af Toke Haunstrup
"De to objekter lignede diffuse lyskegler … som kredsede omkring hinanden og flaksede frem og tilbage med meget varierende hastighed – som fugle i leg. ‘Legen’ foregik stort set hele tiden over os, men dog så langt ud til siderne, så de forsvandt…"
Nytårsaften havde ejeren af diskotek "Josephine" i Rødding opstillet en laserprojektør. Den skulle være en særlig markering af nytåret og samtidig reklamere for diskoteket. Lyset fik stor opmærksomhed ikke mindst takket være en aktiv repræsentant fra foreningen IGAP og en massiv omtale i avisen JyskeVestkysten.
I løbet af kun få dage blev sagen blæst ud af proportioner, og JydskeVestkysten kunne berette om uforklarlige bilstop, lys der kredsede om flagstænger, bilister der blev forfulgt af ufoer og meget mere.
Sagen kulminerede tirsdag den 19. januar 1999 med et læsermøde – arrangeret af JydskeVestkysten – på Hotel Vejen Gæstgivergård. Her fortalte "eksperterne" fra foreningen IGAP mere end 100 fremmødte om besøg fra rummet, telemeterskiver og meget andet.
Men hvordan kunne det gå til, at et projektørlys fra et diskotek kunne udvikle sig til en omfattende sag med stor medieomtale, læsermøde og megen mystik? Det vil jeg i denne artikel forsøge at give et svar på.
God timing
Diskotek Josephine i Rødding (Sønderjylland) var velforberedt til nytårsaften. Man havde af et italiensk udlejningsfirma lejet en laserlysprojektør, som natten mellem den 31. december 1998 og den 1. januar 1999 blev brugt som blikfang for diskoteket. Anlægget bestod af to enkeltprojektører, der begge lyste op i himlen, samtidig med at de uafhængigt af hinanden bevægede sig rundt i cirkelmønstre.
Timingen var god! Mange danskere var ude, og da projektørlyset desuden var synligt i et stort område af Sønderjylland, blev det set af mange.
I løbet af natten og den efterfølgende dag kimede telefonen i SUFOI’s Alarmcentral, og vi modtog omkring 40 opringninger på fænomenet. De efterfølgende dage fik vi også indrapporteringer via hjemmesiden.
En observatør beskrev fænomenet således:
"De to objekter lignede diffuse lyskegler .. som kredsede omkring hinanden og flaksede frem og tilbage med meget varierende hastighed – som fugle i leg. ‘Legen’ foregik stort set hele tiden over os, men dog så langt ud til siderne (eller ned), så de forsvandt."
Observatørerne beskrev i store træk fænomenet ens, og Verner Møller (som passede vores Alarmcentral) kunne hurtigt konstatere, at der måtte være tale om en masseobservation af et projektørlys. På daværende tidspunkt vidste SUFOI endnu ikke, at projektørlyset stammede fra diskotek Josephine i Rødding. Men ud fra observatørernes angivelse af observationsretningen skønnede Verner, at projektørlyset kunne befinde sig et sted i nærheden af byen Gram (som ligger knapt 10 km syd for Røding). Dette var derfor udgangspunktet for vores videre efterforskning.
Allerede den 1. januar 1999 udsendte SUFOI en pressemeddelelse til de lokale medier i Sønderjylland (herunder også JydskeVestkystens redaktion i Esbjerg).
Af pressemeddelelsen fremgik det, at SUFOI via AlarmCentralen havde modtaget omkring 40 henvendelser om det samme himmelfænomen, og at vi mente, at der måtte være tale om et projektør- eller laserlys. Det fremgik også, at vi vurderede, at projektørlyset kunne stamme fra området ved Gram.
Uheldigvis bragte vores videre efterforskningsarbejde os en smule på afveje. Ifølge en ansat på Høkerkroen (som ligger i den lille by Fole, ca. 5 km nordvest for Gram) havde de nytårsnat haft et projektørlys kørende. Senere viste denne oplysning sig dog at være forkert – men på daværende tidspunkt havde vi endnu ikke hørt om diskotek Josephine. Vi konkluderede derfor, at projektørlyset måtte stamme fra Høkerkroen. Med denne viden kunne vi så fortælle en journalist fra JydskeVestkystens redaktion i Esbjerg, at vi havde opklaret sagen. Søndag den 3. januar 1999 bragte avisen så en notits med overskriften "En ufo? Nej, en kro".
Allerede den 5. januar 1999 kunne avisen bringe en ny notits om hændelsen. Denne notits var affødt af en henvendelse fra diskotek Josephine, som gjorde Jydske Vestkystens redaktion opmærksom på, at laserlyset i virkeligheden kom fra dem. Ann Alonso fra Josephine udtalte til avisen:
"Vi kan egentlig ikke forstå den megen mystik om sagen, for vi bad allerede inden jul politiet om en tilladelse til arrangementet. En tilladelse, som vi fik."
Med dette skulle man jo så tro, at sagen var afsluttet. Men først nu begynder historien…
IGAP på banen
JydskeVestkysten bragte mandag den 6. januar i sin sektion for Vejen en artikel med overskriften "Hun blev fulgt på arbejde af en ufo". I artiklen fortæller journalist Bent Andersen om en kvinde fra Vejen. Hun havde en besynderlig oplevelse nytårsmorgen, da hun kørte til arbejde i Ribe. To lysende, runde genstande fulgte hende hele vejen i tre-fire meters afstand. Til Bent Andersen fortæller hun:
"De svævede ud for vinduet i forersiden. En enkelt gang bevægede de sig om bag bilen, men de kom tilbage igen. I begyndelsen troede jeg, det var reflekser i ruden eller i sidespejlet, men da jeg kom ud på Skodborghusvej, hvor der var buldrende mørkt og ingen trafik, blev jeg klar over, at der faktisk befandt sig to lyskugler lige ved siden af mig."
En familie fra Føvling (som ligger 10-15 km nordvest for Rødding) kunne i JydskeVestkysten den 7. januar berette om en lignende oplevelse: De var også blevet "fulgt" af to lysende genstande i kort afstand. Familien var til bens og på vej hjem fra Føvling.
En observatør fra Holsted Stationsby observerede også fænomenet. I artiklen citeres han for at have sagt:
"Jeg tror ikke en pind på ufoer, men det her, det kan jeg ikke forklare. Der var ikke nogen lyskegle, så det kan ikke være en projektør eller laserlys."
Med hensyn til det sidste er det en klassisk misforståelse, at man altid kan se lyskeglen fra et projektørlys. Tværtimod er det ofte tilfældet, at man ikke kan se lyskeglen – hvilket tit snyder observatørerne.
Fælles for alle de observatører, JydskeVestkystens journalister havde talt med, var, at de havde set to runde eller ovale lyspletter, som bevægede sig rundt på himlen. Tilsyneladende det selvsamme projektørlys, som SUFOI modtog en lang række henvendelser på.
Flere af observatørerne oplevede det, som om lysene befandt sig tæt på. Dette er imidlertid ikke i sig selv nogen indikation på, at der har været tale om et usædvanligt fænomen, idet vores erfaringer og undersøgelser har vist, at det i mørke er ganske umuligt at vurdere afstande. En observatør af et natligt himmelfænomen vil derfor sandsynligvis tage fejl, hvis han/hun mener at kunne angive en afstand. Kun hvis fænomenet har bevæget sig ind foran eller bagved en anden genstand (fx et træ), vil man som observatør kunne sige noget om afstanden (se også artiklen i UFO-Nyt nr. 4/95 side 4-6 om evnen til at bedømme afstande).
Fredag den 8. januar optræder IGAP for første gang i diskussionen. JydskeVestkystens journalister Bent Andersen og Steen Rasmussen har talt med Egon Dalsgaard fra IGAP. Han afviser snakken om et laserlys med ordene:
"En laserstråle kan mange flotte ting, men den kan for eksempel ikke sno sig rundt om en flagstang, sådan som jeg har fået det beskrevet. Den kan heller ikke flyve hele kompasset rundt … Som jeg ser det, er der ingen tvivl om, at aktiviteterne nytårsmorgen skyldes to såkaldte telemeterskiver, som er sendt ud fra en større ufo, en rekognosceringstallerken, for at gøre observationer (sic!)."
For Egon Dalsgaard er der altså ingen tvivl – sønderjyderne har haft besøg af rumskibe.
Med hensyn til Egon Dalsgaards argumenter for, at der ikke skulle være tale om laserlys, kunne det være interessant at vide mere om de lys, der angiveligt skulle have snoet sig rundt om en flagstang. Dette lyder i sig selv besynderligt, men SUFOI’s erfaringer med rapportarbejdet har vist, at man altid skal være forsigtig med at tolke observatørers udsagn.
Hvad angår argumentet om, at et laserlys ikke kan flyve hele kompasset rundt, er dette forkert. Står man tilstrækkelig tæt på projektøren, vil man sagtens kunne se projektørlyset bevæge sig rundt over hele himlen ("flyve hele kompasset rundt", som Dalsgaard udtrykker det).
Skriverierne fortsætter de følgende dage. I en artikel (også fra en 8. januar) med overskriften
"Mystiske ‘ufoer’ samlede planetnyt" far Egon Dalsgaard over for journalist Bent Andersen lejlighed til at uddybe sin vurdering af hændelserne og ufosagen generelt. Dalsgaard fortæller bl.a.:
"Jorden får tit besøg af væsener udefra. De betjener sig af tre typer fartøjer, nemlig nogle kolossalt store moderskibe, nogle mindre og langt mere manøvredygtige rekognosceringsfartøjer bemandet med tre-fire personer, og endelig disse små, fjernstyrede telemeterskiver. Det er sådan nogle, der optrådte på himlen over Vejen og Brørup nytårsmorgen. Man må gå ud fra, at de samler informationer, som sendes til videre behandling på den planet, de kommer fra."
Agurketid i januar?
En væsentlig årsag til, at sagen med projektørlyset fra diskotek Josephine i Rødding kunne udvikle sig, som den gjorde, skal nok findes i JydskeVestkystens stærke engagement i sagen. Alene i perioden fra den 3. januar til den 20. januar nåede avisen at bringe 16 artikler eller notitser om sagen – i gennemsnit én om dagen! Otte af disse artikler er skrevet af Bent Andersen, som er journalist ved JydskeVestkystens redaktion i Vejen.
Gennem sin behandling af sagen udviser JydskeVestkysten en usædvanlig høj grad af mangel på evne til kritisk stillingtagen til de oplysninger, avisen formidler videre. Fx stiller Bent Andersen ikke i sine interviews ét eneste kritisk spørgsmål til Egon Dalsgaard. Når Dalsgaard eksempelvis fortæller om fjernstyrede telemeterskiver, rekognosceringsfartøjer, og væsener der indsamler informationer til videre behandling på deres planet, kunne man eksempelvis fristes til at spørge ham, hvor han dog har alle disse oplysninger fra. I stedet for at forholde sig til det, der bliver sagt, viderebringer JydskeVestkystens journalister blot de informationer, de får fra Egon Dalsgaard. På dette punkt minder det i høj grad om "mikronfonholderi".
Samarbejdet mellem IGAP og JydskeVestkysten kulminerer om aftenen den 19. januar 1999 med et "ufo-møde". Dette møde afholdes på Hotel Vejen Gæstgivergård, og JydskeVestkysten står som arrangør. Foredragsholdere var IGAP-folkene Egon Dalsgaard og H.C. Petersen. I sit referat af mødet (bragt i JydskeVestkysten den 20. januar) skriver Bent Andersen bl.a.:
"Meningen (med mødet /red.) var, at ufo-eksperterne H. C. Petersen og Egon Dalsgaard fra den danske afdeling af den internationale ufo-organisation IGAP skulle søge at forklare, hvad det var, der dansede på himlen over Sydjylland nytårsnat og nytårsmorgen."
Længere inde i artiklen kunne man så læse, at IGAP-folkene på mødet gentog forklaringen med telemeterskiverne.
Om H.C. Petersen skriver Bent Andersen:
" … H.C. Petersen er pensioneret major og flyveleder fra Flyvevåbnet. Han så sit livs første ufo i 1947. Han har været i den heldige position at kunne kommandere jagerfly på vingerne for at kigge på ufoer højt på himlen, og han har i en periode på ti år haft en såkaldt telemeterskive til at ligge i et syltetøjsglas i sin kælder. (Sic!)"
Bemærk, at det lykkes journalisten at viderebringe en historie om en telemeterskive i et syltetøjsglas, uden så meget som at sætte blot et lille spørgsmålstegn ved historiens rigtighed!
Om JydskeVestkystens motivation for at afholde mødet, skriver Bent Andersen: "Fordi folk havde krav på at få besked." Hvis dette virkelig var tilfældet, kan man spørge, hvorfor avisen så kun inviterede folk fra IGAP til at tale. Eksempelvis kunne man også have kontaktet SUFOI – som allerede var på banen med en pressemeddelelse om projektørlyset den 1. januar (altså nogen tid før observationerne blev til en stor sag i JydskeVestkysten). Eller man kunne have inviteret ejerne af diskotek Josephine med, så disse kunne have fortalt om deres projektørlys. Så kunne mødedeltagerne have fået en bred orientering og en nuanceret diskussion – i stedet blev de spist af med IGAP’s ensidige fortolkning af tingene.
Mødet var i øvrigt – målt på deltagerantallet – en succes: Ved mødet deltog 120, og avisen måtte afvise 100 læsere pga. pladsmangel. Disse tal siger noget om, hvor stor en interessse sagen må have vakt i området.
Den kedelige sandhed har trange kår
Med denne sag har vi set, hvordan en masseobservation af et kendt fænomen (i dette tilfælde et projektørlys) kan udvikle sig til en omfattende mediebegivenhed, der kan efterlade det indtryk hos folk, at der er forekommet en højest usædvanlig og uforklarlig hændelse.
Søger man en forklaring på, hvordan det kunne gå så vidt, vil jeg pege på tre forhold:
1) JydskeVestkystens store engagement (de mange skriverier og afholdelsen af et læsermøde). Med sin dækning af sagen – som noget mystisk og uforklarligt – har JydskeVestkysten ikke blot holdt sagen i live, men har også vækket mange sønderjyders interesse og forundring.
2) Den aktive indsats, som Egon Dalsgaard og H.C. Petersen fra IGAP har udøvet. De to er i JydskeVestkysten fremstået som fagkundskaben og eksperterne på ufoområdet. For læsere, der ikke kender til den danske ufoscene – og det er nok flertallet – vil Dalsgaard og Petersen fremstå som autoriteter på ufoområdet og som folk, hvis udtalelser man derfor kan stole på.
3) "Den kedelige sandhed". Til trods for at SUFOI allerede den 1. januar udsendte en pressemeddelelse med forklaringen på sagen, druknede vores budskab i strømmen af observationer og snak om rumskibe. Dette skyldes nok ikke mindst, at vi med historien om et projektørlys fra et diskotek i Rødding på forhånd havde alle odds imod os. Det er simpelthen for kedeligt!
Dette var således historien om, hvordan en fjer kan blive til fem høns. Det er ikke første gang, at dette er sket – og det bliver næppe heller sidste gang. Vi kunne blot ønske os, at vi i SUFOI kunne blive bedre til at tackle sådanne sager i opløbet og få dem bragt "ned på jorden" (i nærmest bogstaveligste forstand), inden de udvikler sig til noget stort.
Kilde: Gengives her med forfatterens tilladelse fra UFO-Nyt 1999, nr. 2. / Para-nyt 1999 nr. 5
[*
Seneste kommentarer