af Willy Wegner

UFOer og rumvæsener : myten om de flyvende tallerkener / af Mikael Rothstein. – København : Gyldendal, 2000. – 255 s. – ISBN 87-00-39412-2 (229 kr.)

I Danmark har vi gennem de mange år der har været skrevet om ufoer kun set to bøger der beskæftiger sig med emnet udfra en kvalificeret forskningsmæssig baggrund. Det første bidrag var Åge Skjelborgs bog På sporet af ufonauten , og nu Mikael Rothsteins UFOer og rumvæsener – myten om de flyvende tallerkener .

Når jeg skriver forskningsmæssig baggrund, så er det ikke ufo-forskere som sådan jeg mener. Enhver skoleelev der skriver opgave om ufoer i niende klasse kan kalde sig ufo-forsker. Enhver engageret person der pendulerer over en korncirkel og “downloader” energier og visioner, samt sublime budskaber fra mere eller mindre diffuse rumintelligenser, kan kalde sig ufo-forsker – endog ufo-ekspert – og adskillige tøver ikke med at gøre det! Det står med andre ord enhver frit for at kalde sig selv hvad som helst, og netop det er symptomatisk for alt hvad der har med det flyvske emne ufoer at gøre – for osse ufoer kan være hvad som helst – eller ingen ting.

Når jeg fremhæver de to ovennævnte værker, så er det fordi forfatterne sætter temaet i sammenhæng med andre etablerede forskningsområder og sider af vores kultur. Skjelborg ud fra en folkloristisk synsvinkel, og Rothstein primært ud fra en religionshistorisk- og kultursociologisk synsvinkel. Men jeg savner et værk fra en forsker der måtte anskue ufo-temaet – og i særdeleshed de ufo-troende – udfra en sociopsykologisk synsvinkel.

Takket være mange ufologer – ingen nævnt, ingen glemt – er temaet omkring flyvende tallerkener, ufoer eller rumskibe fra fremmede planeter, i dag ét stort miskmask. Det kan vi især takke mange ufo-eksperter for. Det samme er de termer der beskiver disse fænomener, de bruges lystigt og i flæng: ufo, ufoer, ufoen, ufologi, ufolore og ufonauter, og brugernes anvendelse af disse ord er langt fra entydig.

I bogen UFOer og rumvæsener vælger Mikael Rothstein primært at anskue dette univers, fyldt med ufoer og ufologer, ud fra en religionshistorisk og kultursociologisk baggrund, men også ud fra en fænomenologisk grundholdning. Det vil sige at beskrive virkeligheden således som den fremtræder i bevidstheden hos de ufo-troende, og hvad konsekvenserne bliver, når bevidstheden rettes mod den ydre virkelighed.

I forordet skriver Mikael Rothstein: »I denne bog er det ikke spørgsmålet om UFOer i sig selv, der er til diskussion. Det er menneskers forestillinger om UFOer, der er bogens emne. Og netop dem – forestillingerne om UFOer – kan vi være sikre på findes!«

Her må jeg dog indskyde, at “ufo” ikke skal forstås i sin oprindelige betydning: uidentificeret flyvende objekt. Her spiller Rothstein med på ufo-enthusiasternes præmisser, hvor et ufo er synonymt med et rumskib. Ellers er forfatteren på potten – for selvfølgelig ses der ufoer i hobetal: uidentificerede flyvende objekter , det er et spørgsmål om ugunstige iagttagelsesforhold eller iagttagerens kommen til kort overfor at identificere det der ses.

Så om vi faktisk får besøg af rumskibe fra Ganymedes eller planeter i konstellationen Syvstjernen, rager ham i denne sammenhæng i fjer. Her henviser han ofte til SUFOI – Skandinavisk UFO Information – som efterforsker ufo- observationer . Men hvis du tror at det er tilfældet at rumvæsener besøger vor planet, og du agerer ud fra din tro – så er du en del af forfatterens diskussion af emnet – og vil sandsynligvis blive knorten hvis du læser bogen.

Rothstein beskæftiger sig ikke så meget med danske forhold, her henviser han venligt til mine to bind af UFOer over Danmark . Derfor vil man eksempelvis ikke finde ret meget om den danske Orthon-bevægelse, endsige en fyldestgørende diskussion af den danske Adamski-bevægelse.

I første kapitel trækker han linjerne op omkring ufo-mytens opståen og karakter. Der sættes spøgsmålstegn ved Kenneth Arnolds igangsættende beretning fra 1947, og læseren kommer omkring diverse konspirationsteorier, de tre mænd i sort og den snart sagt uendelige historie om ufo-styrtet i Roswell, og hvad man ellers kan finde på at tro på.

Efter en tur omkring vor tids ufo-profeter, primært personer der hævder at være ambassadører for, eller have været i kontakt med, intelligenser fra rummet, tager Rothstein hul på nogle af ufo-sekterne. Flere af disse sekter har ikke været synderligt beskrevet i dansk ufo-litteratur tidligere – lige bortset fra aspekterne omkring ufo-profeten George Adamski.

Vedrørende Adamski skal det kort nævnes, at der findes et dansk tidsskrift ved navn UFO kontakt . Tidsskriftet er netop tilegnet ufo-profeten George Adamski som i 1958 lancerede IGAP, en forkortelse af International Get Acquainted Program, der på dansk – ifølge bladets omslag – bliver til Internationalt oplysningsprogram – besøgende fra rummet! Ifølge bladets kolofon, så arbejder man under et logo der står for: “Sønner og Døtre af den Kosmiske Familie”. Jeg vil senere vende tilbage til Adamski-vennerne.

Men det er interessant at få et indblik i ufo-sekter såsom The Aetherius Society og Rael-bevægelsen og læse, hvordan ufo-forestillingerne indgår som et vægtigt element. Vi kan også læse om Heavens Gate og den meget amerikanske og meget underholdende sekt Unarius, og om ufo-sekters teosofiske arvegods.

Ellers kommer Rothstein – i større eller mindre grad – gennem hele spektret med bl.a. korncirker, ufo-forestillinger inden for andre religioner samt i New Age-sammenhæng. Der sluttes af med det mærkværdige og bizarre tema: ufo-kidnapninger.

Er man en perfektionist med anlæg for mavesår, ja – så er der her og der et par slagfejl og mindre misforståelser. Det kan naturligvis ophidse og overskygge helheden for sådanne personer. Men når jeg som interesseret i emnet “får noget med hjem”, og ikke har en slags ufo-tro eller religiøs grundholdning i klemme, så er jeg mild og rund. Ikke mindst på baggrund af alle de sandhedshævdende ufo-bøger jeg har læst i tidens løb, som godt har kunnet bringe mit pis i kog.

Mikael Rothsteins bog har fået megen presseomtale. Udgivelsestidspunktet er da også fint – lige midt i agurketiden. Der er imidlertid ikke meget agurkesnak i bogen, men noget fulgte der dog i kølvandet på udgivelsen.

Rothsteins bog anmeldes i Weekendavisen af Bo Bjørnvig, og andetsteds i samme avis følger hans kollega Thomas Thurah op med et enten misforstået eller provokerende interview med nogle af Adamski-vennerne: Egon Dalsgaard og Kurt Abildskov. Se det er et lærestykke!

Her er det atter nødvendigt at påpege Rothsteins programerklæring: »I denne bog er det ikke spørgsmålet om UFOer i sig selv, der er til diskussion. Det er menneskers forestillinger om UFOer, der er bogens emne. Og netop dem – forestillingerne om UFOer – kan vi være sikre på findes!«

Om nogle af deltagerne i denne interview-seance har læst Rothsteins “programerklæring”, synes tvivlsomt, og har de, så har de bestemt ikke fattet den.

Eksempelvis stiller intervieweren følgende spørgsmål: » Mikael Rothstein mener jo, at de der UFO-observationer skyldes nogle religiøse tilskyndelser? « Jamen, det mener Rothstein netop ikke . Som jeg læser hans bog, så mener Rothstein det stik modsatte, at nogle UFO-observationer kan give anledning til religiøse tilskyndelser!

Efter dette fejlagtige spørgsmål folder Adamski-vennerne sig så ud med hvad de har set af ufoer, og hvilke forestillinger de gør sig som følge deraf. For eksempel mener Egon Dalsgaard – som han læser Ezekiels Bog i Bibelen – at finde vidnesbyrd for en beretning om et rumskib der lander med fire væsener i.

» Er I en religiøs bevægelse? « spørger journalisten. Svaret lyder: » Overhovedet ikke .« 

Det må siges at være et svar, der balancerer på skæret af et barberblad. Adamski-vennernes nestor, H.C. Petersen har skrevet, at Jesus »…inkarnerede på Jorden for at starte det program, der nu i vore dage er blevet til ufo-sagen…«. Læs mere om dette i artiklen: UFO-tro – tilfældet IGAP .

Efter at Egon Dalsgaard og Kurt Abildskov har rullet sig ud med eksempler på observationer af ufoer og har luftet deres forestillinger om ufoer, her synonymt med fremmede rumskibe, stiller journalisten endnu et skævt spørgsmål til Kurt Abildskov: » Hvad siger du så til Mikael Rothsteins teori

Teori!? Nu er det sådan, at Mikael Rothstein ikke fremsætter nogen teori – end ikke en hypotese! Hvis de dog blot havde læst i det mindste bogens bagsidetekst om, at forfatteren i denne bog »…diskuterer emnet i et religionshistorisk, sociologisk og folkloristisk perspektiv.« Diskuterer !

Men Kurt Abildskov svarer beredvilligt:

»Det er noget fordrukkent sludder. Og det er forfærdeligt at tænke sig, at en – det vil jeg da håbe – seriøs videnskabsmand begynder at blande sig i det. Jeg har et helt rum med alle mulige bøger og opgørelser sendt til FN og de forskellige regeringer og skrivelser frem og tilbage om alt, hvad der er sket i det amerikanske flyvevåben i tidens løb. Så enten har den mand overhovedet ikke sat sig ind i, hvad der egentlig findes af fakta rundt omkring, eller også gør han det for pengenes skyld, eller hvad fanden nu grunden er.«

Overskriften på denne rubrik med dette interview blev da også: »Fordrukkent sludder«. Et tveægget sværd, kan man roligt sige. Alene at “en søn af den kosmiske familie” kan få sig selv til at sige, at det er forfærdeligt at en videnskabsmand skal blande sig. Samtidigt skulle det være suspekt at tjene penge. Nej, hvad skal man bruge en videnskabsmand til, når man selv har et helt rum fyldt med bl.a. »alle mulige bøger«?

I den danske Adamski-bevægelses tidsskrift UFO kontakt følger man op på sagen i en lidt mere perfid tone. Det er bladets ansvarshavende redaktør, Stig Boye Petersen, der skriver om: “Tilfældet Mikael Rothstein”. Efter at have nævnt den amerikanske videnskabsmand Allen Hynek i forbindelse med CIA og hans bortforklaringer af ufoer; dertil har han fundet en absurd kristen hjemmeside hvor man lider af ufo-forskrækkelse og hvor ufoer er et produkt af dæmoni, når han endelig frem til Rothstein. Stig Boye Petersen skriver:

»Og nu optræder så (ærkeengelen?) Mikael med det lidt udanske navn Rothstein (gad vide, hvilken religion han bekender sig til)…«

Meget tyder på, at også Stig Boye Petersen har et helt rum fyldt med alle mulige bøger, og dertil et par fordomme der lige skal ud og luftes mellem paranteserne.

Efterfølgende finder bladets redaktør de rosende ord frem, da han skal omtale Egon Dalsgaard og Kurt Abildskovs udtalelser, begge med i UFO kontakts stab, idet der henvises til Weekendavisens artikel “Fordrukkent sludder”:

»Men i denne [artikel] var der to glimrende interviews med Egon Dalsgaard og Kurt Abildskov, hvis udtalelse gav anledning til overskriften. Egon Dalsgaard omtaler en observation, han havde i Karup i 1952. Objektet stod da stille over Karup Flyveplads. Dette bekræftes af Kurt Abildskov, der dengang stod sammen med tre andre piloter ved siden af et fly og iagttog objektet. De alarmerede radaren, der dog kun kunne opsnappe fly i indtil 7 kilometers højde.«

Observationen fandt sted i forbindelse med den NATO-øvelsen “Main Brace”, og: »Objektet stod stille i luften et godt stykke tid. Man anslog det til 300 meter langt, og det havde vinduer…«

En stor det af det militære personel så det, og iagttagelsen blev indberettet på behørig vis. Stig Boye Petersen konkluderer: »Så mange mennesker på én gang kan næppe være grebet af religionshysteri.«

Som jeg læser ovenstående, så var objektet altså udenfor den “alarmerede” radars rækkevidde, det vil sige mindst 7000 meter væk. Det blev anslået til at være 300 meter langt og så havde objektet vinduer. Gad vide hvor mange detaljer man ville kunne se på en 300 meter lang ladebygning i en afstand af syv kilometer? Hvis jeg indberettede en sådan observation, så ville jeg være nervøs for at få kommentaren: fordrukkent sludder!

Reaktionen fra bl.a. den danske Adamski-bevægelse, kommer ikke bag på Mikael Rothstein. I forordet skriver han: »Jeg ved at bogens perspektiv vil vække irritation og ærgrelse hos mange UFO-enthusiaster som har en anden tilgang til stoffet.«

Det er ikke nogen let bog at læse, og vil sandsynligvis ikke være en reference man støder på når der skal rettes opgaver i folkeskolen. Det er heller ikke en let bog at læse for forudindtagede betonufologer, hvilket allerede er anskueliggjort. Målgruppen er vel dels de der læser andre værker i Gyldendals forlagsserie Nye religioner, hvori værket indgår, dels personer som mig selv, der godt kan lide at se nye og måske inspirerende synsvinkler på gammelkendte temaer.

Udvalg af anmeldelser og interviews i forbindelse med udgivelsen:

  • Bjørnvig, Bo: Da guderne blev til rumguder. – Weekendavisen 9.-15. juni 2000
  • Borgaard, Per: Jeg har trykket et spøgelse på næven. – UFO-nyt 2000, nr. 3
  • Boye Petersen, Stig: Tilfældet Mikael Rothstein. – UFO kontakt 2000, nr. 4
  • Engelhardt, Robin: Succesrig UFO-myte. – Information 15 juni 2000
  • Hansen, Nils Gunder: En mytologi fødes. – Berlingske Tidende 6 juni 2000
  • Harboe, Esben Q.: Myten fra rummet. – Kristeligt Dagblad 6 juni 2000
  • Kastrup, Mads: Gud er en lille grøn mand. – Berlingske Tidende 3 juni 2000
    Efterfølgende debatindlæg:
    Vanvittig konklusion om UFOer / af Steen Skånstrøm. – 15 juni 2000
    Misforståede UFO-synspunkter / af Mikael Rothstein. – 18 juni 2000
    Mikael Rothsteins overfladiske retorik / af Ole Kofod Jensen. – 24 juni 2000
  • Laugesen, Anders: Gud og de flyvende tallerkner. – Kristeligt Dagblad 24 juni 2000
  • Lillelund, Niels: Rummanden i vore hjerter. – Jyllands-Posten 28 juli 2000
  • Meistrup, Erik: Den lille grønne mand er en engel. – Weekendavisen 16.-22. juni 2000
  • Thorsen, Nils: Opfindelsen af den flyvende tallerken. – Politiken 28 maj 2000
  • Thurah, Thomas: Fordrukkent sludder. – Weekendavisen 9.-15. juni 2000

[*]