af James Randi, oversat af Willy Wegner.

For nu ikke at blive udkonkurreret af andre lokalsamfund ude i verden, har Syd Florida nu i nogen tid lanceret deres egen version af den berømte “Bigfoot” og således fænges fantasien hos de uforsigtige. De kalder deres variation af arten for “Floridas sumpabe”. Som du måske ved, så er Bigfoot (yeti, Sasquatch, Den afskyelige Snemand, Meh-Teh, er andre navne) et emne for den ganske respektable videnskab kryptozoologi. Her beskæftiger man sig med væsener hvis identitet eller blotte eksistens ikke er bevist. Denne disciplin har haft flere overraskende sejre i løbet af de seneste år, der klart demonstrerer at det vil være uklogt at afvise påstande om hidtil ukendte arter. Faktisk er der tusinder af arter der såvel uddør som bliver fundet hvert år.

Indtil 1929 antog de fleste biologer at den store Panda-“bjørn” i Kina var uddød, efter at have fundet rester af flere døde eksempler. Så blev et par af dyrene fundet i live og kunne undersøges. Atter havde kryptozoologien scoret.

En fisk man havde antaget for uddød i mindst 60 millioner år, idet man ikke i meget langt tid havde fundet fossiler efter den, blev bragt i land af nogle fiskere. Den eksisterede og var ganske levende, men havde blot været uopdaget. Kryptozoologien har haft rigtig mange triumfer, selv om de ikke alle sammen har været så opsigtsvækkende.

Det væsentligste der adskiller Bigfoot-sagen fra de øvrige er den hævdede lighed der mellem dette behårede væsen og mennesket. Vi er naturligvis langt mere interesseret i dyr der ligner os, idet de tydligt kunne være en konkurrerent. Men selvfølgelig, – enhver ny art bør være af interrese for os.

Dette særlige fænomen som har medført en kommerciel kultur i Amerika der inkluderer Bigfoot pizzaer, film, tv-serier og endog særlige ski, begyndte sidste i 1958 da vejarbejdere tog et gipsaftryk af et fodspor. De påstod det var fundet i Bluff Creek, tyve miles nord for Klamath, Californien. Fotos blev offentliggjort verden over og fangede straks kryptozoologernes opmærksomhed.

Dette bevis for Bigfoots eksistens var muligvis et forberedt fupnummer idet sporene, der målte 7 x 16 tommer, let kunne have været lavet med en fodform udskåret af træ, som så kunne presses ned i noget mudder. Professor Loren Coleman påstår at Bluff Creek fodsporet var en gavtyvestreg som arbejderne lavede med deres arbejdsgiver, Ray Wallace. I et papir fra 1995 sagde han, at tidligere breve fra forskere, men som ikke har været offetliggjort, kaster tvivl over teorien om at Bigfoot nogensinde har vandret rundt i Bluff Creek.

Et andet Bigfoot-nummer blev afsløret i 1982 da en pensioneret skovhugger fra Washington State ved navn Rant Mullens påstod han havde igangsat legenden om Bigfoot fra Mt. St. Helens. Han havde  snittet træfødder som kunne efterlade store fodspor – og han fremviste de træfødder han havde lavet. Andre forskere har sagt, at forholdene omkring Bluff Creek “opdagelsen” aldrig havde været seriøst undersøgt.

Zoologen Ivan T. Sanderson, som har brugt meget af sin tid på at udforske Bigfoot, og som skrev intensivt om emnet, interviewede alle parter der var involveret i fundet. Mens han aldrig offentligt gav udtryk for tvivl om fodsporenes ægthed, gjorde han det i private breve, og til mig personligt. Jeg kendte Sanderson godt. Ivan var en “karakter” på enhver måde, en mand der holdt en afskyelig cheetah ved navn “Baby” i sin New York lejlighed gennem flere uger, han sov endog sammen med bæstet. De rifter han havde kunne bevise det . Han var forfatter til mange bøger om mærkelige emner, og han tillod aldrig at grimme facts fik indflydelse på en ellers attraktiv historie. Personligt efterlod han intet spørgsmåltegn omkring sin tvivl, og på tryk lykkedes det ham at modstå fristelsen til at give udtryk for enhver seriøs reservation han måtte have.

Legenden om Bigfoot blev født da bygningsarbejderen Jerry Crew opdagede fodsporet og tog et gipsaftyk med hen til den lokale avis. Mænd der arbejdede nær Mad River sagde at de også havde set sporene. Senere fandt man ud af at disse arbejdere også var beskæftiget af Mr. Wallace. Hår og ekskreamenter fundet i området, angiveliget fra Bigfoot, viste sig senere at stamme fra en elg. Lad os vende tilbage til Florida: en populær legende her og nu er, at et traditionelt behåret menneskeagtigt væsen vandrer rundt i sumpene – som der jo er mange af i denne stat – og selvfølgelig lejlighedsvist dukker op for øjnene af underende enlige borgere, der sædvanligvis er sent ude efter et par timer i den lokale bar. Sidste år var der beretninger om en observation en tidlig morgen. Stedet var en grusvej der førte gennem sumpen. Der blev endog taget et foto af en lokal og meget respektabel tjenestemand, brandchefen, og det blev offentliggjort i lokale aviser. Han havde set skikkelsen foran sig på vejen, og da væsenet forlod grusvejen og gik ind i sumpen, han tog et billede fra vejen fremfor selv at forlade vejen og stampe ind i moradset for at jagte hvad-det-nu end-var.

Prøv at se på de to fotos der følge denne artikel. (Bigfoot skikkelsen ses midt i billedet, lige under bogstavet.) Et af dem er det “officielle” foto, det andet et der blev taget af en fotograf som arbejder for en lokal tv-station, stående på nøjagtig det samme sted hvorfra det første billede blev taget nogle uger tidligere. Kan du gætte hvilket foto der er hvad? Tips: et træ var væltet i perioden mellem de to billeder blev taget. Det “falske” foto blev taget af en frivillig som iførte sig et “Chewbacca” kostume lejet i en lokal forretning. Ja, jeg er enig! Det er faktisk svært at afgøre hvilket foto der er den “ægte” Bigfoot. Og husk at dette kostume var tilgængeligt for enhver der vidste at brandchefen tog den vej på arbejde på samme tid, hver morgen…


Jeg kommer med dette bidrag som en advarsel. Mens den skeptiske holdning er god og i orden, har vi altid et "barnet-i-badevandet" problem hængende over os. Husk nu, jeg forventer ikke at man finder en baby-abe i Floridas sumpe, men jeg er villig til at se på det. Altid. Og jeg vil på ingen måde blive overrasket over at se endnu et stort dyr, indtil videre kun legendarisk, vandre ud af vildnisset og ind i rekordbøgerne. I Viet Nam, for ikke så længe siden, skete det faktisk at en “ny” art antilope – med meget karakteristiske træk – blev fundet. Så de er der – derude…!

Kilde: Randi’s Opinion Archive, January 5, 2000. Link: www.randi.org/jr/01-05-2000.html

[*]