af Willy Wegner


Lad det være sagt med det samme, sådan rumvæsen til rumvæsen, så er det faktisk ret så mærkeligt, at Fyn – og i særdeleshed Odense og omegn – er det område i Danmark der har haft flest kontaktpersoner. Det vil sige personer der hævder at have mødt rumfolk.

Jeg sidder og kommer i tanke om Helge Davidsen og Jorma Viita. Der har været en Carl Tugger, og dertil andre som har været lige ved. Sidst har jeg så hørt om Marianne Jacobsen.

Hun er egentlig slet ikke fynbo, for hun er ikke af denne verden. Faktisk stammer hun fra en anden galakse ved navn Abu. Nærmere specificeret er det ikke, altså hvilket solsystem og hvilken planet. Men indtil videre bor hun altså i den nordlige del af Odense, taler dansk og har det jordiske navn Marianne Jacobsen.

Men det skal man ikke lade sig snyde af: "Jeg er et rumvæsen", står der skrevet i B.T. den 10. oktober 1996. Nå ja, det skal man vel heller ikke lade sig snyde af, for det er vi jo alle sammen, både du og jeg, det kan vi vel ikke rende fra. Men vi er altså kun rumvæsener fra denne planet.

Selv siger hun:

"Jeg er født som menneske, lever som et menneske, men jeg stammer fra Abu, og er her for at hjælpe. Derfor har jeg selvfølgelig almindelige menneskelige egenskaber ved siden af."

Når vi her på jorden får besøg af fremmede rumskibe, så er det fordi de vil hjælpe os jordboere. Hun ved det, for hun har dagligt telepatisk kontakt med dem udefra, og i gennemsnit lander de og kontakter hende hver syvende uge, skrives der i avisen. For eksempel havde hun natten til søndag den 6. oktober 1996 besøg af tre rumvæsener.

Når de lander i deres rumskibe, så sker det på marken bag det sted hun bor. Imidlertid er det sådan, at det ikke altid er muligt at se når de lander. De kan nemlig gøre rumskibet usynligt for eventuelle nysgerrige mennesker. Blot et glimt vil der være, når de åbner lugen i rumskibet for at gå ud.

I sin menneskelige hverdag virker Marianne Jacobsen som clairvoyant og healer, og når hun møder sine rumvenner, så går snakken om verdens tilstand. Hun er blevet lovet, at når hun dør, så vil hun vende hjem til Abu.

Godt nok, så ved vi i det mindste hvad der bliver af hende. Derimod kan jeg så spekulere lidt over hvad der er blevet af for eksempel Helge Davidsen. Han var også i telepatisk og fysisk kontakt med dem udefra.

En tidlig morgen i februar 1971 mødte han en lysende skikkelse i nærheden af Odense. Vedkommende præsenterede sig som Gabriel, og siden modtog Helge Davidsen adskillige budskaber fra rummet, som han pligtskyldigt videreformidlede til FN, dronningen og mange andre. Helge Davidsen var nemlig jordisk repræsentant for rumfolkenes Verdensorganisation.

Rumvæsenerne fortalte, at jordens befolkning ville få en frist på 30 år til en global afrustning, ellers ville de gribe ind og banke os på plads. Og de var godt forberedt, for ikke alene havde de omringet Jorden med deres himmelske hærskarer, selv universet skulle være omringet! Imponerende!

De 30 år er snart gået, og en global afrustning kan man ikke umiddelbart få øje på, men måske er der stadig håb forude, ja hvem ved, måske overhales vi af jordens undergang, der jo ifølge nogle af Nostradamus’ fortolkere vil ske i 1999.

Men gad vide hvad der er blevet af Helge Davidsen. Hvis han stadig er i live, og ikke befinder sig blandt ude blandt rumvennerne, så skulle han være først i 70’erne. Para-nyt udsætter derfor en dusør til den læser der kan bringe nyt om Helge Davidsens skæbne. Et års placering med navns nævnelse på vores hædersside!

Nogle år senere, i 1975, havde Jorma Viita fra Odense slået sit navn fast i medierne. Han havde taget et utal af ufo-fotos, og begyndte også at kommunikere med rumfolk. Således berettede han på et tidspunkt om sit møde med en rummand fra planeten Zera, der skulle være i en afstand på omkring 38 lysår fra Jorden. Det blev til omkring 26 kontaktberetninger, før danske ufologer hævdede nådesløst at have afsløret ham.

Der er tilsyneladende tradition for, at Fyn er fin blandt rumfolk. I bedste spekulative tradition kan jeg som en anden Charles Berlitz spørge: er Odense et vindue til universet?

Kilde: Para-nyt 1997 nr. 2

[*]