af Willy Wegner

I USA har man sikkert også noget der ligner de danske kuponhæfter, omtalt andetsteds i denne udgave af Para-nyt, men tv-mediet bliver også brugt meget effektivt til infomercials . Det vil sige en slags tv-udsendelser der dels er tv-reklamer, dels har præg af informative forbrugerudsendelser. Det stik modsatte af vort hjemlige forbrugerprogram “Rene ord for pengene”.

En amerikansk kvinde, Miss Cleo, der rigtigt hedder Youree Dell Harris, er frontfigur i nogle tv-reklamer der annoncerer en psykisk telefonrådgivning. “Miss Cleo” er en personificeret institution, og er levende logo for et driftigt forretningsimperium baseret i Florida. Angiveligt besidder Cleo særlige synske evner, og charmerer alle med sin påtagede caribiske accent. Påtaget fordi hun er født 13. august 1962 i Los Angeles, hendes forældre var henholdsvis fra Texas og Californien. Så hun er ikke en mestershaman fra Jamaica.

I nogle amerikanske tv-reklamer annoceres det at “Miss Cleo kender sandheden” og et telefonnummer dukker op på skærmen. De amerikanenere, der har forsøgt at komme i kontakt med Cleo tælles i millioner, oplyses det. Men i stedet for at komme i snak med Cleo får man en anden “psykisk begavelse” i røret. Det er gratis at ringe for at få råd og vejledning, annonceres det. I hvert fald de første tre minutter, men så tæller taxameteret hastigt med $4,99 i minuttet, altså cirka 35-40 kroner.

“Har du nogen sinde spekuleret over, hvem der bemander de psykiske hotline-telefoner, spørger Richard Daverman. Han beretter i Nashville Scene 7.-13. June 2001 hvordan han blev psykisk rådgiver.

I avisen The Tennessean havde han set en annonce. Det var en annonce for et job som telefonrådgiver, erfaring var ikke nødvendig, stod der. Det var et hjemmejob til $12 i timen, hvilket Daverman fandt bedre betalt end mange af de lejlighedsvise jobs man kunne få rundt omkring. Så han aflagde besøg hos den person der skulle ansætte de nye telefonrådgivere, men han vidste ikke på forhånd, at han skulle være psykisk rådgiver.

Daverman beskriver sin hverver lidet flatterende som en typisk middelklassekvinde med krøllet hår og basunkinder, det eneste der gav hende et forretningsmæssigt præg var hendes mappe og papirer.

Han blev aldrig spurgt om han havde psykiske evner endsige troede på noget sådant. Daverman fik udleveret nogle retningslinjer han skulle følge, og noget af det vigtigste var at holde folk hen med snak så længe i røret, at de tre minutters gratis tid slap op.

Centralt for hver samtale var 22 tarotkort der havde fortløbende numre. Først skal den “pyskiske” rådgiver sørge for at vedkommende der har ringet op er godt tilpas og så bede vedkommende om at sige syv tal mellem 0 og 21. Tallene refererer til specifikke kort, som rådgiveren kan holde sig til. Herefter følger rådgiveren så blot arbejdgiverens anvisninger.

Richard Daverman blev klar over, at det firma han arbejdede for, også tog imod opkald til “Miss Cleo” som altså blev ekspederet videre til personer som ham. Hans dårlige samvittighed fik ham til at kvitte jobbet.

Den 24 juli 2002 var en alvorens dag. Den dag rejste staten Missouris hovedanklager Jay Nixon sag mod firmat bag tarot-kvinden Cleo: Access Resource Services Inc. (ARS). Nixon udtalte, det det ikke burde være nogen overraskelse for Miss Cleo, idet man ikke ligefrem behøvede en krystalkugle for at se, at det ikke ville være uden konsekvenser at blanke forbrugerne af.

Flere andre offentlige retsinstanser fulgte efter. Således sagsøgte staterne Kansas og Illinois samme firma i oktober 2001, efter mere end 200 klager alene i Illinois.

Nogle af klagerne gik på, at de aldrig fik den vare de ringede efter. Den første gratis tid gik med oplysninger af personlig karakter såsom navn og adresse, email-adresse (så man senere kunne sende målrettet reklame).

Et er at det er svært for mig at fatte, at personer ringer til “Miss Cleo”, noget andet er at folk har fået regninger for en såkaldt service, som de aldrig har gjort brug af. Således har en person modtaget en regning på omkring 800 kroner for “psykisk rådgivning” på et tidspunkt, hvor vedkommendes telefon beviseligt var afbrudt. Eksemplerne er mange.

Der er alstå gang i sagerne, og måske er det værd at følge denne udvikling. Det skulle ikke undre mig, om et noget lignende koncept ville finde vej til dansk tv. Ny-spiritismen har vi allerede set.

CSICOP har oprettet en særlig hjemmeside omkring Miss Cleo, bestyret af Bob Steiner.
Besøg den her: www.csicop.org/misscleo/

Læs eventuelt videre i nedenstående udvalg af links.

  • In search of Miss Cleo / by Matt Bean. – Court TV (January 2002)
    www.courttv.com/news/feature/cleo_sidebar_ctv.html
  • Seeing the future—or just dollar signs? / by Matt Bean. – Court TV (January 2002)
    www.courttv.com/news/feature/misscleo_ctv.html
  • Script Pages from Ms. Cleo Telephone Call. – Court TV 16 January 2001
    www.courttv.com/news/feature/cleo/script1.html
  • Call Me Now! …And Pay Me Later / by Jim Gaines. – New Times Broward-Palm Beach 3 January 2002
    http://www.newtimesbpb.com/issues/2002-01-03/feature.html/1/index.html
  • Miss Cleo Hot Line to Pay $75,000 / by Paul Sloca. – The Washington Post 8 August 2001
    www.washingtonpost.com/wp-srv/aponline/20010808/aponline134638_000.htm
  • Pennsylvania Gets Injunction Against Miss Cleo / by Scott Hovanyetz. – DMNews 28 January 2002
    www.dmnews.com/cgi-bin/artprevbot.cgi?article_id=18718
  • Did Miss Cleo see it coming? / by Tanya Barrientos. – KRT Wire 26 February 2002
    www.centredaily.com/mld/dailytimes/2748210.htm

Kilde: Para-nyt 2002 nr. 2

[*]