af Hans Hüttel

Indledning af Willy Wegner: Astrologi og skepsis
I slutningen af uge 34 1999 blev cyperspace hjemsøgt af en hidsig maratondebat om astrologi. Astrologer og skeptikere førte en til tider opflammet debat, ikke uden personlige perfiditeter, og symbolsk nok bl.a. imens der blev afviklet et maratonløb ved verdensmesterskaberne i Sevilla.

I skrivende stund, det vil sige mandag eftermiddag, fortsættes der stadig indtil kl. 19.39. Her går den mest ordrige debattør "sukkerkold" og siger farvel. Men det er vist ingen garanti for, at debatten er slut.

Set fra sidelinjen, så var dét der udløste denne debat en kronik den 11. august 1999 i Information: "Stjernernes smukke salighed", skrevet af Leif Mikkelsen. Denne kronik blev fulgt op af skeptiske debatindlæg af Ulrik Gerdes den 17. august: "Astrologi rent vås". Den 21. august skrev Hans Hüttel: "Kunsten at sige alt på en gang". Endelig skrev Mogens Winther den 23. august: "Vulgært menneskesyn".

Efterfølgende foreslog Mogens Winther pr. e-mail, at Leif Mikkelsen stillede op og beviste sine astrologiske færdigheder ved et forsøg. Henvendelsen var stilet til Dansk Astrolog Forening og Leif Mikkelsen. – Herfra rullede lavinen af e-mails.

I astrologernes "skyttegrav" befandt Leif Mikkelsen, Claus Houlberg og Toni Haugen sig. I skeptikernes "skyttegrav" var det Mogens Winther, Ulrik Gerdes, Hans Hüttel og Dan Frederiksen.

Egentligt ville det være på sin plads at bringe alle de indledende manøvrer her i Para-nyt, men Leif Mikkelsens kronik er betalt af Information, og dagbladet vil ikke tillade at andenpart videreformidler deres rettigheds-behæftede artikler. Så her må man enten have adgang til avisdatabasen i Infomedia, eller besvære sig hen på nærmeste bibliotek. Det skulle være turen værd.

Anderledes stiller det sig med debatindlæg, hvor de enkelte debattører har givet os adgang til deres indlæg. Links hertil findes nederst på denne side. Disse indlæg kan så være en appetitvækker til at opsøge ophavet til debatten.

Selve mail-debatten er, med få undtagelser, primært ikke andet end ordkløveri, ævbæv-argumenter og mudderkastning på to uforenelige sprog: astrologisk og skeptisk.

Men apropos den indledningsvise henvisning til maratondebat og –løb, så vil Para-nyts redaktør gerne uddele en guldmedalje. Den går til det ubetinget mest kvalitative indlæg, skrevet af Hans Hüttel, den 29. august og afsendt klokken 22.40 samme aften. Værs’go:

Astrologi og Occam’s ragekniv
Hans Hüttel skriver:

Søndag formiddag og der var 27 beskeder til mig, heraf 25 om astrologi og 2 spams. Så nu må det være min tur til at svare. Og jeg skal nok betjene mig af smuk saglighed undervejs.

1. HVAD BILDER VI OS IND?

Hvorfor er Mogens W., jeg selv og andre så skeptiske over for astrologi?

Hvorfor i alverden vil vi ikke lære denne smukke, gamle viden nærmere at kende?

Hvorfor kan vi ikke respektere astrologerne mere? Hvorfor kan vi ikke gå i en "konstruktiv dialog"?

Og hvad bilder sådan en astronom, sådan en mediciner og sådan en datalog sig dog ind?

Svaret er: Vi har set rigeligt til astrologien, og det man får se er måske gammelt, men hverken smukt eller på nogen måde respektindgydende.

Jeg underviser selv bl.a. studerende ved den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse ved Aalborg Universitet. En af mine undervisningsaktiviteter har været tilrettelæggelsen af et kursus om principperne i videnskabelig metode. Astrologien er som andre pseudovidenskaber et godt eksempel på hvad der går galt når man ikke kender til ordentlig videnskabelig metode. Derfor bruger jeg da også eksempler fra astrologi og kreationisme i min undervisning.

I en tid hvor det er ved at være længe siden mennesker først landede på månen, er det næsten til at grine over at der stadig er folk der går i brechen for det at tage varsler af naturfænomener. Der er næppe nogen i dag der tager spådomme på basis af dyrs indvolde alvorligt nutildags (kunne man forestille sig 8 sider i Femina om "dine sommer-indvolde"?), men astrologi har stadig en vis hævd.

At astrologi har kunnet overleve, skyldes i hvert fald fire ting:

  • Astrologi ser meget mere kompliceret ud end at spå i indvolde, så den virker umiddelbart sværere at gennemskue.
  • Ønsket hos mange mennesker om at få alt at vide på een gang. I vore dage kan læger, psykologer osv. være nødt til at sige at der er ting, de ikke ved. Den slags begrænsninger plager ikke astrologer.
  • Astrologer opfylder et behov hos mange mennesker om en at betro sig til, en der gider lytte.
  • Astrologer fortæller det, klienten gerne vil høre.

På en måde er det vel charmerende at astrologi stadig lever, men i en tid hvor verden står over for en hel masse udfordringer, ville det altså være smartere hvis vi brugte tiden på blive klogere end på at spå i indvolde.

Men det er ikke bar grin. Og det er samtidig forstemmende at mennesker med problemer – og det er jo typisk dem, der opsøger astrologer – bliver ved med at bruge penge på noget der er lige så velfunderet som at spå i indvolde. Ikke mindre forstemmende er det at opdage at virksomheder bruger astrologi til at træffe beslutninger med. Okay, det ser da mere imponerende ud end at slå plat og krone…

Det er umuligt for mig at respektere den slags holdning og hvad skulle jeg "konstruere" sammen med mennesker, hvis holdninger er dybt absurde ?

2. ASTROLOGI ELLER VIDENSKABELIG METODE?

Hvad er det egentlig, der afslører at astrologi ikke er nogen videnskabelig aktivitet? Det er selve det at astrologi rent ud sagt er ligeglad med almindeligt accepteret videnskabelig metode.

Lad mig skynde mig at tilføje at jeg udmærket godt ved at astrologi ikke påstår at være en af de "hårde" videnskaber. (Den slags har astrologerne nemlig lært at holde op med at sige.)

Astrologi ønsker ikke at udtale sig om stjerner, men om menneskers adfærd. (Ligesom de, der spår i indvolde, ikke udtaler sig om dyr, men om menneskers adfærd.) Så nu gør astrologer et forsøg på at klassificere sig som en humanvidenskab. Men natur-, samfunds- og humanvidenskaberne er i årenes løb blevet enige om nogle spilleregler som akademikere skal når de indhenter og kritiserer resultater.

Her er nogle af dem, og hvordan astrologi er ligeglad med dem:

a : Ockhams ragekniv. Et universelt accepteret princip i moderne videnskab er det at hypoteser, som man vil undersøge, skal være "tankeøkonomiske". Unødvendige antagelser skal ikke inddrages. Ockhams ragekniv påstår altså IKKE at den simpleste forklaring er den mest korrekte, blot at initialhypoteser bør være enkle. Grunden til at Ockhams ragekniv er blevet så almindeligt accepteret er netop at den giver en systematisk strategi for opstilling og undersøgelse af forklaringsmodeller.

Et lille eksempel:

Jeg placerer en gryde med vand på en tændt kogeplade, og nogle minutter efter er vandet i kog selv om kogepladen ikke er varm, når jeg rører ved den!

Her er tre hypoteser, jeg kunne opstille:

HYP1: Huden har mistet følesansen men blev til gengæld resistent over for varme.

HYP2: En ikke-registrerbar påvirkning fra det britiske overhus får vandet til at blive varmt.

HYP3: Det er en induktionskogeplade, jeg har tændt for.

HYP2 er et eksempel på dårlig tankeøkonomi og falder for Ockhams ragekniv. Der er ingen rimelig grund til at antage at det britiske overhus skal inddrages. Kun hvis HYP1 og HYP3 (eller andre tilsvarende hypoteser) bliver falsificeret (f.eks. hvis der ikke var tale om en induktionskogeplade og jeg efterfølgende brænder mig på brødristeren), kan vi inddrage det britiske overhus.

Ockhams ragekniv gælder også for andre videnskaber. Et andet eksempel:

NN er palæstinenser og med i en ungdomsbande i Odense.

Her er to hypoteser, jeg kunne opstille:

HYP1: NNs adfærd er resultatet af en tidlig barndom i en flygtningelejr i det krigshærgede Mellemøsten, en tilværelse i asylcenter og senere opvækst i et socialt belastet kvarter.

HYP2: NNs adfærd skal forstås som værende parallel med jordens position i verdensrummet ifølge det geocentriske verdensbillede og bestemt af det tidspunkt, han blev født på.

HYP3: NNs adfærd er parallel med blodårerne i leveren på den ged, vi slagtede i morges.

HYP2 og HYP3 falder åbenlyst for Ockhams ragekniv på grund af dårlig tankeøkonomi. Her spørger man uvilkårligt om HYP3: Hvorfor skal geden inddrages? Og om HYP2 vil man uvægerligt spørge: Hvorfor har jordens position i verdensrummet betydning?

Astrologiens grundlag er en let pyntet version af HYP2 eller HYP3 og vil altid falde for Ockhams ragekniv.

b : Falsifikationskriteriet. Mennesket har altid vidst at der findes påstande, hvis sandhed aldrig kan bestemmes. Og man ved at det kan være umuligt at afgøre sandheden af påstande. Det gælder f.eks. påstande på formen "for alle x gælder P(x)", hvor x tilhører en mængde hvis elementer ikke i praksis kan undersøges udtømmende. Vi kan kun falsificere dem ved – det sker ved at finde et modeksempel. Sandheden af sådanne påstande er uafgørbar og kan kun sandsynliggøres (se nedenfor).

Et eksempel er påstanden "Alle nulevende mennesker er under 20 meter høje". Denne påstand vil i princippet aldrig kunne verificeres. Vi skal undersøge alle nulevende mennesker, og det er ikke i praksis muligt. Men påstanden kan i princippet falsificeres ved at vi finder et menneske, der er 20 meter højt. Påstandens sandhedsværdi kan på den anden side sandsynliggøres ved anatomiske betragtninger og ved, via statistiske metoder, at betragte data for højden af de mange nulevende mennesker, der trods alt er blevet undersøgt.

Astrologi fremsætter selvfølgelig falsificerbare påstande som f.eks. "Alle vædderascendanter er højere end gennemsnittet."

Men astrologiens speciale er at fremsætte påstande, der ikke kan falsificeres – fordi påstandene er trivielt sande ("der kan være problemer i dit arbejdsliv") eller fordi det viser sig umuligt at finde modeksempler som astrologer kan acceptere.

c : Konsensus om afgørelse/sandsynliggørelse af sandhed. Der er almindelig enighed om at videnskabelige påstande skal være præcise, d.v.s. så entydige at man kan finde ud af hvorpå man kan finde ud af om de er sande/sandsynlige. Specielt skal man kunne være enige om hvad det er, man observerer.

Der er naturligvis astrologiske påstande, der er formuleret på denne måde, som f.eks. "Alle vædderascendanter er højere end gennemsnittet af personer på samme alder." Vi kan falsificere denne påstand ved at finde en vædderascendant som ikke er så høj som gennemsnittet af personer på samme alder.

Men astrologien foretrækker at fremsætte flertydige påstande (thi disse er de eneste sande påstande de uden problemer kan komme med). Et eksempel er "dronningens (Ingrids) eget horoskop heller ikke giver mange muligheder for fuldendt harmoni i det kommende år". Hvordan skal man nogensinde kunne falsificere påstanden om dronning Ingrid?

d : Ingen argumentation alene ud fra autoriteter. I videnskabelig praksis kan man ikke argumentere for påstande alene ved appel til autoriteter. Vi kan ikke slutte at en påstand er sand ALENE fordi andre har fremført den.

Et eksempel: "Tyngdeaccelerationen er 3 m/s^2 ved jordoverfladen i Sønderborg, for dette er den kompetente gymnasielærer Mogens Winther overbevist om." Dette er ikke et argument for at tyngdeaccelerationen i Sønderborg er 3 m/s^2.

(For en sikkerheds skyld: Eksemplet er opdigtet; Mogens W. har aldrig hævdet ovenstående, og tyngdeaccelerationen er snarere ca. 9,8 m/s^2 nede på Als.)

Astrologer ynder derimod at argumentere på denne facon. Leif Mikkelsen skriver f.eks. "…den dybe astrologiske visdom, som Tycho og Kepler og andre visionære og dybt originalt tænkende mennesker anså for noget naturligt,men som diverse nutidige,snæversynede og forstokkede "akademikere" uden at ane en pind om det, afviser!"

e : Anekdotisk evidens kan aldrig i sig selv være det empiriske grundlag for at verificere eller sandsynliggøre en generel påstand. Lad os betragte den generelle påstand "Alle ænder er brune." Hvis jeg siger at påstanden er sandsynlig, fordi jeg så tre brune ænder i dammen ved Aalborg Universitet, da er der tale om et anekdotisk baseret "argument".

Pseudovidenskaberne ynder at fremføre sådan anekdotisk evidens som generelle argumenter – astrologiens yndlingseksempel er horoskoper der forudsagde noget der siden hændte (eller kunne TOLKES som forudsigende noget der siden hændte).

3. ASTROLOGENS FLUGT OVER PLANKEVÆRKET.

Astrologisk "argumentationsteknik" er, som det ovenstående har eksemplificeret, uvidenskabelig i sit grundlag. Det kan nogle astrologer tilsyneladende godt indse, og derfor kommer bortforklaringerne frem. Her er nogle af dem, jeg har set:

  • "Astrologi er noget individuelt, en gave som ikke alle har." Men så er astrologi jo blot endnu en måde at have en "sjette sans" på, og hvorfor så bruge astrologi-programmer til lægning af horoskoper osv.?
  • "Astrologi er humanvidenskab". Men humanvidenskaberne har heller ikke taget astrologien til sig på trods af alle de fine ord om semiotik; de griner lige så meget ad den som jeg gør. Semiotik-vinklen er specielt letkøbt. Faktisk siger semiotikerne netop at naturfænomener IKKE er tegn i semiotisk forstand – et tegn kræver en hensigt, og indvolde, stjerner osv. har ikke en hensigt i sig selv. Dyr har ikke indvolde fordi dyr er afsendere hvis indvolde skal kommunikere varsler til mennesker. Hvis jeg til gengæld skriver et debatindlæg i dagbladet Information, har dette tegn en klar hensigt fra min side.
  • "Astrologi er et nyt paradigme der vil erstatte et forældet gammelt verdensbillede". Astrologi har eksisteret i mindst 2500 år og har haft alle chancer for at komme ind i varmen (eller forblive inde i varmen). Men hvis astrologi engang var videnskabernes konge, er den i dag nærmest ugebladenes pauseklovn.
  • "Astrologi er kun vejledende". Denne undvigemanøvre giver sig selv. Når man først bruger den, er der tale om et ønske om at stoppe al diskussion om den præcision, man ellers selv slår på.
  • "Den astrologi, der bliver kritiseret, er ikke seriøs astrologi". Denne standard-undvigemanøvre dukker op så snart der er negative resultater om astrologien eller når talen falder på ugebladshoroskoperne (som dog også kan være forfattet af "uddannede astrologer" med egen praksis!)
  • "Astrologi kan kun forstås af astrologerne selv." Sagt på en anden måde: Kun de, der selv er astrologer, må kritisere astrologiens grundlag. Jeg formoder derfor at også kun indvoldsspåmænd må kritisere indvoldsspåmænd.

Den sjoveste bortforklaring er dog denne:

  • "Astrologi er uhyggeligt præcis, men jeg har tavshedspligt, så dette vil aldrig kunne bevises."

Hertil kan jeg kun svare at jeg selv har en evighedsmaskine på mit kontor, men da den er usynlig for alle andre end mig, vil dens eksistens aldrig kunne verificeres.

4. HVAD SKAL DER SKE MED ASTROLOGIEN?

Selvfølgelig så jeg helst at en så hjerteskærende pinlig aktivitet som astrologi omsider bukkede under for glemslen helt af sig selv. Men det varer lidt endnu før det sker. I mellemtiden kunne man forestille sig følgende:

  • At markedsføringslovgivningen bliver præciseret, så retssikkerheden sikres for de, der bliver påvirket som resultat af astrologers virksomhed.
  • At alle der udarbejder eller bringer horoskoper, forsynede disse med en tydelig notits som f.eks. "Astrologi er fascinerende og lige så præcis som al anden spådomskunst og må derfor ikke tages alvorligt".
  • At astrologer lærte at bruge return-tasten eller auto-fill-mode…

Hans Hüttel

[*]