Af Robert Bartholomew, Ph.D., Psychology Today, 3. februar 2022.
Oversat af Dann Simonsen
Man skal ikke lade sig forvirre af den seneste rapport om ‘Havana-syndromet’
Centrale punkter
- En ny rapport om ‘Havana-syndromet’ er mangelfuld
- Påstanden om mystiske energiangreb på amerikanske diplomater er meget kontroversiel
- To CIA-udvalg nåede frem til to forskellige konklusioner ud fra de samme facts
“Vi har mødt fjenden, og det er os selv.” (Walter Kelly)
Den fortsatte saga om Havana-syndromet – en mystisk lidelse, der rammer amerikanske diplomater og efterretningsagenter med alt lige fra koncentrationsbesvær til hjerneskader – udgør en milepæl i historien om politik og videnskab. Hvis denne tendens fortsætter, vil konsekvenserne kunne mærkes i alt lige fra klimaforandringer til vaccinationer.
Det begyndte som en spionfilm, men den amerikanske regerings efterforskning af starten på ‘Havana-syndromet’ er blevet til en gyser, som undergraver efterretningsvæsenets troværdighed og får dem til at ligne klovne i stedet for agenter. I dette tilfælde er skurken de politiske interesser hos de efterforskere og politikere, der er fast besluttet på at udpege en skummel fremmed magt, der ligger på lur i mørket.
Havana-syndromet er blevet definitionen på USA’s nuværende tilstand: splittet og partisk. Det alarmerende er, at efterforskningen, efter at have været på vildspor i fem år, nu har overskredet videnskabens grænser og er trådt ind i politikkens mudrede verden.
Når jeg skriver, at ‘Havana-syndromet’ er en ‘imaginær tilstand’, mener jeg, at det opstår i hjernen, men symptomerne på det er lige så virkelige som en fysiologisk sygdom. Hvis man kigger på kendsgerningerne i denne sag, er der kun én konklusion: Det er et psykologisk fænomen. Ja, jeg ved det godt: En nyt udvalg nedsat af regeringen har lige konkluderet, at der sandsynligvis var tale om et våben, der brugte pulserende mikrobølgestråling, men hvis man undersøger sagen nærmere, finder man politiske fingeraftryk over det hele og en rapport, der er fuld af røde advarselslamper og tegn på partiskhed.
Undersøgelsesudvalget skulle efter sigende have fokuseret på ofre, som “rapporterede at de havde hørt en lyd fra en specifik retning eller følt tryk i det ene øre, og som så efterfølgende led af svimmelhed.” Det var almindeligt forekommende i kohorten af patienter i Cuba. Det her er, hvad NBC News rapporterede om historien: “Et udvalg bestående af videnskabelige eksperter, som arbejder for efterretningsorganisationer i USA, har konkluderet, at de mystiske og pludseligt opståede hjerneskader hos en lille gruppe amerikanske diplomater og spioner i udlandet sandsynligvis blev forårsaget af pulserende elektromagnetisk energi fra et eksternt apparat.
Men stop en halv!
Hvis vi for et øjeblik glemmer, at svimmelhed og en trykkende fornemmelse i hovedet ikke er ualmindelige: Hvordan kan dette udvalg komme frem til en sådan konklusion, når den rapporterede hjerneskade hos de amerikanske diplomater i Cuba viste sig at være en myte? Et studie i Journal of the American Medical Association i 2019 fandt eksempler på hjerneanomali men ikke på hjerneskader. Der er stor forskel på de to ting. Hjerneanomali er almindeligt forekommende i små kohorter som dem, der blev undersøgt i Cuba, og studiet indrømmede selv, at anomalien var så lille, at den kunne have været et resultat af individuelle forskelle. Og ydermere havde tolv af de berørte personer tidligere været udsat for hjernerystelse, hvilket ingen i kontrolgruppen af raske personer havde. Det kunne i sig selv være en forklaring på forskellen mellem de to grupper.
En kilde fortalte NBC News, at panelets konklusion var “mere end teori – vi var i stand til at opnå en vis grad af dokumentation”. Men de indledte det alligevel med: “Men der er betydelige huller i informationen.” Oversættelse: De spekulerer uden at have tilstrækkelig dokumentation til at kunne nå frem til en sikker konklusion.
Det eneste, vi kan være sikre på, er, at det aldrig blev påvist, at de amerikanske diplomater i Cuba lider af hjerneskader. Hvorfor er FBI-undersøgelsen af ‘Havana-syndromet’ aldrig blevet offentliggjort? Indholdet blev for nylig lækket til medierne. De konkluderede, at ‘syndromet’ var forårsaget af massepsykogen lidelse, ikke af mikrobølger. Et CIA-udvalg meddelte for nylig, at bortset fra et mindre antal tilfælde kunne de øvrige forklares med naturlige årsager, men der var ikke tilstrækkelig information til at kunne vurdere de resterende rapporter. Hvordan kan to udvalg se på de samme beviser og nå til forskellige konklusioner?
Det lover ikke godt for samfundet fremover, hvis politik fortsat blandes sammen med videnskab. I dag er det ‘Havana-syndromet’, men i morgen kan det være forskere i klimaforandringer, hvis undersøgelser undergraves af regeringsudvalg med politiske dagsordener. Hvis vi fortsætter med at blande udefra kommende dagsordener ind i videnskabelige undersøgelser, bør det amerikanske folk tage sig i agt, caveat emptor – køb ikke katten i sækken.
Referencer
- Bartholomew, Robert, and Baloh, Robert (2019). “Challenging the diagnosis of ‘Havana Syndrome’ as a novel clinical entity.” Journal of the Royal Society of Medicine113(1):7-11.
- Bartholomew, Robert, and Perez, Dionisio F. Zaldivar (2018). “Chasing ghosts in Cuba: Is mass psychogenic illness masquerading as an acoustical Attack?” International Journal of Social Psychiatry 64(5):413-416.
- Baloh, Robert, and Bartholomew, Robert (2020). Havana Syndrome. Cham, Switzerland: Copernicus Books.
- Dilanian, Ken, and Lederman, Josh (2022). “Havana Syndrome’ in small group most likely caused by directed energy, says U.S. intel panel.” NBC News, February 2 at: https://www.msn.com/en-us/news/world/havana-syndrome-in-small-group-mos…
- Ragini V, Swanson, RL, Parker D, Ismail A, Shinohara RT, Alappatt JA, et al. (2019).“Neuroimaging findings in US government personnel with possible exposure to directional phenomena in Havana, Cuba.” JAMA 322(4):336-47 (July 23). https://doi.org/10.1001/jama.2019.9269.
Seneste kommentarer