af Willy Wegner

Mange magtfulde statsmænd har gennem tiderne haft et mere eller mindre hemmeligt tusmørkeministerium: Ministeriet for Overtro.

Noget lignende gælder også for mange multinationale koncerner, og det smitter af og til af selv til små firmaer, som i deres personalepolitik bruger analyseredskaber med rod i overtro og pseudovidenskab.

Kan det tolkes derhen, at bemeldte statsmænd og at diverse personalechefer føler sig usikre på egne kvalifikationer til at træffe beslutninger, kommunikere med og forstå deres medmennesker?

Fat krykkerne! Frem med astrologi, biorytmer, grafologi og krystalkugler!

Erhvervslivets skabsokkultister smækker dørene op og springer ud. Nogle bruger dog personanalyser baseret på spørgeskemaer, opsummeret på computer og udskrevet i nydelig grafik – nå, det ser i hvert fald videnskabeligt ud! Men dette er nok en senere artikel værdig.

Op gennem tiderne har der været tradition for, at flere statsledere og folk fra magtens tinder, har omgivet sig med åndelige rådgivere, eller selv været mere eller mindre okkulte i hovedet.

Senest har vi kunnet læse, at den amerikanske præsidentfrue, Hillary Clinton "taler med de døde". Denne afsløring præsenteres i Bob Woodwards bog The Choice . Han er en anerkendt journalist, og i forvejen kendt fra Watergate-afsløringerne.

Om dette skriver Jacob Bjerg Møller, at det længe har været kendt, at præsidentfruen Hillary Clinton har omgivet sig med åndelige rådgivere. Imidlertid er det først fornylig, at disse rådgiveres navne er kommet frem. En af dem er Jean Houston, en forfatter der går ind for psykiske eksperimenter. En anden er antropologen Mary Catharine Bateson.

Nogle af eksperimenterne, eller seancerne, skulle have fundet sted i Det hvide Hus’ solarium.

"Her fik Jean Houston Hillary Clinton til at føre imaginære samtaler med først Eleanor Roosevelt og siden med Mahatma Gandhi." 1)

Med risiko for latterliggørelse og med et forstående præsidentvalg, har talsmænd fra Det hvide Hus bagatelliseret oplysningerne. Hvor meget indhold der rent faktisk er i denne sag, skal man måske også tage med en vis skepsis, især når det fyger med skidt og møg op til et valg. Men fortilfælde gør det bestemt ikke usandsynligt.

Også en tidligere præsidentfrue, Nancy Reagan, havde sin flirt med det okkulte. Hun havde en astrolog ved navn Joan Quigley fra San Francisco som rådgiver. Fru Reagan hviskede de gode råd videre til sin mand, og tilrettelagde hans kalender. Således havde præsidenten på sit skrivebord en kalender markeret med fx "gode dage", market med grøn farve, og "dårlige dage" naturligvis markeret med rød farve, endelig var der ind i mellem de mere tvivlsomme dage. Således kunne præsidenten, for en af verdens førende nationer, planlægge de vigtige begiveheder i sin embedsførelse.

Denne sag vakte megen postyr i 1988, da dette kom frem for dagens lys. Som Donald Regan (ikke i familie), tidligere personalechef i Det hvide Hus har skrevet i sin bog For the Record : "Næsten enhver større handling eller beslutning præsidentparret foretog i min tid som personalechef i Det hvide Hus blev forlods checket med en kvinde i San Francisco som tegnede horoskoper for at sikre at planeterne stod favorabelt på det givne tidspunkt." 2)

Nancy Reagan var imidlertid godt klar over, at en astrolog ikke skulle indløse en månedlig check fra en præsidentfrue. Hun brugte derfor en mellemmand til at betale astrologen Joan Quigley hvad svarer til cirka 15.000 kroner om måneden. Dette fremgår af Nancy Reagans egen bog My turn , der udkom i 1989.

For ikke så længe siden har man kunnet læse, at Boris Jeltsin, Ruslands præsident, har et hemmeligt analytisk informationscenter. Det består af en gruppe astrologer. I avisen Komsomolskaja Pravda først i februar 1995 skrives der om denne astrologiafdeling, og dette danner baggrund for en artikel i Politiken 16. februar. 3)

I 1992 ansatte Jeltsins daværende sikkerhedschef, Alexandr Korsjakov, nogle topprofessionelle astrologer. Med sikkerhedschefen som mellemmand fremlægges der dagligt horoskoper på Jeltsins skrivebord. Den 1. februar blev Jeltsin 64 år, og han er altså Vandmand – astrologisk set. Ifølge den russiske avis bruger Jeltsin dog kun horoskoperne privat! Ikke desto mindre er astrologerne offentligt ansatte.

Den 9. maj skrev også Ekstra Bladet om Jeltsins spåmand. 4) Her fremgik det, med Moskva Nyt som kilde, at Jeltsins astrolog hedder Gregogij Rogozin, og officielt er vicechef for sikkerhedstjenesten. Det fremgår, at Rogozins tidligere kolleger i kgb har udtalt, at han altid har været meget engageret i okkultisme og sort magi, en interesse der daterer sig tilbage i årene hvor han var analytiker for den militære kontraspionage i Sovjetstaten.

Om Jeltsins spåmand skriver Ekstra Bladet at han udarbejder horoskoper, kommunikerer med kosmos og angiveligt tilfører Jeltsin energi fra magiske felter ved at placere præsidentens seng i den rette kompasretning, ikke øst-vest men nord-syd.

Nogen frugtbar langtidsvirkning, har ikke kunnet spores. Især ikke efter det sidste valg i Rusland, hvor han hat set meget træt ud og ustandselig er på rekreation eller ferie, for at slappe af.

En kvinde der kaldes Djuna, hendes navn er Jevgenija Davitasjili, driver i Moskva en skole for alternativ medicin. Angiveligt kan hun helbrede alle slags skavanker, både fysiske og psykiske. Hun har også Jeltsin som klient og færdes iøvrigt på de bonede gulve i landets ledende kredse.

Åbenbart er det heller ikke nogen nyhed som sådan. Også i det gamle Sovjetunionen havde det mystiske sin rod midt i materialismen.

For eksempel finder man en omtale af spåkvinden Vanga. Hun er nu godt oppe i 80’erne og bor i Rupite, en lille fjerntliggende landsby i Bulgarien. Vanga har angiveligt særlige evner. Hun hævdes at kunne se både tilbage i tiden og forudsige fremtiden. Dertil kan hun anvise kure som er helsebringende for sjæl og legeme.

I hendes unge dage, blev hun ofte besøgt af Bulgariens kongelige familie. Under kommunisterne rejste eliten regelmæssigt til landsbyen for at konsultere hende. Ifølge journalister i Sofia har også Sovjets forhenværende præsident, Leonid Bresjnev, besøgt hende. Han virkede på det sidste akkurat så afkræftet som Jeltsin gør det nu. Og trafikken er ikke ophørt, også ledere fra de tidligere sovjetiske republikker tager ud til hende, nå de kommer til Sofia.

Nogle af hendes tilhængere har bygget en kirke for Vanga. Det oplyses, at hun er så populær at kirkemalerierne har måttet tilføres ny maling, idet tilhængerne har kysset dem blege. Da kirken blev indviet, skete det i overværelse af notabiliteter fra såvel det kunstneriske miljø som det politiske liv samt den russiske ambassadør. 5)

Der findes flere eksempler på guruer, der også har søgt indflydelse på diverse statsoverhoveder, eksempelvis Maharishi Mahesh Yogi der er guru for Trancendental Meditation, forkortet TM. Han har således planer om at forvandle Mozambique til et jordisk paradis: Himlen på Jorden. 6)

Det er ikke første gang, at Maharishi har søgt at skabe paradisiske tilstande. I 1976 annoncerede han med Verdensregeringen for Oplysningens Tidsalder. I september samme år blev således Philippinernes daværende diktator Ferdinand Marcos udnævnt til præsident for guruens Verdensregering, og fru Imelda blev hædret i samme stund.

I oktober 1984 invaderede, så at sige, mere end 1200 TM-disciple dette Philippinerne, der på daværende tidspunkt virkelig havde behov for kriminalitetsforebyggende meditation. Man havde nemlig en idé om, at hvis tilstrækkeligt mange mediterede på positiv vis, så ville det have en afsmittende virkning på det omgivende samfund – også kaldt Maharishi-effekten. Og her var der virkelig tale om et land præget af politiske spændinger, voldelige konflikter, økonomisk nedtur og adskillige naturkatastrofer.

Naturkatastrofer har TM-folkene dog ikke hævdet at have indflydelse på. Men angiveligt skulle Maharishi-effekten have større virkning i Philippinerne, idet det hævdes, at blot 750 mediterende skulle kunne klare nationens genvordigheder – langt fra én procent af landets befolkning.

Historien fortæller os, at Marcos, selveste TMs verdenspræsident, måtte gå i landflygtighed, og ingen vil vel påstå, at Philippinerne i dag er et jordisk paradis.

TM-folkene mener også, at de via Maharishi-effekten, har en del af æren for murens fald i Berlin, at Golfkrigen blev afgjort, at Sovjetunionen blev opløst og så fremdeles – det kan de nemlig bevise med statistiker de selv har lavet!

Guruen arbejder nu fra sit hovedkvarter i Holland med et udviklingsprojekt der kaldes Himlen på Jorden, og atter har Maharishi et regeringsoverhoveds bevågenhed: præsident Joaquim Chissano i Mozambique.

Nu er det altså Mozambique der er udset til TMs næste paradis, forhåbentligt med et bedre resultat end i Marcos’ ørige. Præsident Chissano har allerede tilskrevet meditation æren for, at borgerkrigen er slut og tørken ophørt, så åbenbart har Marahishi-effekten altså nu også indflydelse på naturkatastrofer!

Ifølge Århus Stiftstidende er præsident Chissano "både berømt og berygtet for sine mange taler om meditation og indre balance". Ligeså oplyses det, at hans søn studerer ved Maharishi International University (MIU) i Fairfield, USA.

Nogle af disse okkult-inspirerede statsledere udgør dog sjældent en trussel, og enkelte som fx. Eric Gairy fra Granada, der i øvrigt blev væltet ved et kup, var en sørgmunter affære. Han talte om fred og broderskab i samklang med ufo-troende i fn, mens han styrede sit land med alt andet end fred og broderskab.

Noget mere slagkraftig og uhyggelig har Shoko Asahara, leder af aum-sekten, været. I forrige nummer af Para-nyt var der en omtale af en bog om denne sekt. Her stræbte man efter intet mindre end verdensherredømmet, og gik ikke af vejen for brutalitet og mord, for at opnå status som verdens herre. Det er set før, at nogle mennesker besidder denne form for storhedsvanvid.

Det er altid bekymrende, når mennesker med magt mener, at de repræsenterer den ultimative sandhed. Det er også bekymrende, når det sker via religiøs fanatisme, overtro og pseudovidenskabelig argumentation. Og hvad kan en okkult inspireret rådgiver mon få en svag og uselvstændig statsleder til, som sidder med nøglen til ragnarok?

Næe, hvis det var mig der skulle bestemme, så… (ups!)

Henvisninger:

  1. Hillary taler med de døde / af Jacob Berg Møller. Politiken 25. juni 1996
  2. Skeptical Inquirer, vol.13, no. 1
  3. Jeltsins krystalkugle / af Dana Schmidt. Politiken 16. februar 1995
  4. Jeltsins spåmand / af Primonov. Ekstra Bladet 9. maj 1995
  5. Århus Stiftstidende 6. april 1995
  6. Århus Stiftstidende 20. februar 1994

Kilde: Para-nyt 1997 nr. 1

[*]