af Willy Wegner

Quantum Leaps in the Wrong Direction: Where Real Science Ends … and Pseudoscience Begins / by Charles M. Wynn and Arthur Wiggins, with cartoons by Sidney Harris. – Washington D.C. : Joseph Henry Press, 2001. – x, 226 s.: ill. – ISBN 0-309-07309-X – $18.95

Dette er en bog frisk fra fad, netop udkommet i juni. Samtidig er den en af de bøger, der kunne fortjene en oversættelse til dansk. Forfatterne forstår at forklare sig og formår at sætte tingene på plads således at lægmand kan skelne mellem videnskab og pseudovidenskab. Dertil forstår Sidney Harris med sin enkle streg at spidde flere situationer. Hvis læserne tolker mine ord som et udtryk for begejstning, så er det ikke helt ved siden af.

I modsætning til den danske bog "Bedst af alle verdener", hvor der foretages skeptiske punktnedslag på specifikke emner, så får man i denne bog ikke alene et overblik, men også "redskaber" at arbejde med.

Bogen har ni afsnit, og forfatterne fortæller først om den videnskabelige metode som vejen til virkelighedsforståelse. Der gives også meget pædagogiske eksempler på, hvordan man ræsonnerer i den videnskabelige verden. Hvilken vej skal man følge? Vejen mod virkelighedens verden eller vejen mod illusionernes verden? De to valgmuligheder sættes op overfor hinanden.

Forfatterne beskriver eksempelvis ganske fortræffeligt den lange vej fra iagttagelse til videnskabelig teori via hyposeser, forudsigelser, eksperimenter og så, hvis eksperimenterne ikke passer med hypotesen, eller ikke kan gentages af andre: på den igen!

Denne dynamik og villighed til efterprøvning ser man generelt ikke meget til omkring de pseudovidenskabelige ideer.

Senere følger nogle afsnit hvor forfatterne ser på hypoteserne om ufoer og ikkejordisk liv; ud-af-koppen oplevelser og væsener af forskellig slags. Der fortsættes med emner som astrologi, kreationisme og parapsykologi med meget mere. Der sluttes af med nogle betragtninger omkring den videnskabelige anskuelse af virkelighedsbegrebet overfor forskellige  pseudovidenskabelige temaer.

Bogen rundes af med forfatternes anbefalinger til hvad den enkelte kan gøre for at holde sig godt orienteret om omverdenen. Der er en forklarende ordliste, en temainddelt litteraturfortegnelse og et index.

Forfatterne Wynn og Wiggins ser for sig tre grupper af læsere til deres bog:

Den første består af de læsere som stort set ikke ved så meget om emnet, men som forfatterne håber vil få en nyttig indsigt som de kan bruge i deres videre studium af videnskab overfor pseudovidenskab. Den anden gruppe ser de som de læsere der allerede er kendt med temaet og stort set er enige med forfatterne, og igen håber de på at deres bog også vil være nyttig for disse læsere.

Den tredje gruppe er mere problematisk. I denne gruppe ser forfatterne alle de læsere som nok kender til den pseudovidenskablige boldgade, men som også er uenige i bogens konklusioner. Naturligvis håber Wynn og Wiggins at de kan flytte disse læseres syn på tingene. Men de erkender også, at hvis nogen har en vilje til at tro, så vil disse personer ofte klynge sig til deres tro uanset de bliver konfronteret med modsigende beviser.

Paradoksalt nok er det ofte personer der er fortalere for det at tro på eksempelvis astrologi, tankeoverføring og spådomskunst der beskylder videnskaben – med stort V – for at være konservativ og forstokket. Og om det at forholde sig til virkeligheden, så har en danske politiker engang så rammende udtalt: "Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta!"

Vi lader den sidste sætning stå lidt!

Men uanset hvad, så er det fakta at denne bog har fundet sin plads i mit håndbibliotek, og jeg gætter på at jeg vil bruge den ofte. Så mig kan du ikke låne den af, – jeg anbefaler at du selv køber den.



Eksempel på en gyldig moderne undskyldning i Sidney Harris’ streg.

Kilde: Para-Nyt 2001 nr. 3

[*]