af Bertrand Jordan, oversat af Harald Fastrup.
Bertrand Jordan er forskningsdirektør emeritus (CNRS). Han er forfatter af adskillige bøger, af hvilke Les Imposteurs de la génétique [Genetikkens bedragere] og Science et pseudo-sciences [ Videnskaben og pseudovidenskaberne] har vakt opmærksomhed i CNRS nr. 244. Denne artikel inkluderer, med venlig tilladelse af forfatter og udgiver, en tidligere artikel, kaldet Attention, clones à l’horizon! [Pas på, kloner forude!], trykt i Médecines Science i 2001. I slutningen af artiklen findes en ajourføring af klonforskningen, der især medregner de sidste begivenheder vedrørende Raël-sekten.
En tilsyneladende absurd forspørgsel
I begyndelsen af 1993 modtog en af mine nære kolleger et besynderligt brev afsendt fra Mar del Plata, Argentina: Der blev spurgt, om han kendte et “Genetisk Institut, der var i stand til at realisere en komplet menneskelig kloning ud fra levende celler” . Det drejede sig om et par, hvis søn var død af Ewing’s sarcom (En form for knoglekræft), og som søgte efter en måde at genoplive ham på. Brevet må være sendt til alle laboratorier, hvis navn indeholdt ordet “genetisk”. Vor diskussion angående denne sag resulterede i en vis grad af forvirring (hvordan svarer man på et sådant brev?), medfølelse med disse forældre, ramt af sorg, men også forfærdelse over den magt, de tillagde videnskaben. Vi tænkte, at de ikke havde forstået, at kloning, der er mulig hos frøer og salamandre, definitivt var udelukket hos mennesker. Den genetiske programmering af DNA’et gør genomet i et pattedyrs kropscelle ude af stand til at styre et fosters udvikling – det er i hvert fald det, vi enes med det overvældende flertal af biologer om. Kloning af mennesker var derfor, i hvert fald for knap 8 år siden, et fantasifoster, henvist til science fiction forfattere, for eksempel Ira Levin og hans (hendes?) udmærkede thriller om skabelsen af en halv snes små Hitlere, opstået af celler fra der Führer, ærbødigt opbevaret af nogle fanatiske nazister. (1)
Tingene har ændret sig meget. Skabelsen af Dolly i 1997 har rystet sikkerheden hos dem, der som jeg selv, ikke troede dette muligt. Det er altid farligt at forlade et etisk problem ved at argumentere teknisk umulighed: Endnu en gang overhalede realiteterne forestillingen. Men efter et eller to års diskussioner, fordømmelser og debat har spørgsmålet om menneskeligt reproduktiv kloning stort set mistet sin aktualitet, i det mindste i Europa. Det udtrykkelige forbud ved lov, i Frankrig såvel som i flere andre lande, har uden tvivl lettet denne uvilje. Og debatten i dag drejer sig hovedsageligt om terapeutisk kloning, dyrkning af stamceller fra et tidligt foster, der er skabt ud fra en befrugtet ægcelle med det formål at behandle et voksent individ med dette genetiske materiale. Denne debat er vigtig og stiller spørgsmål på forskellige planer; men imidlertid fortsætter forskningen angående den reproduktive kloning og dens resultater kunne meget vel overraske os en dag. Det er i hvert fald det indtryk, som jeg får efter en iagttagelse fra den amerikanske scene. Mit mål er at fremstille en oversigt over de nye resultater på dette område: Jeg vil ikke komme tilbage til de etiske grunde, der taler imod den reproduktive menneskelige kloning, fremstillet på fremragende måde af adskillige forfattere og især af Axel Kahn, straks da skabelsen af Dolly blev meddelt (2). Jeg vil blot for mit vedkommende sige, at det tungest vejende argument er afvisningen af barnets selvbestemmelse, skabt af “forældre”, der vil have illusionen at have forudbestemt alle barnets egenskaber.
Kloning af flokdyr
Man ved, at kloning er genstand for anstrengelser, støttet af professionelle kvægopdrættere, der ønsker at opdrætte dyr, der er identiske med en “donor” med særligt fremragende egenskaber (tyren “Starbuck” i Canada), og at opdrætte talrige identiske eksemplarer af et får eller en ged, der i deres mælk producerer et molekyle af pharmaceutisk interesse. Et andet motiv er håbet om ved kloning at kunne redde dyrearter truet af uddøen (eller måske allerede uddøde, hvis man disponerer over vævsprøver opbevaret under gunstige betingelser). Lad os nævne arbejder udført i Australien angående Wombat´en ( gnaver og pattedyr) og den tasmanske tiger, i Bangkok angående den hvide elefant og (mere seriøst, thi visse projekter er mere fantasifulde end realistiske) angående Gauren (Bos gaurus), en vildokse, der er meget truet.. I det sidste tilfælde er arbejdet udført af et foretagende ved navn Advanced Cell Technology i staten Massachusetts, USA. Man har kunnet frembringe en klon ved at bruge koens ægcelle, nogle vævscellekerner fra en Gaur, leveret af Zoologisk Have i San Diego (Californien) og en rugeko. Klonen døde af en bakterieinfektion nogle dage efter fødslen (3), men forsøgene fortsættes. Visse laboratorier, f. ex. Universitetet i Georgia (USA) meddeler, at de har forbedret fremgangsmåden. Andre fremhæver det øgede antal anomalier, man har konstateret hos de klonede dyr, hvilket uden tvivl skyldes en mangelfuld “reprogrammering” af genomet (det vender vi tilbage til). Disse problemer har ikke forhindret, at man i Cedar Rapids, Iowa (USA) på en auktion har solgt en ko, klonet af foretagendet Cyagra (Worcester, USA). Pris 100.000 amerikanske dollars – endskønt man kun er i gang med kloningen, og at denne ko endnu ikke eksisterer! Der er i dette tilfælde en garanti for tilbagebetaling i tilfælde af fiasko … Det er måske mindre kendt, at kloning af hunde og katte i dag er en voksende “industri” i USA. Der er opstået flere selskaber, der er funderet på udnyttelse af denne tilsyneladende lukrative niche.: Genetic Savings & Clone (Texas) (4), forretningsmæssigt filial af Projet Missiplicity (se senere), Lazaron (Baton Rouge, Lousiana) (5), Canine Cryobank (San Marcos, Californien ), Perpetuate (Newington, Connectitut).
Angående kloning, drejer det sig snarere om lovende udsigter i en endnu usikker fremtid, eftersom endnu ingen i dag synes at have haft held til at klone en hund eller en kat. Det disse foretagender reelt har at tilbyde i øjeblikket, er at kunne lagre DNA og vævsceller med henblik på eventuel kloning. Prisen er ikke ubetydelig, og selskaberne er baseret på “the business model”. Lazaron f. ex. forlanger 700 dollars for en prøvetagning. Efter at denne er udtaget af en dyrlæge til en pris af yderligere 100 eller 150 dollars, opbevarer selskabet vævsprøven (eller prøverne) i flydende kvælstof for 10 dollars om måneden (man opkræver beløbet forud for flere år …) Ordet kloning forekommer i alle firmanavne, reklamebilleder og -tekster ( Lazaron ´ hjemmeside er særligt velforsynet og beskriver meget detailleret de forskellige faser i operationen), men beskriver dem samtidig som “endnu ikke realisable”. Det eneste tilsyneladende solide program, som har disponible informationer er det allerede berømte Missiplicity project ledet af fysiologen Mark Westhusin ved Universitetet i Texas, og som financieres af et anonymt, men velhavende par. Omkostningerne vil overstige 2 millioner dollars.Opgaven er at frembringe et nyt eksemplar af deres hunhund, Missy, en krydsning mellem en Border Collie og en Sibirisk Husky, som nu er 14 år. Projektet er beskrevet på en Internetadresse (5), der indeholder talrige informationer og især en nøjagtig etisk kode, som udelukker enhver tale om menneskelig kloning. Helhedsindtrykket er absolut seriøst. Selskabet Genetic Savings & Clone er en aflægger af dette projekt, som er grundlagt af Westhusin som svar på tusinder af anmodninger fra dyreejere, der ønsker at klone deres yndlingsdyr. Andre projekter synes mere fantastiske som professor Yang´s ved Universitetet i Connectitut (USA), som foreslår at skabe ikke-allergiske katte og derefter klone dem.
Kravet fra privatpersoner synes i al fald stærkt, bygget på illusionen om at genoplive et dyr, der forekommer dem uerstatteligt. Det bidrager til, at man kan vænne sig til ideen om kloning. Hvad er mere harmløst end at ville genskabe en elsket kat eller hund? Det byder også på økonomiske muligheder for at perfektionere metoderne og kan også bidrage til at muliggøre teknikken for den menneskelige kloning.
Stamceller
Stamceller er meget umodne celler, der er i stand til at dele sig og udspecialiseres (muskelceller, leverceller, røde blodlegemer m. v.)Der findes 4 typer:
- Totipotente celler, der udgør fosteret i de første 4 dage af udviklingen og som kan blive til et menneskeligt væsen.
- Embryonale stamceller kaldet pluripotente, som udgør det indre af fosteret. på 40-celle-stadiet. De kan udvikle sig til næsten to hundrede celletyper.
- De multipotente stamceller, som fra starten er forskellige typer af uddifferentierede Celler. For eksempel udgør stamcellerne i knoglemarven fra starten alle blodets celler (røde og hvide blodlegemer, blodplader m. v.)
- De unipotente stamceller kan kun danne én slags uddifferentierede celler: (hud, brusk, Muskel m.v.)
Et ”alvorligt” forsøg
Reproduktiv menneskekloning er netop blevet forbudt i USA, selv dannelse af fonde med dette formål er blevet udelukket..
Det er i denne tilsyneladende tolerante atmosfære, at Panos Zavos, professor i reproduktions-fysiologi ved Universitetet i Kentucky og Severino Antinori, italiensk læge kendt for at have haft “held” til at skabe graviditet hos kvinder efter menopausen, har meddelt, at de agter at skabe en menneskelig klon i løbet af de næste to år. (7) De præciserer, at deres hensigt er at skabe mulighed for ufrugtbare par at kunne få børn. Basishonorar 50.000 dollars, projektet beskrives som seriøst og “ansvarligt”, endskønt visse af dem synes fristet til at gøre forsøget “i deres garage”. Alt i alt: “Der er et krav, og det ville være bedre, at det var os “de virkelige eksperter”, der imødekom det frem for andre”.
Nogle klippeskær
Uafhængigt af lovgivningen er der endnu nogle forhindringer på vejen mod den menneskelige kloning, som erfaringerne med Dolly og andre dyr viser. Efter at have fjernet cellekernen fra ægcellen og erstattet den med kernen fra cellen fra et andet dyr, begynder én af hver fjerde ægcelle (i bedste fald) at udvikle sig. Ud af hundrede implanterede fostre, dør mindst 80 under udviklingen. Og blandt de dyr, der udvikler sig færdigt, overlever nogle kun nogle timer eller dage, og andre er meget unormale. Dette tab, som kan accepteres indenfor rammerne af dyreforsøg, bliver uacceptabelt, når det drejer sig om at skabe (eller snarere genskabe), et menneskeligt væsen bortset fra det principielle problem, som den reproduktive kloning af et menneske skaber. Hvis man hertil føjer spørgsmålet om télomèrerne (strukturer, der findes ved enderne af kromosomerne, og hvis forkortelse er et tegn på aldring og dermed klonens fysiologiske alder), er man på gyngende grund.(8). Resultaterne er modstridende, eftersom kloner i nogle tilfælde synes at ældes før tiden, medens de i andre tilfælde forbliver unormalt unge i hele deres udvikling. (9), (10). Kort sagt, der er megen usikkerhed….man kan iagttage, at intensiteten og antallet af eksperimenter med dyreforsøg efterhånden afhjælper denne usikkerhed. Herudover er den menneskelige reproduktions fysiologi velkendt, og tekniken angående udtagelsen af ægceller, deres behandling i laboratoriet og reimplantationen udviklet til fuldkommenhed i løbet af de mere end 20 år, man har kendt til reagensglasbefrugtning. Men Zanos og Antinori er måske ikke de mest seriøse ansøgere om retten til den første menneskelige kloning.
Denne kunne meget vel fremkomme indenfor rammerne af et andet arbejde…..
Raël’ianerne? Ler man?
Meddelelsen fra Raël-sekten om hensigten at klone et menneske og oprettelsen af et filial kaldet Clonaid (10) leder i første omgang tanken hen på grove løjer. Denne sekts profet, en vis Claude Vorilhon, sportsjournalist, skal have set en flyvende tallerken tæt ved Clermont-Ferront i 1973. I løbet af mødet spækket med “nuttede” detailler gav man ham navnet Raël og pålagde ham at sammensætte en “ambassade”, der skulle tjene til samling. I dette virvar blev håb og frygt for den avancerede teknologi blandet og førte til forrykte sammenblandinger af videnskab, ideologi og religion….Raël-sekten hævdede at have 55.000 tilhængere (formentlig kun det halve), og at de har betydelige økonomiske resourcer. Hvert medlem skal give 3% af sin indtægt til sekten, og de indsamlede midler, der skal bruges til konstruktion af “ambassaden” (der har været tale om at bygge den i Israel, men forhandlingerne løb ud i sandet, før det blev aktuelt) udgør mere end 7 millioner dollars.
Kloning er i fuld overensstemmelse med den Raëlske ideologi: Denne sekt, der foregiver at være 100% videnskabelig er meget opmærksom på enhver udnyttelse af det genetiske geni (?) og agter at gennemføre overførsel af al hukommelse fra et aldrende menneske til et ungt. Denne ideologi er i besiddelse af stærke trumfer, når man tager de betydelige økonomiske midler og den sekteriske natur i betragtning.
Mødet med et par
Virkeliggørelsen af det raëlske projekt er knyttet til mødet med et amerikansk par, som har mistet et barn på 10 måneder som følge af en lægefejl. Skønt de er unge (endnu ikke 40), agter forældrene, der har andre to børn, at “genskabe” det mistede barn, så det kan fuldføre sit liv, der blev afbrudt alt for tidligt og uretfærdigt. De er parate til at ofre betydelige summer (som hovedsageligt stammer fra den erstatning, de er blevet tilkendt i retssagen mod hospitalet), og de har taget kontakt med Raël-sekten i juni 2000. Selv om de ikke tilhører sekten, har de opnået en aftale, og sekten agter at klone deres barn.
Den videnskabelige chef for Clonaid er en fransk kemiker, Brigitte Boisselier, “Biskop Raëlien”, som længe har arbejdet for Air Liquide. Hun har, efter hvad hun selv siger, samlet en gruppe bestående af en genetiker, en biokemiker og en gynækolog ved en klinik, der beskæftiger sig med reagensglasbefrugtning, der har begyndt arbejdet i slutningen af år 2000, et arbejde, der vil nyde godt af det særlige milieu, som sekten tilbyder.
Kloning ifølge Raël: Det absolutte våben mod terrorisme
I en anden sammenhæng ville det blot fremkalde latter. Her er Raëls programerklæring, som de har fremsat efter attentatet 11. september 2001. Kloning vil efter Raël være det absolutte våben mod terrorisme, vil gøre det muligt at fange terroristerne og at genoplive de omkomne…
“Man må fremskynde udviklingen af klonings-teknologien, da denne teknik vil gøre terroristangreb uvirksomme i fremtiden. Faktisk vil det være muligt, når man har nået fase 3 i klonings-teknikken, som vil tillade direkte kloning af et udvokset individ takket være fremskyndet vækst og at implantere de informationer (personlighed, hukommelse og erfaring), som hjernen indeholder, og som er bevaret på computere. Således kan man efter et lignende drama genoplive ofrene ved kloning, og deres personlighed vil blive overført via computer. Hvert land må oprette en gen-bank, der indeholder den genetiske kode ved fødslen for alle mennesker (“sjæl” som man siger i de primitive kulturer). Videre må hvert menneske regelmæssigt tage en backup af sin hjernes indhold. Teknikken gør det endvidere muligt at klone terroristerne og dømme dem for deres forbrydelser. På denne måde vil ingen selvmordsterrorist kunne undslippe retfærdigheden via døden.
Raël-sektens trumfer
På det tekniske plan, viser problemerne for den menneskelige reproduktive kloning sig både i datid og i fremtid. I datid: Hvordan skal man kunne forsyne sig med de talrige ægceller, der er nødvendige. De er nødvendige for de forsøg, om hvilke man på forhånd ved, at kun én procent har mulighed for at lykkes? Hormonstimulationen må udstås, og vævsudtagningen er ikke helt uskadelig hverken fysisk eller psykisk. Men hos Raël-sekten findes snesevis af unge kvinder, der er rede til at underkaste sig denne disciplin med entusiasme. Det næste trin, indgrebet på ægget og introduktionen af en ny kerne af kropsceller, behandlet forskriftsmæssigt, er formentlig ikke vanskeligere at udføre end hos andre levende væsener. Med hensyn til væksten af det frembragte foster i laboratoriet og implantationen i livmoderen på en rugemor råder man i virkeligheden over en fordel frem for dyreeksperimenterne, nemlig den allerede betydelige erfaring med reagensglasbefrugtning, der har muliggjort fødslen af tusinder af børn undfanget i laboratoriet.
Tilbage står risikoen for død under udviklingen eller alvorligere unormaliteter, der nødvendiggør afbrydelsen af svangerskabet. Hvad angår det fremtidsperspektiv henviser den sekteriske ideologi til, at talrige potentielle rugemødre har stillet sig til disposition (heriblandt Brigitte Boisseler`s egen datter på 22 år) velvidende om de risici, en sådan graviditet indebærer (f. ex. at den biologiske mor vil afvise at have noget med sagen at gøre). Alt i alt, hvis man ser på tallene fra andre arter, ser det ud til, at sagen kan administreres: Af talrige ægceller, der er leveret af nogle snese kvinder, kunne omkring hundrede fostre implanterede, to i hver, i livmoderen i en rugemor, nå til et vellykket resultat. Vi er her ganske vist på ukendt jord, og endnu ukendte faktorer kan gøre kloningen af mennesker mere vanskelig (eller måske lettere), end kloningen af en ko eller et får. Men muligheden for succes synes reel nok til at kunne tages alvorligt.
“Succes” bør i øvrigt ikke betragtes som givet ved fødslen af et tilsyneladende normalt barn: Helbredsproblemerne hos de klonede dyr begynder at vise sig, trods diskretionen hos denne sektor, som af indlysende grunde prøver at bagatellisere dem. Forstørret hjerte, underudviklede lunger, tendens til udvikling af fedme før væksten er afsluttet er nogle af de problemer, der hyppigt er iagttaget ved produktionen af en klon, hvis DNA er leveret af en legemscelle (f. ex. stammende fra huden). Selv om dette DNA indeholder hele arvemassen i to eksemplarer, er der subtile forskelle mellem vævsceller og kønsceller (metylering af visse molekyser f. eks.), som ikke forandrer budskabet, bogstavrækkefølgen i den genetiske kode, men som alligevel influerer på genernes funktion. Det er netop disse afvigelser, som for 10 år siden medførte overvejelser om, hvorvidt kloningen af pattedyr overhovedet var mulig. Disse kendsgerninger, der især blev overvejet ved skabelsen af Dolly, synes at berettige, at man omgår dem, men man mestrer dem ikke helt (endnu?).
Hvis et sådant barn trods alt bliver født, forhåbentligt uden defekter hverken ved fødslen eller senere, ville det uden tvivl udgøre det mindst uacceptable af menneskelige kloner: Den forsinkede “tvilling” efter et barn, der er dødt i en tidlig alder ville befinde sig i en umulig situation, nemlig at skulle være en kopi af et tidligere menneske, knust under helt uforholdsmæssige forventninger. Forældrene ville uden tvivl gentage opdragelsen, som om det drejede sig om en parentes i det tidligere barns liv. Det kunne naturligvis blive en succes, men man kunne frygte en enorm pression fra medierne på dette barn, der ville kunne ødelægge enhver chance for normal udvikling. Og selv om forældrene (i tilfælde af, at de forblev anonyme) forsøgte at beskytte barnet mod dette, kan man være sikker på, at Raël-sekten ville handle imod dette. Konsekvenserne ville i alle tilfælde være enorme.
Det sidste ny er, at Raël-sekten ikke har opgivet planerne, trods de vanskeligheder, der viser sig og trods forbudet mod reproduktiv kloning i talrige nationer: 29. juni 2000, bekræftede Brigitte Boisselier, at Clonaid fortsatte sit arbejde. Internet-hjemmesiden bekræfter:
“Selskabet Valiant Venture, som har skabt Raël i Bahamas for at videreføre projektet CLONAID, eksisterer ikke mere. Det er blevet ophævet af regeringen i Bahamas som følge af den pression, der har været i det franske fjernsyn mod autoriteterne i Bahamas, der tillod menneskelig kloning i deres land… Dr. Brigitte Boisselier, biskop Raëlien, ansvarlig for projektet, har grundlagt et andet selskab i USA, der skal videreføre Clonaid og de andre aktiviteter og disponerer endvidere over et laboratorium, der er tilstrækkeligt udstyret til at kunne begynde arbejdet. Navnet på dette selskab er for øjeblikket holdt hemmeligt af sikkerhedsgrunde, både navnet og stedet, hvor det befinder sig.” Bemærk i øvrigt, hvis De er interesseret, at “Raël er disponibel for offentlige konferencer om menneskelig kloning for en pris af 100.000 US Dollars”, og at man lige har udgvet en ny bog: ” Ja til menneskelig kloning, det evige liv takket være videnskaben” (11).
Et ødelæggende slag
Jeg gyser (og jeg er helt sikkert ikke den eneste) ved tanken om, at den samlede presse en dag vil publicere skabelsen af den første menneskelige klon og præsentere denne begivenhed som Raël-sektens opsigtsvækkende succes – og som bevis for dens vanvittige teoriers ægthed og tilskyndelse til at yde den et bidrag. Ganske vist er operationens succes langt fra opnået, de lovgivende myndigheder er afvisende, og det er muligt, at selv Raël-sekten taber modet, eller at deres bidragydere svigter. Hvad grunden så end kunne være, ville det være usandsynligt, at kloning bliver en rutineoperation; de medicinske risici, modstanden fra en stor del af befolkningen og den stadige udvidelse af ad hoc lovgivningen vil forhindre det. For mig at se er faren ikke fremkomsten af en serie kloner, men overtrædelse af et alment forbud. Der vil sikkert ske overtrædelse i det øjeblik en procedure bliver teknisk mulig, ligegyldigt hvordan de moralske autoriteter forholder sig (fra Paven via den franske præsident til UNESCO), og hvordan man fortolker loven. Vore forsøg på regulering vil vise sig forgæves, vi vil være ude af stand til at dæmme op for udviklingen. At denne begmand til autoriteterne kommer fra en marginalgruppe af de extravagante ideologier, vil kun gøre chokket endnu større.
Hvad skal man gøre?
I løbet af de sidste måneder har flere og flere stater – og ikke de mindste – forbudt den reproduktive menneskelige kloning; dog mangler de at præcisere retningslinierne for håndhævelse af dette forbud. Skal man på én gang prøve at overtale Raël-sekten, de andre sekter af samme kaliber og enkelte videnskabsmænd, der jagter publicity eller profit, til at afholde sig fra projektet? Erfaringerne giver ikke grobund for større optimisme med hensyn til vore muligheder for at forhindre sådanne forsøg, selv om en større offentlighed om dette perspektiv kunne have en afskrækkende virkning. (Som uddraget fra Clonaid citeret ovenfor viser). Endvidere er det vigtigt allerede nu at mildne virkningen af denne begivenhed, der desværre er mulig: Nej, opnåelsen af et en klonet baby er ingen videnskabelig bedrift! På bekostning af et stort roderi, fysiske og åndelige lidelser, som de unge kvinder påføres af en sekt, risiko for alvorlige misdannelser vil det tværtimod være et tilbageskridt med hensyn til vort samfunds evne til at udnytte nye teknologier og at sørge for den fornødne tid til overvejelse og debat – for slet ikke at tale om den uden tvivl forstyrrede fremtid for det pågældende barn, som ufrivilligt bliver superstar for medierne, hvis ansvarlighed ikke er førsteklasses….
Raël & Cie. Lidt opdatering
Den foregående artikel, skrevet i 2000, er citeret i tidsskriftet Medecine/sciences marts 2001: De informationer, artiklen indeholder, var på det tidspunkt lidet kendt af den franske offentlighed. Fra foråret 2001 tog pressen emnet op og publicerede talrige artikler og koncentrerede især debatten om forbudet mod menneskelig kloning i USA.
Hvad er der sket på dette område, bortset fra fornyelsen af interessen i medierne? Jeg interesserer mig her udelukkende for den reproduktive menneskelige kloning, hvis hensigt er at skabe et barn, der genetisk er identisk med donoren af DNA, ikke for den terapeutiske kloning, der rejser andre problemer. På det videnskabelige plan er der ikke i øjeblikket noget nyt bortset fra en skærpelse af det noget vage begreb “produktion” af kloning. Det drejer sig ikke kun om det faktum, at det vil være nødvendigt med flere hundrede forsøg for at opnå et enkelt klonet dyr, men hovedsageligt den “dårlige kvalitet” af de producerede eksemplarer: De har næsten konstant mere eller mindre alvorlige anomalier (hjertefejl, lungefejl, fedme, tidlig aldring), som resulterer i en tidlig død. Det synes at skyldes en ufuldstændig “reprogrammering” af DNA. De foretagne manipulationer ved den vellykkede kloning af fåret “Dolly” (kultur af donorceller under meget specielle omstændigheder) tillader udslettelse af reversible egenskaber hos DNA’et i en kropscelle.
Det sidste gør det muligt at styre et fosters udvikling “i stor målestok”, tilstrækkeligt til, at nogle fostre kan fuldføre udviklingen…men nok ikke tilstrækkeligt til, at den resulterende organisme bliver fuldstændig normal. Det er på det niveau, at et avanceret videnskabeligt fremskridt kunne eliminere alle afvigelser og dermed sikre en fuldstændig normal fosterudvikling: Et sådant fremskridt kan vel tænkes, men er helt uforudsigeligt.
Disse vanskeligheder var allerede kendt for et år siden, men laboratorierne og især de virksomheder, der var impliceret i dyrekloning havde en tilbøjelighed til at bagatellisere dem. De er mere synlige i dag og gør ethvert forsøg på menneskekloning fuldstændig uansvarligt, både med hensyn til den medicinske sikkerhed og således udenfor enhver diskussion. Alligevel fortsætter “klonørerne” med at annoncere deres hensigt: at fortsætte virksomheden. De har især bekræftet det ved et møde, der var arrangeret af “National Academy of Sciences” (USA) i begyndelsen af oktober 2001. I løbet af dette møde (der flere gange var ved at udarte til håndgemæng) meddelte Antinori og Zavas, at de havde flere hundrede par, som var kandidater til forsøg, og at de ville underkaste fostrene tests for at sikre deres normalitet forud for implantationen – men i øjeblikket eksisterer der ikke metoder, der på forhånd kan afsløre de relativt subtile anomalier, beskrevet ovenfor. Boisselier har meddelt, at hun er ved at udføre nogle eksperimenter uden at oplyse detailler.
Faktisk er det projekt, der oprindeligt blev udviklet af Raël-sekten, kloningen af et barn, der var dødt ved 10 måneders alderen, nu forladt. Forældrene har oplyst, at de har afbrudt forbindelsen med Brigitte Boisselier. Deres identitet er nu kendt: Det drejer sig om Mark Hunt, en advokat, der praktiserer i Virginia, og som har investeret en halv million dollars i projektet. Virksomheden fandtes i Nitro, en forstad til Charleston….et laboratorium, der bestod af 2 eller 3 sparsomt møblerede værelser, og som ikke synes at have udøvet nogen som helst videskabelig aktivitet. Naturligvis påstår Brigitte Boisselier (hvis liste over videnskabelige publikationer er nul i modsætning til Zanos og Antinori), at hun har andre kandidater og nyt udstyr på et ukendt sted. Antinori planlægger at indrette sit laboratorium i et skib opankret i internationalt farvand….
Hvad angår den endelige lovgivning har Repræsentanternes Hus i USA i juli 2001 vedtaget en lov, der forbyder menneskelig kloning. Loven skulle være behandlet af Senatet før udgangen af September, men begivenhederne d. 11. gav lovgiverne andet at tænke på. Frankrig og Tyskland har i øvrigt taget initiativet til at få spørgsmålet bragt op på FN-niveau.
Alt i alt er situationen nok lidt mindre alarmerende, end den syntes at være for seks eller ni måneder siden. De åbenbare vanskeligheder ved kloning af dyr vil være en forhindring, fortalerne for menneskelig kloning har åbenlyse vanskeligheder med at realisere deres planer, og lovgiverne skærper kravene. Tilbage står, at de tekniske vanskeligheder ifølge sagens natur er midlertidige, at lovgivningen kan ændres, og at en ekstrem vagtsomhed stadig er påkrævet.
B. J.
Referencer
- The boys from Brazil, Ira Levin, 1976, Pan Books, Londres.
- Kahn A, Cloner des mammifères… cloner des hommes?, Med Sci 1997 13 : 428-429.
- Gugliotta G., Cloned ox dies from infection, Washington Post, 13 janvier 2001.
- http://www.savingsandclone.com
- http://www.lazaron.com
- http://www.missiplicity.com
- La FDA (Food and Drug Administration) considère depuis longtemps qu’elle a un droit de regard et que toute tentative de clonage devrait être étudiée par elle comme la mise sur le marché d’un nouveau médicament. Plusieurs propositions de loi visant à interdire le clonage avaient été déposées, l’une d’elles a été votée le 31 Juillet 2001 par le Congrès des Etats-Unis.
- Vogel G., Reproductive biology. Cloning: could humans be next?, Science. 2001 291:808-9.
- Hodes RJ., Telomere length, aging, and somatic cell turnover, J Exp Med. 1999 190:153-6.9) Vogel G., In contrast to Dolly, cloning resets telomere clock in cattle, Science (News of the week) 2000 288: 586-587.
- Lanza RP, Cibelli JB, Blackwell C, Cristofalo VJ, Francis MK, Baerlocher GM, Mak J, Schertzer M, Chavez EA, Sawyer N, Lansdorp PM, West MD., Extension of cell life-span and telomere length in animals cloned from senescent somatic cells ; Science. 2000 288:665-9.
- http://www.clonaid.com
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 3. Fra Association Française pour l’Information Scientifique, Science et pseudo-sciences, no. 249
[*]
Seneste kommentarer