af Stephen Barrett, oversat af Hanne May Sørensen

"Kinesisk medicin", ofte kaldet "Orientalsk medicin" eller "Traditionel Kinesisk Medicin" (TKM), omfatter en uhyre mængde af folkemedicinske skikke baseret på mystik. Man hævder at kroppens livsenergi (chi eller qi) cirkulerer gennem 14 kanaler, kaldet meridianer, som har forgreninger med forbindelse til kropslige organer og funktioner. Sygdom tilskrives en ubalance eller forstyrrelse af chi. Fortidige metoder som akupunktur og Qigong hævdes at kunne genoprette balance.

Traditionel akupunktur, som den praktiseres nu, involverer indførelse af rustfri stålnåle i forskellige områder af kroppen. En lavfrekvent strøm kan sættes til nålene, for at give større stimulation. Andre fremgangsmåder brugt alene, eller sammen med akupunktur er: moxibustion (afbrænding af dunede plantedele og urter på huden); indsprøjtning af sterilt vand, procain, morfin, vitaminer eller homeøpatiske opløsninger gennem de indsatte nåle, anvendelse af laserstråler (laserpunktur), placering af nåle i det ydre øre (auriculoterapi) og akupressur (tryk med fingre).

Behandlingen er givet på "akupunkturpunkter", som siges at befinde sig rundt om på kroppen.

Oprindelig var der 365 af sådanne punkter, svarende til dagene i et år, men antallet som er fundet af tilhængere i de sidste 2000 år, er gradvis tiltaget til omkring 2000. 1 Nogle udøvere placerer nålene ved, eller nær det syge sted, hvorimod andre vælger punkter på basis af symptomer. I traditionel akupunktur, er en kombination af punkter sædvanligvis brugt.

Qigong påstås også at have indflydelse på flowet af "livsenergi". Indre (internal) Qigong indeholder dyb vejrtrækning, koncentration og afspændings teknikker brugt individuelt og alene.

Ydre (external) Qigong udføres af "Qigong mestre" som hævder at kunne kurere et bredt udvalg af sygdomme med energi udløst fra deres fingerspidser. Imidlertid har videnskabelige undersøgelser af Qigongmestre i Kina ikke fundet noget vidnesbyrd om paranormale evner, men nogle vidnesbyrd om bedrag.

De fandt for eksempel at en patient, der lå på et bord cirka 2½ meter fra en Qigongmester bevægede sig rytmisk eller slog omkring sig, når mesteren bevægede sine hænder. Men når hun var placeret så hun ikke længere kunne se ham, var hendes bevægelser uafhængige af hans. 2

Falun gong som Kina fornyligt har forbudt er en Qigong variant, som påstås at være "en meget virkningsfuld metode til healing, stress lindring og helbreds forbedring".

De fleste akupunktører tilslutter sig det traditionelle kinesiske syn på sundhed og sygdom, og betragter akupunktur, urtemedicin og beslægtede metoder som en gangbar vej til det fulde omfang af sygdomme.

Andre afviser den traditionelle vej og påstår slet og ret at akupunktur frembyder en enkel metode til at udføre smertelindring.

Den diagnostiske fremgangsmåde som bruges af TKMudøvere, kan indeholde udspørgning, (medicinsk historie, livsstil) observationer, (hud, tunge, farve) lytning, (åndedrætslyde) og pulstagning. Seks puls aspekter, som siges at have forbindelse med kroppens organer eller funktioner, tjekkes på hvert håndled for at bestemme hvilke meridianer, som er i "underskud" af chi .

(Medicinsk videnskab anerkender kun en puls, sammenhængende med hjertets slag, den kan føles på håndled, hals, fødder og forskellige andre steder.) Nogle akupunktører påstår at det elektriske system i kroppen, kan komme i ubalance i uger eller endda måneder før en sygdom opstår. Disse behandlere mener at akupunktur kan bruges til at behandle tilstande, også når patienten bare "ikke er helt frisk" selv om der ikke er nogen påviselig sygdom.

TKM (såvel som naturlæger fra andre asiatiske lande) er en trussel mod visse dyrearter. For eksempel er sorte bjørne – værdsat for deres galdeblærer – blevet jagtet næsten til udryddelse i Asien, og krybskytteri af sorte bjørne er et stigende problem i Nordamerika.

Tvivlsomme påstande
Tilstande som hævdes at reagere på akupunktur, inklusiv kroniske smerter (hals- og rygsmerter, migræne, hovedpine) akutte skade-relaterede smerter (overanstrengelse, muskel- og seneforvridninger), hjerte-blodkar tilstande (højt og lavt blodtryk), problemer i kønsorganer og urinveje (uregelmæssige menstruationer, frigiditet, impotens), muskel- og nervetilstande (lammelser, døvhed), livsstils problemer (overspisning, medicinmisbrug, rygning).

Imidlertid beror beviserne, der støtter disse påstande mest på udøvernes observationer og dårligt udførte undersøgelser. En kontrolleret undersøgelse fandt at elektro-akupunktur af øret, ikke havde mere effekt end placebo stimulation (let berøring) mod kroniske smerter. 3

I 1990 analyserede tre hollandske epidemiologer 51 kontrollerede undersøgelser af akupunktur mod kroniske smerter, og konkluderede at

"kvaliteten af endda de bedste undersøgelser viste sig at være middelmådig… Effekten af akupunktur i behandlingen af kroniske smerter forbliver tvivlsom." 4

De undersøgte også rapporter om akupunktur brugt til at behandle afhængighed af cigaretter, heroin og alkohol, og konkluderede at påstande om at akupunktur er en effektiv terapi ved disse tilstande, ikke er støttet af velfunderet klinisk forskning. 5

Akupunktur bedøvelse ved kirurgiske indgreb, bruges ikke i orienten i det omfang som tilhængerne forestiller sig. I Kina fravælger lægerne de patienter som synes at være uegnede. Akupunktur bliver ikke brugt til akut kirurgi, og bliver ofte suppleret med lokal bedøvelse eller narkose. 6

Hvordan akupunktur kan afhjælpe smerter er uklart. En teori antager at smerte impulser blokeres for kontakt med rygmarven eller hjernen, ved forskellige "porte" til disse områder.

En anden teori antager at akupunktur stimulerer kroppen til at producere narkotika-lignende stoffer, kaldet endofiner, som reducerer smerte. Andre teorier antager at placebo effekt, suggestion (hypnose) og kulturelle betingelser er vigtige faktorer. Melzack og Wall bemærkede at smertelindring frembragt af akupunktur, også kan frembringes af mange andre typer af nerve overstimulation, som elektricitet og varme på akupunkturpunkter og alle andre steder på kroppen.

De konkluderede at

"effektiviteten af alle disse former for stimulation indikerer (peger på) at akupunktur ikke er en magisk metode, men kun en ud af mange måder til at lave analgesi (smerte lindring) ved en intens stimulation."

I 1981 bemærkede American Medical Association Council on Scientific Affairs at smertelindring indtræffer ikke konsekvent, eller kan ikke frembringes igen hos de fleste mennesker, og virker overhovedet ikke på andre mennesker. 7

I 1995 udtaler George A. Ulett, M.D., Ph.D., klinisk professor i psykiatri, University of Missouri School of Medicine at "blottet for metafysisk tankegang, er akupunktur en temmelig simpel teknik, som kan anvendes som en ikke-medikamentel metode til smertekontrol." Han tror at den traditionelle kinesiske mangfoldighed primært er en placebo behandling, men elektrisk stimulation på omkring 80 akupunkturpunkter er bevist som egnet til smertekontrol. 8

Kvaliteten af forskning i TKM har været ekstrem dårlig. En nyere analyse af 2.938 rapporter om kliniske forsøg refereret i kinesiske medicinske tidsskrifter, konkluderede at ingen konklusioner kunne drages fra det langt overvejende flertal af dem. Forskerne erklærer:

I de fleste forsøg, var sygdomme og diagnoser defineret i overensstemmelse med konventionel medicin. Undersøgelsernes resultat blev vurderet med objektive eller subjektive (eller begge) metoder fra konventionel medicin, ofte suppleret med traditionelle kinesiske metoder. Over 90% af undersøgelserne i ikke-specialisternes journaler vurderer plantemedicin som for det meste var kinesisk medicinsk specialitet…

Skønt metodologisk kvalitet er blevet forbedret gennem årene, består der stadig mange problemer. Metoden til randomisering var ofte utilstrækkeligt beskrevet. Blindforsøg var kun anvendt i 15% af forsøgene. Kun få undersøgelser havde en prøvestørrelse af 300 forsøgspersoner eller mere. Mange forsøg brugte som kontrol en anden kinesisk behandling, hvis effektivitet ofte ikke var blevet bedømt ved randomiserede, kontrollerede forsøg. De fleste forsøg fokuserede på korte eller mellemlange tidsrum, frem for længere tids resultater. De fleste forsøg raporterede ikke data om overensstemmelse og fuldstændiggørelse af opfølgningen. Effektiviteten var sjældent kvantitativt udtrykt og rapporteret. Der var aldrig anført intentioner om at behandle analyserne. Over halvdelen rapporterede ikke data i konklusionen, karaktaristika eller bivirkninger. Mange forsøg var udgivet som korte rapporter. De fleste forsøg påstod, at den afprøvede behandling var effektiv, det tyder på at ensidighed i udgivelserne er almindelig. Et nærmere syn på de 49 forsøg med akupunktur til behandling af slagtilfælde bekræfter udvælgelse af positive forsøg til udgivelse på området, når man godt ved at akupunktur ikke er mere effektiv end kontrolbehandlinger. 9

To videnskabsmænd fra Heidleberg Universitet har udviklet en "snydenål", som gør det muligt for akupunkturforskere at lave veludførte, kontrollerede undersøgelser. Opfindelsen er en nål med en stump spids, som bevæges frit inde i et kobberhåndtag. Når spidsen rører huden, mærker patienten en fornemmelse som om det var en akupunkturnål. Samtidig vil den synlige del af nålen, forsvinde op i håndtaget, så det ser ud som om den går gennem huden. Da opfindelsen blev testet på frivillige, havde ingen mistanke om at nålen ikke var gået gennem huden. 10

Betydningsfulde risici
Fejlagtigt udført akupunktur kan udløse besvimelse, lokalt hæmatom (blodansamling fra et perforeret blodkar), pneumothorax (punkteret lunge), kramper, lokal infektion, hepatitis B (leverbetændelse) på grund af usterile nåle, bakteriel endocarditis (betændelse ved hjertet), kontaktdermatitis (hudreaktioner) og nerveskader. Den urtemedicin der bliver brugt af akupunktur-udøvere er ikke reguleret med hensyn til sikkerhed, styrke eller effektivitet. Der er også risiko for at en akupunktør, hvis indgangsvinkel til diagnoser ikke er baseret på videnskabelige begreber, vil forsømme at diagnosticere en farlig tilstand.

De ugunstige effekter af akupunktur er formentlig afhængig af udøverens uddannelse er formentlig afhængig af arten af behandlerens uddannelse.

En oversigt over 1.135 norske læger afslørede 66 tilfælde af infektion, 25 tilfælde af punkteret lunge, 32 tilfælde af forøgede smerter, og 80 andre tilfælde med komplikationer. En lignende oversigt af 197 akupunktører, som er mere tilbøjelige til at se øjeblikkelige komplikationer, opgiver 132 tilfælde af besvimelse, 26 tilfælde af forøgede smerter, 8 tilfælde af punkteret lunge og 45 andre ugunstige resultater. 11

Imidlertid rapporterer en 5 årig undersøgelse med 76 akupunktører ved et japansk lægeligt behandlingssted kun 64 ugunstige forløb (inklusiv 16 glemte nåle, og 13 tilfælde af forbigående lavt blodtryk) i forbindelse med 55.591 akupunkturbehandlinger. Ingen alvorlige komplikationer blev rapporteret. Forskerne konkluderede at alvorlige ugunstige reaktioner er usædvanlige hos akupunktører, som er medicinsk uddannede. 12

Tvivlsomme standarder
I 1971 kom et boom af akupunktur til USA på grund af forskellige kendtes beretninger fra besøg i Kina. Driftige mennesker både læger og ikke-læger, begyndte at bruge en blomstrende, farvestrålende reklameteknik til at fremme klinikker, seminarer, demonstrationer, bøger, korrespondancekurser og gør-det-selv udstyr. I dag har nogle stater restriktioner, så kun læger eller andre, der arbejder under direkte supervision af en læge må udføre akupunktur. I ca. 20 stater kan folk, der mangler medicinsk uddannelse udføre akupunktur uden lægelig supervision. FDA klassificerer nu akupunkturnåle som klasse II medicinsk udstyr, og kræver dem mærket som en-gangs-artikel af behandlere, som er legalt autoriserede til at bruge dem. 13 Akupunktur er ikke dækket af Medicare.

Marts 1998 nummeret af The Journal of the American Chiropractic Association havde en 5 siders forside artikel, hvor de tilskynder kiropraktorer til at få en akupunktur uddannelse, som ifølge en af forfatterne, ville sætte dem i stand til at udvide omfanget af deres praksis. 14

National Certification Commission for Acupuncture and Oriental Medicine (NCCAOM) har frivilligt lavet uddannelses standarder og givet certificat til flere tusinde udøvere. Indtil november 1998 har 32 stater autorisationslove, hvor 29 af dem anvender NCCAOMs standard helt eller dele af deres undervisnings- uddannelses- eller eksaminationskrav, og tre med ekstra fortrinlige kriterier. Legimitationsskrivelserne, som anvendes af akupunktører, inkluderer C.A. (certifiet acupuncturist), Lic. Ac. (licensed acupuncturist), M.A. (master acupuncturist), Dip. Ac. (diplomate of acupuncture) og O.M.D. (doctor of Oriental Medicine). Nogle af dem har en retsmæssig betydning, men de betyder ikke, at indehaveren er kompetent til at stille fyldestgørende diagnoser eller give behørig behandling.

I 1990 har USA Secretary of Education anerkendt det, der nu hedder Accreditation Commission for Acupuncture and Oriental Medicine (ACAOM) som et godkendelsesorgan. Imidlertid er sådan en anerkendelse ikke baseret på en videnskabelig værdi af det lærte, men på andre kriterier. 15 Ulett har bemærket:

Autorisation af en akupunktør er humbug. Mens få af de autoriserede er naive læger, er de fleste ikke-lægelige personer, der leger læge og bruger denne autorisation som et dække til at anvende et utal af ubeviselige New Age nonsens behandlinger. Uheldigvis har få hospitaler og endda medicinske læreanstalter ligget under for lokkemaden, og de udsætter patienterne for slige falske behandlinger, når de har brug for rigtig lægelig behandling.

National Council Against Health Fraud har konkluderet:

  • Akupunktur er en ubevist modalitet til behandling.
  • Teorien og praktikken er baseret på primitive og forunderlige begreber om sygdom og sundhed, som ikke har nogen relation til videnskabelig viden.
  • Forskning gennem de sidste 20 år har ikke demonstreret at akupunktur er effektiv mod nogen sygdom.
  • Erkendte effekter af akupunktur er sandsynlige gennem en kombination af forventninger, suggestion, afledning, indgivelse af betingede reflekser og andre psykologiske mekanismer.
  • Brugen af akupunktur skulle forbeholdes passende rammer inden for forskning.
  • Forsikringsselskaber skulle ikke være påbudt gennem lovgivning at dække akupunkturbehandlinger.
  • Godkendelse (autorisation) af lægmands akupunktører skulle gradvis stoppes.
  • Forbrugere som ønsker at prøve akupunktur skulle diskutere deres situation med en velinformeret læge, som ikke har kommercielle interesser. 16

NIHs sammenbrud
I november 1997 konkluderede en Concensus Developement Conference sponsoreret af The National Institutes of Health og flere andre foretagener at

"der er tilstrækkeligt bevis…af akupunkturs værdi til at udvide brugen til konventionel medicin og til at fremme yderligere undersøgelser af dens psykologiske og kliniske værdi". 17

Panelet foreslog også at regeringen og forsikringsbranchen udvidede dækningen af akupunktur, så den gøres tilgængeligt for flere mennesker. Disse konklusioner var ikke baseret på forskning efter at NCAHFs rapporter var udgivet. De reflekterede heller ikke over skævheden i panelet, som var sammensat af et planlægningsudvalg, domineret af akupunktur tilhængere. 18

NCAHFs formand Wallace Sampsom M.D. har beskrevet konferencen som

"en samstemmende enighed blandt tilhængere, – ikke en enighed ud fra en gyldig videnskabelig opfattelse."

Skønt rapporten beskriver nogle alvorlige problemer, forfejlede den at placere dem i korrekt perspektiv. Panelet indrømmede at "den langt overvejende majoritet af rapporter om akupunktur består af case-rapporter, case-serier eller interventionsrapporter som er udført utilstrækkeligt til at bedømme virkningen" og at "relativt få" høj-kvalitets kontrollerede prøver er blevet udgivet omkring akupunkturs effekt. Men det rapporterede at World Health Organization har lavet en liste over mere end 40 [tilstande] for hvilke [akupunktur] kan være indikerede" Denne liste skulle have været fulgt op med en erklæring om at listen ikke er gyldig.

Noget mere alvorligt, skønt consensusrapporten omtalte kinesisk akupunktur teori, forsømte den at pointere faren og det økonomiske spild, der er ved at gå hos en behandler, der ikke kan diagnosticere. Rapporten siger:

  • Den almindelige teori om akupunktur er baseret på den forudsætning, at der er mønstre af energi strømning (qi) gennem kroppen, som er afgørende for helbredet. Afbrydelse af disse strømninger, tror man er ansvarlig for sygdomme. Akupunktur kan rette ubalancer i energistrømmen på bestemte punkter nær ved huden.
  • Akupunktur fokuserer på en holistisk energi-baseret indfaldsvej, snarere end på en sygdomsorienteret diagnose- og behandlingsmodel.
  • Til trods for betydelige anstrengelser for at forstå anatomien og fysiologien af "akupunkturpunkter" forbliver definitionen og karakteristikken af disse punkter kontroversiel. Endnu mere vanskelig at få fat på, er den videnskabelige basis af nogle af nøglebegreberne i østlig medicin, som for eksempel cirkulationen af Qi, meridian systemet og de 5 fasers teori, som er vanskelig at forene med moderne biomedicinsk information, men som fortsat bliver ved at spille en vigtig rolle i evalueringen af patienter og i formuleringen af behandlingen med akupunktur.

Kort sagt, det betyder at hvis du går til en behandler, som praktiserer Traditionel Kinesisk Medicin, er det usandsynligt at du bliver korrekt diagnosticeret. I 1998 var jeg til et foredrag på et lokalt college, hvor en erfaren TKM udøver diagnosticerede mig, ved at tage min puls og kikke på min tunge. Han påstod at min puls viste tegn på "stress" og at min tunge tydede på at jeg led af "overfyldning af blodet." Få minutter senere undersøgte han en kvinde og fortalte hende at hendes puls tydede på for tidlig sammentrækning af hjertets kamre (en forstyrrelse i hjertets rytme, som kan være harmløs eller betydningsfuld, afhængig af om personen har en grundliggende hjertesygdom). Han foreslog at vi begge skulle have behandling med akupunktur og urter, som ville koste os omkring 90 $ pr. besøg. Jeg tog kvindens puls og fandt at den var fuldstændig normal. Jeg tror at flertallet af ikke-medicinsk uddannede akupunktører praktiserer på denne måde.

NIHs konsensus panel skulle have lagt vægt på alvoren i dette problem

For yderligere information

Henvisninger

  1. Skrabanek P. Acupuncture: Past, present, and future. In Stalker D, Glymour C, editors. Examining Holistic Medicine. Amherst, NY: Prometheus Books, 1985.
  2. Kurtz P, Alcock J, and others. Testing psi claims in China: Visit by a CSICOP delegation. Skeptical Inquirer 12:364-375, 1988.
  3. Melzack R, Katz J. Auriculotherapy fails to relieve chronic pain: A controlled crossover study. JAMA 251:1041­1043, 1984
  4. Ter Reit G, Kleijnen J, Knipschild P. Acupuncture and chronic pain: A criteria-based meta-analysis. Clinical Epidemiology 43:1191-1199, 1990.
  5. Ter Riet G, Kleijnen J, Knipschild P. A meta-analysis of studies into the effect of acupuncture on addiction. British Journal of General Practice 40:379-382, 1990.
  6. Beyerstein BL, Sampson W. Traditional Medicine and Pseudoscience in China: A Report of the Second CSICOP Delegation (Part 1). Skeptical Inquirer 20(4):18-26, 1996.
  7. American Medical Association Council on Scientific Affairs. Reports of the Council on Scientific Affairs of the American Medical Association, 1981. Chicago, 1982, The Association.
  8. Ulett GA. Acupuncture update 1984. Southern Medical Journal 78:233­234, 1985.
  9. Tang J-L, Zhan S-Y, Ernst E. Review of randomised controlled trials of traditional Chinese medicine. British Medical Journal 319:160-161, 1999.
  10. Streitberger K, Kleinhenz J. Introducing a placebo needle into acupuncture research. Lancet 352:364-365, 1998.
  11. Norheim JA, Fennebe V. Adverse effects of acupuncture. Lancet 345:1576, 1995.
  12. Yamashita H and others. Adverse events related to acupuncture. JAMA 280:1563-1564, 1998.
  13. Acupuncture needle status changed. FDA Talk Paper T96-21, April 1, 1996
  14. Wells D. Think acu-practic: Acupuncture benefits for chiropractic. Journal of the American Chiropractic Association 35(3):10-13, 1998.
  15. Department of Education, Office of Postsecondary Education. Nationally Recognized Accrediting Agencies and Associations. Criteria and Procedures for Listing by the U.S. Secretary For Education and Current List. Washington, D.C., 1995, U.S. Department of Education.
  16. Sampson W and others. Acupuncture: The position paper of the National Council Against Health Fraud. Clinical Journal of Pain 7:162-166, 1991.
  17. Acupuncture. NIH Consensus Statement 15:(5), November 3-5, 1997.
  18. Sampson W. On the National Institute of Drug Abuse Consensus Conference on Acupuncture. Scientific Review of Alternative Medicine 2(1):54-55, 1998.

    Kilde: www.quackwatch.com

    [*]

    Debat

    Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


    Deltag her.