af Claus Larsen

Skeptica har fået en mail fra en interesseret læser:

Hej skeptica,

Jeg håber at du/I kan hjælp med lidt info vedr. følgende:

I bogen “Uri Geller” udgivet på dansk i 1974, der omtales hyppigt UFO, og i bogen på side 105 står der fx. følgende:

“Jeg blev så chokeret over kraften i denne stemme, at jeg bare snappede Polaroid-kameraet og filmen og kørte hen til Shipi. Vi fulgtes ad til den omtalte gade, der i virkeligheden hedder Petah Tikvah gaden, og ventede på hjørnet. Klokken 3.32 råbte en eller anden til os, at der var en UFO over den israelske hærkommandobygning. Der samlede sig et opløb, og jeg rettede kameraet mod den mørke, ægformede ting på himlen. Da jeg havde fået billedet fremkaldt, var tingen væk. Alle trængtes om mig for at se billedet. Kan du huske i går i Sinai, hvor gerne du ville have haft et billede af det røde lys? Nu har vi det! « »Tag det bare roligt, Uri, jeg kommer med det samme. Jeg vil meget gerne se dette billede,« sagde jeg.
Jeg kørte de femten kilometer til Uris lejlighed på rekordtid. Da jeg så fotografiet, vidste jeg med det samme, at det var ægte. Konturen på billedet var en flad ellipse, helt mørkebrun og uden refleks af nogen art. Jeg indså nu, hvorfor vort møde med generalen var forløbet så let og frugtbringende. Da jeg forklarede Uri om mødet, blev han rasende. Han sagde, at han ikke ville have de militære myndigheder blandet ind i sine evner, og at han ikke ville udføre nogen form for militært arbejde. Da jeg forklarede ham, at det nu måske ikke blot var Israel, men hele menneskeheden, der kunne være truet, formildedes han i nogen grad, men jeg tror, at hans fotografi af rumskibet var det, som øvede den stærkeste positive indflydelse på ham.
Inden jeg gik fra Uri klokken 7, havde en reporter fundet ud af, hvor han befandt sig, og ringede ham op. Reporteren sagde, at adskillige vidner hævdede, at de havde set en UFO den dag, og at et af dem havde genkendt Uri på stedet. Uri lagde hurtigt hånden over telefonen og sagde: »Hvad skal jeg svare journalisten?« Jeg svarede kategorisk: »Uri, du skal benægte ethvert kendskab til nogen UFO, og det skal du gøre øjeblikkelig, inden historien løber løbsk. « citat slut.

Bjarne: jeg tænker, at siden mange mennesker åbenbart så den UFO på samme tid og sted, at så må det vel være muligt fra officielt hold enten at få bekræftet eller afkræftet om ovenstående er sandt ?

Mvh.
Bjarne

Citatet, der stammer fra Andrija Puharichs bog, “Uri: A Journal of the Mystery of Uri Geller”, omtaler en begivenhed, der fandt sted den 3. december 1971.

Jeg er ikke bekendt med andre kilder til observationen, og det synes ret usandsynligt, at det israelske militær ville kunne have overset et fremmed objekt på himlen, endda lige over den israelske hærkommandobygning. Det er i hvert fald ikke en observation, der har affødt den store opmærksomhed. Det eneste “bevis”, der øjensynligt findes, er fotografiet, som Uri Geller tog.

Der er dog adskillige advarselslamper, der lyser:

  1. Det er Uri Geller, der fortæller Andrija Puharich, at der vil vise sig en UFO på et bestemt tidspunkt på et bestemt sted. Beskeden har Geller fået via et telefonopkald fra en “computer-lignende” stemme. Puharich er ikke med ved selve begivenheden.
  2. Da Uri Geller og Shipi Strang, Gellers aide-de-tromperie, ankommer til stedet, fortæller Puharich, at Geller beretter, at andre ser UFOen, og at Geller tager et Polaroid-fotografi af den. Vi har altså kun Gellers udsagn om andre vidner på stedet.
  3. Billedet, der er fra et Polaroid kamera, viser dog ingen UFO på dette tidspunkt.
  4. Det er først senere, da Puharich ankommer til Gellers lejlighed, og ser fotografiet, at man kan se “en flad ellipse, helt mørkebrun og uden refleks af nogen art”.
  5. Mens Puharich er hos Geller, ringer telefonen, øjensynligt fra en reporter, som vil vide, om Geller har en kommentar. Geller er den eneste, der taler med den person, der ringer op.

Hvad skete der?

Hvis fotografiet ikke viser nogen UFO lige efter det er taget, må billedet være ændret senere. Nu gætter jeg bare, men mon ikke et lille forstørrelsesglas i det skarpe mellemøstlige solskin på få sekunder vil kunne tilføje “en flad ellipse, helt mørkebrun og uden refleks af nogen art”?

Hvad angår opkaldet fra reporteren, er det kun Geller, der ved, om det virkelig er en reporter i røret. Strang, som i andre sammenhænge har vist sig at være Geller behjælpelig med fupnumre, kunne sagtens ringe Geller op efter aftale, og udgive sig for at være reporter.

Puharich selv er ikke et troværdigt vidne. Et par timer før Geller fortæller Puharich over telefonen om UFOen, der vil vise sig, har Puharich haft en vision fra Månen, der afslører, at Israel vil blive angrebet af Egypten den 26. december 1971. Der skete dog ikke noget angreb den dag.

Puharichs evne til at gennemskue Gellers tricks er heller ikke imponerende. Få dage efter UFO fotografiet bliver taget, tager Geller den 7. december 1971 Puharich med på en tur til et sted, som Geller udpeger. Geller går lidt væk fra Puharich, og oplever så, at han får stukket en genstand i hånden, mens han er i en trance-lignende tilstand, øjensynligt badet i et stærkt lys, åbenbart fra en UFO. Genstanden viser sig at være en patron fra en kuglepen, som forsvandt under et eksperiment, som Puharich udførte et par dage forinden, for at teste Gellers evne til at materialisere ting ud af den blå luft.

Begge begivenheder, UFOen og den genopstandne patron, ligner i den grad Gellers glansnumre: Han er kendt for at kunne narre selv videnskabeligt trænede eksperter, fordi disse ofte ikke forventer snyd, og fordi Geller aldrig kan udføre noget overnaturligt, uden han selv har kontrol med situationen.

Konklusion

Der har næppe været en UFO over den israelske hærkommandobygning den 3. december 1971. Fotografiet af UFOen er formodentlig et fupnummer af Geller, og opringningen fra reporteren er ubekræftet af andre end Geller.

 

Kilder

  1. Uri: A Journal of the Mystery of Uri Geller, Andrija Puharich
  2. Uri Geller: My Story. s. 215-216