af Marc Hallet, oversat af Harald Fastrup

En enkel visuel undersøgelse af ligklædet i Torino viser, at det drejer sig om en snedig forfalskning

Der findes en utroligt omfattende litteratur angående ligklædet i Torino. Masser af argumenter har set dagens lys. På et givet tidspunkt synes debatten at have drejet sig i en mere videnskabelig retning. Det drejer sig om pollenanalyser, en kulstof-14-datering, billedanalyser m.v. Men disse videnskabelige eller pseudovidenskabelige undersøgelser har ikke definitivt kunnet overbevise nogle troende, da der efter deres overbevisning findes mange beviser for ægtheden.

Imidlertid behøver man ikke at gøre sig megen ulejlighed for at opdage, at ligklædet er et behændigt svindelnummer.

Mange mennesker, der kun kender ligklædet efter en reproduktion af en del eller af hele forsiden ved ikke, at det i virkeligheden drejer sig om et langt klædestykke, der er så smalt, at det kun har kunnet dække et legeme halvt, medens efterfølgende den anden halvdel blev trukket over liget, som den gamle akvarel her viser.

Ligklædet burde vise os et billede af den henrettede i to faser, som var let at skille fra hinanden i rygside og forside uden nogen diskontinuitet.

Men se nu billedet, som ligklædet viser os:

Når man ser det på tæt hold og fikserer på personens skulderparti, bemærker man, at hans baghovede er adskilt fra ansigtet af et større tomrum, hvori der findes en plet i form af en halvcirkel. Denne diskontinuitetszone kunne umuligt eksistere, hvis ligklædet havde været svøbt om en korsfæstet, som nogen har påstået. Man ville i virkeligheden se, at aftrykket af hovedet ville fortsætte fra nakke til ansigt uden mindste diskontinuitet.

Dette absurde udseende af ligklædet har været kendt meget længe, som talrige vidnesbyrd gennem århundreder har vist, og som er blevet samlet i et stort værk kaldet: Sindone – Immagini di Cristo Devozione Popolare , som blev publiceret i Torinoi 1998, hvorfra her vises en illustration:

Det er i det mindste forbavsende, at denne ”detalje” aldrig er blevet omtalt af dem, som påstår, at ligklædet er identisk med det, der blev svøbt omkring Jesu legeme, da han blev nedtaget fra korset.. En anden iøjnefaldende detalje er aldrig nævnt af de samme personer: På den side af ligklædet, der synes at vise ryggen af den korsfæstede burde man på højde med skulderbladene og endeballerne kunne se vigtige strukturløse symmetriske partier, svarende til affladning af legemet mod underlaget i kraft af kroppens vægt. Intet af dette ses, som om kroppen ikke havde haft nogen vægt … eller som om den havde indtaget en vertikal stilling!

Man har til gengælde bemærket en anden anomali.. Hvis ligklædet ganske enkelt havde været placeret på den korsfæstedes ansigt og på resten af kroppen, ville det havde vist et meget deformeret (”forstørret”) billede af denne. For at få det korrekte billede, som det viser os morfologisk, må vi forestille os, at det blev ophængt i en vis afstand fra legemet, og at billedet blev dannet ved en art projektion på afstand og ikke ved direkte kontakt.

Lad os kigge på den korsfæstedes hænder. De er anbragt fladt på kønsorganerne. Dette blufærdighedstræk er allerede ejendommeligt, fordi det viser fordomme, som ikke eksisterede i begyndelsen af vores æra .Men prøv i stedet dette: Læg dig ned på jorden og fold hænderne for at dække kønsorganerne. Hvad bemærker du? For at indtage og opretholde denne stilling, må du løfte albuerne. En døende eller nyligt afdød kunne ikke have indtaget denne stilling. Hvorimod denne stilling bliver ganske naturlig, hvis man antager, at det legeme, der her er afbildet, ikke ligger ned, men er oprejst! Alt dette synes at indikere, at ligklædet ikke viser billedet af en døende eller et lig, men derimod et opretstående menneske, i god form, der havde en anden grad af blufærdighed end de mennesker, der levede i begyndelsen af vores æra.

En sidste detalje er meget vigtig. Der, hvor blodet har samlet sig og synes at være flydt ud mellem stoffets tråde, kan man i mikroskop se, at ingen af trådene er blevet revet over, da klædet er blevet fjernet fra det legeme, som man påstår hvilede på det. Det er så mærkeligt, at en forfatter har forsvaret den tanke, at Jesu legeme blev dematerialiseret i opstandelsens øjeblik!

Alle disse objektive momenter fører til en eneste fornuftig konklusion: Ligklædet i Torino er resultatet af en kunstners virksomhed, som på en vis afstand har kunnet overføre billedet af en levende model til et klæde, der blev ophængt foran ham. Hvordan? Mest sandsynligt via en fotokemisk proces, der ligger tæt på den fotografiske teknik. Denne teknik, der behøvede et ”simpelt” mørkekammer som beskrevet af Leonardo da Vinci, blev gentaget to gange eller måske tre, når man overvejer et andet meget vigtigt træk: Dette hoved er ikke alene unormalt lille i forhold til kroppen, men det er fremfor alt placeret meget lavt i brystet, som om halshvirvlerne mangler. Dette træk, der klart er påvist af Keith Laidler, har fået ham til at hævde, at Jesus blev halshugget, og at hans hoved blev Tempelriddernes berømte Gral, som de kunne have benyttet for at fremstille ligeklædet ad fotografisk vej!

Som det ses, giver den klare beskrivelse af den kunstige fremstilling af det hellige ligklæde god plads til ekstravagante hypoteser.

Der er endnu et tydeligt bevis på, at billedet på ligklædet blev fremstillet på afstand via en fotokemisk proces. Den omhyggelige undersøgelse, såvel ved synets som ved mikroskopets hjælp har vist, at billedet ikke trænger ind i vævet, herunder de områder, hvor de påståede blodpletter skulle have udbredt sig. Der er kun en overfladisk farvning af fibrene eller en substans, der har imprægneret dem. Hvad blodet angår skal man vide, at ingen videnskabelig test har kunnet påvise det mindste spor af dette på ligklædet.

Reference :

  • Ian Wilson: Le suaire de Torino . Paris, Albin Michel, 1978, s. 102-105.

PS! Hvis man ønsker at kende den fotokemiske proces, der blev brugt for at fremstille ligklædet, må man søge kilder, der ikke er nævnt her. Det, der har været mig magtpåliggende er den klare demonstration af svindelen. Den er indlysende.

Kilde: Marc Hallet

[*]