som nogen har holdt meget af.

Der er mange måder at gøre indtryk af, at man taler med de døde. Denne artikel giver bare én indfaldsvinkel, som benyttes af medier i stil med James van Praagh.

FORBEREDELSER

Første trin: Vær ydmyg

Folk bryder sig ikke om selvglade, oversmarte typer. Så når du begynder (ganske henkastet, husk det) at lade nogle ord falde om, at du kan få kontakt til de kære afdødes sjæle, er det vigtigt at du virker mild og afdæmpet. Især i starten gælder det om at anlægge et fåret udtryk og sige ting i stil med:

"Mine evner er meget svingende."

"Det er svært at pejle sig ind på en enkelt personlig ånd."

"Jeg vil prøve så godt jeg kan."

På den måde kan du smyge dig uden om kritik, hvis du klarer dig dårligt i en seance. Og som regel vil klienterne være meget overbærende. Måske kommer de igen for at gøre et nyt forsøg.

Andet trin: Gør det gratis (i begyndelsen)

Når du således har taget forbehold for dine evner, skal du forklare den sørgende person, at du gør dette her for at "hjælpe" folk. Sig, at du forstår deres behov og virkelig ønsker at gøre dit bedste. Når du har opnået et vist omdømme, kan du begynde at kræve betaling – et beskedent beløb til at begynde med, og sæt så prisen i vejret i takt med, at din popularitet stiger.

Tredje trin: En ad gangen

I begyndelsen er det klogt at arbejde med et begrænset antal klienter (eller ofre). Det er bedst, hvis man kan være alene med sit offer i et lokale, så oplevelsen bliver mere personlig. Når først du er blevet god til det, kan du øge antallet af tilhørere, så den "beskedne betaling" efterhånden kan ganges med flere hundrede. Seancer for grupper er faktisk de letteste, men i begyndelsen vil vi koncentrere os om enkelte individer.

Nu da du er klar til at score kassen er det blevet tid at overbevise andre om, at du rent faktisk kan gøre det, du påstår!

AT TALE MED DE DØDE

Første trin: Vis medfølelse

Hav forståelse for det tab, klienten har lidt. Sig at du ved, hvor hårdt det er, og at du vil gøre dit bedste for at hjælpe. De vil æde det råt.

Andet trin: Beskriv dine evner

Fortæl offeret om, hvordan du kommunikerer med de døde. Sig ting som:

"De eksisterer på et andet virkelighedsplan, og jeg prøver at få min bevidsthed til at stille ind på denne dimension."

"De taler til mig i tankebilleder, ikke ord, og jeg er deres tolk."

"De svinger meget hurtigt, og de sætter deres svingninger ned når jeg øger mine."

Jo mere underlig forklaringen er, destor større er sandsynligheden for at de vil godtage den.

Tredje trin: Få dem til at snakke

Husk, at selv om du er her for at sælge dine spiritistiske evner, behøver du ikke arbejde alt for hårdt. Lad offeret gøre arbejdet for dig! Det er lettest at komme i snak med en bestemt ånd, hvis man i forvejen ved, hvem man snakker med.

Som regel vil offeret fortælle, hvem hun ønsker at tale med, før du overhovedet er gået i gang ( Bemærk : De fleste af dine klienter vil være kvinder). Hvis hun ikke selv leverer denne oplysning, kan du sikkert liste den ud af hende ved simpelthen at spørge. Som forklaring kan du sige: "Opgaven bliver lettere for mig, hvis jeg ved, hvem jeg skal søge efter." Da hun er meget opsat på at tale med den afdøde, vil hun som regel gerne fortælle dig det.

Fjerde trin: Stil spørgsmål

Endnu en gang: det er offeret, der skal gøre arbejdet for dig, ikke omvendt. Spørg hende ud om den person, hun vil i kontakt med. Stil spørgsmål i stil med:

"Var det en ven eller en slægtning, der gik bort?"

"Døden kom uventet, ikke sandt?"

"Jeg fornemmer en smerte i brystet, har det noget med dødsårsagen at gøre?"

De mennesker, der opsøger dig, vil ikke have noget imod den slags spørgsmål. Selv om de ved, at det er dig som burde vide disse ting (eftersom du er "mediet"), vil de huske alle de spørgsmål de besvarede med et ja, og glemme alle dem de svarede nej til.

Mennesker har en udpræget selektiv hukommelse. De husker det de syntes om, og glemmer det de ikke kunne lide. Derfor vil dine spørgsmål (som regel) virke efter hensigten. Hvis du spørger om noget, som får et bekræftende svar, vil det blive opfattet som et tegn på, at du ved hvad du taler om. Jo flere spørgsmål, som bliver besvaret positivt, desto flere "beviser" på dine evner.

Femte trin: Brug brede vendinger

Alle dine spørgsmål og udsagn bør fremsættes på en bred, almengyldig måde. Prøv at se på de tre udtalelser fra forrige trin:

"Var det en ven eller en slægtning, der gik bort?" – Hvem ville hun ellers ønske at tale med? En fremmed? Næppe.

"Døden kom uventet, ikke sandt?" – De fleste dødsfald kommer som en overraskelse, også selv om man er klar over, at personen er døende.

"Jeg fornemmer en smerte i brystet, har det noget med dødsårsagen at gøre?" – En "smerte i brystet" kan være næsten hvad som helst: et hjerteanfald, forskellige slags kræft, en dødelig ulykke, en overdosis og så videre.

Folk vil godtage de almene udsagn, du kommer med, hvis de tror, at de er henvendt specielt til dem. Folk er mere ens end forskellige .

En anden ting: når du skal finde ud af, hvem ånden er, så gæt på forskellige navne. Du kan for eksempel sige: "Hvem er Michael?" Eftersom Michael er et ret almindeligt navn, kunne du godt være heldig at slå ned netop på den afdødes navn. Det kan også være, der er en Michael i offerets familie. I så tilfælde vil klienten blive forbløffet. "Hvordan kunne han kende til Michael?" vil hun spørge sig selv, hvorefter hun vil overbevise sig selv om, at du ved hvem Michael er. Hvis Michael hører til hendes familie, kan han meget vel tænkes at have kendt den afdøde. Så kan du prøve dig frem med "Michael savner sin far, ikke sandt?" eller "Michael ønsker, at hans onkel stadig var her". De fleste mennesker ønsker jo ikke død over andre, så offeret vil nikke dybt, som om du er altvidende.

Hvis Michael ikke slår an, så prøv med John, Jennifer, James, William, Mary eller Michelle. Find nogle statistikker over de mest almindelige fornavne og anvend dem til din egen fordel.

Sjette trin: Udnyt ikke-verbal feedback

Hold øje med, hvordan dine almindeligheder virker på offeret. Hvis hun får et forvirret udtryk eller ikke reagerer på det du siger, så gå hurtigt videre og prøv noget andet. Husk hele tiden at virke selvsikker og bliv ved, indtil du får en positiv reaktion. Nogle gange vil offeret pludselig tage en hurtig indånding, spærre øjnene op eller bevæge hovedet, som om hun hører noget velkendt.

Disse og andre ikke-verbale stikord fortæller dig, hvornår du har ramt plet. Og når først du har gjort det, vil hun som regel glemme alle de andre spørgsmål, som hun ikke reagerede på eller besvarede med et nej. Begynd at studere ansigtsudtryk og kropssprog. Folk kommer let til at afsløre noget, de tror er skjult. Du kan udnytte deres godtroenhed!

Syvende trin: Arvestykker

Når en af vore kære dør, beholder vi af og til en af deres ting som et minde. Det kan være ting, vi har på (for eksempel et ur, en ring eller en broche) eller som vi anbringer et sted, hvor vi ofte ser dem (for eksempel billeder). Begynd at skrive ned, hvilke ting folk er mest tilbøjelige til at beholde efter deres kære. Ure, ringe, halskæder, fotografier, hobbyting og lignende hører til de mest almindelige. Prøv at nævne denne slags ting og se, om der kommer en reaktion. Nogle gange rammer du plet. "Hvordan kunne han vide, at jeg har beholdt fars frimærkesamling?" vil hun undrende spørge sig selv.

Der er en vis risiko ved dette, eftersom det kan være vanskeligt at få nummeret til at fungere, når man arbejder med en lille gruppe eller en enkelt klient. På den anden side kan det gøre et vældigt indtryk i de tilfælde, hvor man er sikker på, at en eller anden blandt publikum er i besiddelse af noget, som har tilhørt en elsket afdød.

Ottende trin: Snyd

Når som helst det er muligt: snyd, snyd, snyd! Man kan selvfølgelig godt sige, at almene spørgsmål og udsagn er en slags snyd, men her drejer det sig om simpelt, beskidt snyderi. Hvis nogen aftaler en konsultation med dig, så prøv at få nogle grundlæggende oplysninger ud af vedkommende, så du kan undersøge hendes baggrund, hvem hun er og hvem det kan være, hun har mistet. Hvis hun fortæller dig det, vil det gøre arbejdet lettere for dig. Som regel ønsker folk at tale med en, der er død for ikke så længe siden, måske højst et par år. Efter dette tidsrum vil de fleste have forliget sig med dødsfaldet.

Undersøg kirkegårde og læs nekrologer med henblik på mulige forbindelser til din klient. Kør forbi hendes hus (hvis hun har givet dig sin adresse, ellers lav lidt detektivarbejde og find ud af den) og læg mærke til, hvordan det ser ud. Hav disse oplysninger med til seancen og få det til at se ud som om, du skuer ind i hendes hjem. Hvis I har en fælles bekendt, så ring denne op og lad et ord falde om din nye klient. Den bekendte vil temmelig sikkert rykke ud med en masse oplysninger, som du kan drage nytte af.

Når du har overbevist en person om, at du har været i kontakt med de døde, vil vedkommende ofte henvise andre til dig. "Martha ville elske at tale med dig," siger hun måske. "Hendes far gik bort sidste år, og hun har sådan ønsket at hun kunne sige undskyld, fordi hun sagde nogle ubehagelige ting til ham." En guldmine!

Den bedste reklame er den, der går fra mund til mund. Hvis en tilfreds klient fortæller sine venner om dig, vil de sandsynligvis lade sig overbevise af hendes åbenlyse entusiasme og tro på det, hun siger. Husk, folk er godtroende. De vil simpelt hen forære dig penge.

Niende trin: Seancer for grupper

Hvis du virkelig vil narre penge fra folk ved at tale med de døde, er det bedst at arbejde med et stort publikum. For det første: hvis du forlanger 5 dollar pro person og sælger 500 billetter, kan du stikke 2500 dollar i lommen for en enkelt seance!

For det andet vil dine almene udsagn og spørgsmål kunne passe på adskillige af de tilstedeværende. Sig ting som:

"Uret, uret, hvem har uret?"

"Hvem er David?"

"Der er noget med et hjerteanfald."

"Jeg kan fornemme et barn, en eller andens barn."

Når en blandt publikum melder sig, går du i gang med at bruge dine forskellige tricks. Skulle du ramme ved siden af med noget af det, du siger, vil vedkommende som regel ikke gøre indvendinger, fordi han eller hun er forlegen ved at være midtpunkt for alles opmærksomhed.

Som et supplement kan du anbringe nogle af dine venner blandt publikum. Giv dem en andel i udbyttet mod at de deltager i seancen og spiller "ofre". Dette vil bidrage til, at publikum bliver overbevist om at du er ægte. Endnu bedre er det, hvis du henvender dig til en person i salen, som du ved noget om i forvejen. Doris Stokes, et britisk medie, har brugt denne metode. En person, som var interesseret i en konsultation, ringede til hende og fik hendes mand i røret. Han spurgte hende så ud i al uskyldighed, sådan som man nu gør, når man snakker hyggeligt sammen. Svarene blev skrevet ned, og så sendte manden gratis billetter til fru Stokes’ næste optræden. Offeret glemte som regel hurtigt, at hun havde fortalt manden det ene og det andet, og blev forbløffet, når mediet begyndte at fortælle hende helt præcise ting. Endnu en gang er det værd at bemærke, at selv om folk bliver klar over, at du har snydt, vil de som regel ikke sige noget om det, når de sidder omgivet af troende (og desuden skammer sig over sin egen godtroenhed).

Tiende trin: Brug din sunde fornuft

Dine bedste redskaber er erfaring, åndsnærværelse og sund fornuft.

Hvis et aldrende par opsøger dig, hvem vil de mon så i kontakt med? Deres forældre? Næppe, de har nok forlængst accepteret, at de er døde og borte. Søskende? Muligvis, men hvis begge ønsker at tale med dem er det nok ikke tilfældet. Det bedste gæt vil være et barn. Et barns død er meget smerteligt, og ældre mennesker (og forældre i det hele taget) har ofte skyldfølelse, hvis deres børn dør før dem selv.

Yngre mennesker vil som regel i kontakt med deres forældre, venner eller ægtefæller. Stil listige og gennemtænkte spørgsmål for at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Ellevte trin: At trøste

Husk, at en væsentlig del af dit arbejde består i at trøste de efterladte. Fortæl dem, at ånden "ønsker dem alt godt". Sig til dem, at "Han holder øje med dig, og han er stolt af dig". Klienterne kommer for at høre noget rart, så lad være med at sige ubehagelige ting. Man må aldrig sige noget i retning af:

"Din kone har det ikke godt, hvor hun er nu."

"Din far er ked af de ting, du gjorde mod ham."

"Din søn vil have hævn."

I stedet bør du fortælle ofret ting som:

"Din mor tilgiver dig alt det, du har sagt."

"Din datter elsker dig højt og ønsker at du skal vide, at hun er et meget dejligt sted nu."

"Din mand savner dig, men han vil gerne have, at du fortsætter med dit liv. Du skal ikke være ked af det – en dag vil I atter være sammen."

Den slags vil give dig dybe følelsesmæssige reaktioner. Dine ofre vil hulke, nikke i dyb alvor, græde glædestårer. Sådan skal det være! Kør kasseapparatet frem!

Tolvte trin: Dæk dig ind

Når du bliver kendt, vil skeptikerne være efter dig og kræve bevis for dine evner. Når de udfordrer dig, skal du skælde dem ud for deres mangel på tro og for at holde almindelige mennesker nede. Dine tilhængere vil naturligvis fordømme kritikerne, så de gør det meste af arbejdet. De vil fremføre personlige vidnesbyrd som bevis og blive rasende, hvis man ikke tror dem.

Sig til de kritikere, der kommer og afkræver dig beviser, at deres skepsis blokerer for din kontakt med de døde. "Du forstyrrer de energier, som gør det muligt for mig at tale med ånderne," kan du for eksempel sige. Først og sidst: indrøm aldrig fejltagelser . Mind folk om alle de gange, du har ramt plet. Du har trods alt hjulpet en masse mennesker, og de er blevet lykkeligere netop på grund af dig.

Nogle gange bliver skeptikerne mere medgørlige, hvis du siger til dem at de er nødt til bare at tro, og ikke forlange beviser, hvis de vil gøre sig håb om at få kontakt med de døde. Selv skeptikere har behov for at tale med de døde, og det kan ske, at de giver efter for deres følelser og bliver omvendt til tilhængere. Kan du forestille dig en bedre reklame end en person, som siger: "Oprindelig var jeg skeptisk, men nu tror jeg virkelig på hans evner."

Afsluttende kommentarer

Det er meget smertefuldt, når et menneske man holder af dør fra én. Det kan ikke være anderledes. Man har elsket denne person, og ønsker, at han eller hun stadig var her, så man kunne tale sammen.

Når medier som James van Praagh stikker snabelen i disse dybe, oprivende følelser for at lave penge ud af dem, får jeg det virkelig dårligt. Medierne undskylder sig med, at de hjælper folk med at komme over deres tab. Det er svindel. Tro ikke på dem.

Normalt går jeg ind for at anvende psykiske fupnumre som et middel til at konfrontere folk med deres egen godtroenhed. Men i dette tilfælde vil jeg stærkt fraråde selv den mindste antydning om, at man "kan tale med de døde", for at afsløre godtroenhed. Man kan gøre folk så umådelig ondt, at de måske ikke kommer over det.

Hvis nogen du kender mister en af sine nærmeste, så lad være at sende dem til spiritister og medier. Vær der selv og hjælp dem. Kun de levende kan yde omsorg for de levende og hjælpe dem med at bære det tunge tab.

Charlataner er ikke til nogen hjælp. De gør folk forvirrede og desillusionerede. Kun en oprigtig omsorg, som kommer fra hjertet, kan hjælpe mennesker i sorg. At tro noget andet er ikke menneskeligt.

Kilde: Para-nyt 2001 nr. 2. Link: www.geocities.com/edwardklankford

[*]