af Robert Bartholomew
Det var en fantastisk historie, og den tryllebandt hele verdens opmærksomhed i de sidste seks år med påstande om hemmelige strålepistoler, der affyrede mystiske energistråler. Der var bare ét problem – historien var ikke sand.
Den 1. marts offentliggjorde den amerikanske regering en ny rapport om ‘Havana-syndromet’ – en mystisk tilstand, der ramte amerikanske diplomater og efterretningsofficerer i Cuba og sidenhen i resten af verden fra 2016 og i årene efter.[1] Fem forskellige efterretningstjenester anså det for “højst usandsynligt”, at tilstanden var forårsaget af en udenlandsk fjende eller at et målstyret energivåben var blevet brugt til at fremkalde “unormale helbredshændelser”. Rapporten burde have givet mange i efterretningsvæsenet og Kongressen røde ører, eftersom regeringen har brugt adskillige millioner dollars på at finde frem til de formodede gerningsmænd, efter at ‘syndromet’ første gang blev omtalt offentligt i august 2017. Og sidste år godkendte Kongressen en bevilling på millioner af dollars i erstatning til ofrene! Den 8. oktober underskrev præsident Biden den såkaldte HAVANA-lov (Helping American Victims Afflicted by Neurological Attacks). Navnet skyldtes, at de første angreb efter sigende fandt sted i Cuba. Ofre fra CIA og udenrigsministeriet fik ret til at modtage de første beløb på helt op til $187.300 til de personer, som man vurderede var blevet ramt af denne tilstand.[2]
Da de fortalte om, hvad rapporten var nået frem til, blev der kun offentliggjort et resumé, og de var meget omhyggelige med at påpege, at de ikke tvivlede på de ting, ofrene sagde om deres helbred. Det var også påfaldende, at de ikke nævnte ‘P-ordet’ – den mulighed, at nogle af de ramte måske havde psykosomatiske lidelser. Men en tidligere vurdering fra CIA var nåede frem til, at de fleste af de rapporterede sundhedsproblemer skyldtes allerede eksisterende tilstande, miljøfaktorer og “angst”, men den nævnte ikke psykogene lidelser specifikt.
Da panikken omkring ‘Havana-syndromet’ var på sit højeste, var der en teori, der gik ud på, at det kunne være en utilsigtet konsekvens af et overvågningsapparatur, der udsendte en energistråle, der gjorde folk syge, men den mulighed blev afvist af en embedsmand, der var bekendt med hele rapporten.[3]
Denne sag er et klassisk eksempel på, hvad der kan ske, når videnskaben blandes sammen med politik. Det er muligt at holde disse komplekse institutioner adskilte, men det er tidskrævende. Fremskridtets hjul drejer kun langsomt, og i dette tilfælde betød langsommeligheden, at det tog alt for lang tid at komme til bunds i ‘Havana-syndromet’. Det resulterede i et spild af værdifuld tid og ressourcer, adskillige millioner dollars, unødvendig angst, beskadigelse af Cubas økonomi, forringelse af det amerikanske efterretningsvæsens og nyhedsmediernes troværdighed og en forværring af internationale spændinger.
Sagen om Havana-syndromet er et studie i sensationsliderige medier, fejlagtig videnskab og dårlig regeringsførelse. I 2018 konkluderede både FBI og et panel af topforskere (JASON-gruppen), at det var højst usandsynligt, at ‘Havana-syndromet’ var forårsaget af mikrobølge- eller lydvåben, og at angst spillede en betydelig rolle. FBI- og JASON-rapporten blev hemmeligholdt. Konklusioerne i FBI-rapporten blev først lækket i 2021, og i september samme år kom resultaterne i JASON-rapporten frem, fordi der var blevet søgt om aktindsigt efter reglerne i Freedom of Information Act.
Mens de angivelige ofre og deres advokater fortsat føler sig uretfærdigt behandlet, kan der ikke være meget tvivl om, at den nye rapport er en dødsdom over ‘Havana-syndromet’. At denne imaginære tilstand overlevede så længe i offentlighedens bevidsthed, er et vidnesbyrd om, at man ignorerede alle de røde flag og førte befolkningen på vildspor og ned i et dybt kaninhul. Og da de til sidst foretog en grundig undersøgelse af dette kaninhul, fandt de hverken den afskyelige snemand eller Loch Ness-uhyret – de fandt bare en kanin.
Noter:
1. Unclassified: National Intelligence Council Updated Assessment on Anomalous Health Incidents, March 1, 2023 (ICA 2023-02286-B).
2. “Implementation of HAVANA Act of 2021,” Department of State, 22 CFR, pt. 135, Federal Register 87, no. 125, June 30, 2022, 38981, available at https://www.federalregister.gov/documents/2022/06/30/2022-13887/implementation-of-havana-act-of-2021.
3. Faguy, Ana (2023). “‘Havana Syndrome’ Likely Wasn’t Caused by Foreign Adversary, Intelligence Report Finds.” Forbes, March 1.
Det kan være et symptom på postpostcovid.
Nej, ikke rigtigt.
Historien om ‘Havana-syndromet’ begynder helt tilbage i slutningen af 2016, altså i den grad præcovid. En CIA-agent i Havana hørte en (for ham) underlig skinger lyd, som han troede var et angreb med et lydvåben. Han fik hovedpine og andre symptomer, som han opfattede som et resultat af det imaginære angreb. Han optog desuden lyden og afspillede optagelsen for andre på den amerikanske ambassade nytårsaften 2016:
Med andre ord instruerede han mere eller mindre sine kollegaer i, hvad de skulle lytte efter og hvordan de skulle fortolke lyden: som et angreb!
Da analyser af denne og andre optagelser af den samme lyd senere viste, at lyden kom fra caribiske fårekyllinger, skiftede forklaringen til, at det skulle have drejet sig om et mikrobølgeangreb. Lyden blev så forklaret med den såkaldte Frey-effekt, men den teori blev modbevist allerede i udgangspunktet af de optagelser af lyden, som de ambassadeansatte selv havde lavet og afspillet på TV som bevis på, at de var blevet angrebet: Man kan ikke optage ‘lyden’ af Frey-effekten på sin mobil! Det er en lydlignende effekt, som fremkaldes af mikrobølger inden i kraniet på den, som ‘hører’ den.
Langt den største del af de omkring 1.500 anmeldte tilfælde af ‘Havana-syndromet’ er desuden blevet opklaret. I forbindelse med præsentationen af rapporten baseret på de sidste års meget grundige undersøgelsesarbejde sagde en (anonym) embedsmand:
Robert Bartholomew nævner i artiklen ovenfor, at “de fleste af de rapporterede sundhedsproblemer skyldtes allerede eksisterende tilstande, miljøfaktorer og “angst”.”
Nogle af de amerikanske embedsmænd rundt om i verden anmeldte Havanasyndromlignende symptomer efter pandemiens start i 2020 (uden for Kina), og det er muligt, at nogle af disse ‘syndromramte’ kan have fået symptomer på grund af COVID-19. Brain fog er jo en af de ting, der har været nævnt både i forbindelse med ‘Havana-syndromet’ og som langtidsfølger efter COVID-19, men jeg har ikke set det nævnt eksplicit. Det er muligt, at tilfælde af langtidsfølger efter COVID-19 kan være inkluderet i betegnelsen “allerede eksisterende tilstande” i sager, som er rapporteret fra og med 2020.
Der er dog især én væsentlig forskel på COVID-19 og ‘Havana-syndromet’: Følgerne efter førstnævnte kan være regulære organskader. Det kan dreje sig om skader på fx lunger, hjerte, nyrer og hjerne. Det er ikke tilfældet med ‘Havana-syndromet’. Selv i forbindelse med de meget (fejl)omtalte hjerneskader var der tale om såkaldte anomalies, ret små forskelle (“subtle differences”) mellem gruppen af ‘syndromramte’ og en kontrolgruppe. Sådanne små forskelle kan opstå i forbindelse med fx FND, depression eller angst. Også posttraumatisk stress kan medføre, at visse dele af hjernen kan skrumpe.
Man kan sagtens forestille sig, at COVID-19 kan medføre FND. COVID-19 kan være en hård omgang, selv om man overlever, også psykisk. Men der er ikke grund til at formode, at langtidsfølgerne efter selve infektionsforløbet er psykosomatiske, før fysiologiske skader efter infektionen er udelukket.
Vi kan godt fastholde, at ‘Havana-syndromet’ er afgået ved hjernedøden, men nogle af de forskere, som var med til at ‘opfinde’ det, stritter imod, at der bliver slukket for respiratoren. En indtil nu hemmeligtstemplet rapport fra september 2022 er lige blevet offentliggjort via USA’s lov om aktindsigt. Den bruges nu af bl.a. advokaten Mark Zaid som argument for, at de ca. to dusin ‘syndromtilfælde’ fra (primært) Havana skulle være forårsaget af et lyd- og/eller stråleangreb.
Argumentationen er spøjs, men det er sandsynligvis denne rapport, der har fået USA’s forsvarsministerium til at finansiere et dyreforsøg på Wayne State University, Michigan, hvor man bestråler fritte- og abehjerner på samme måde, som man forestiller sig, at diplomat- og agenthjernerne kunne være blevet bestrålet i Havana. Forsøget begyndte i september 2022, altså samme måned, som den hemmeligtstemplede rapport udkom, og det løber indtil september i år. PETA, den amerikanske dyreværnsorganisation, har protesteret mod forsøget.
De efterretningstjenester, som d. 1. marts i år erklærede, at der ikke findes noget tegn på, at ‘syndromet’ skulle være forårsaget af et angreb, må formodes at have set denne 5-6 måneder gamle rapport.
Siden ovenstående artikel har Robert Bartholomew skrevet to artikler mere om ‘syndromet’. (Der er sket en del den sidste måneds tid!):
Don’t Be Misled by the ‘New’ Havana Syndrome Claims (Psychology Today, 31. marts 2023)
Newly Declassified Report on ‘Havana Syndrome’ Used the Wrong Criteria! (Skeptic Magazine, 31. marts 2023)
Skepticas læsere kan også anbefales denne artikel: How ‘Anomalous Health Incidents’ in Cuba Sidelined Science (Scientific American, 6. marts 2023)