af John Ståhle

Kritisk vinkel på en artikel i BioZoom nr. 4, 2002

BioZoom er organ for ”The Danish Society for Biochemistry and Molecular Biology” eller på dansk ”Biokemisk Forening”.

I BioZoom nr. 4, 2002, den elektroniske udgave http://www.biokemi.org/biozoom/2002_4/bz_0402g.htm
skriver Peter Langborg Wejse, Afdeling for mikrobiel økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet:

"Jeg betvivler ikke, at der sker udvikling ved mutation, rekombination og naturlig selektion. Det er observeret i utallige eksperimenter, det er sikker videnskab. Men evolutionsteorien er mere end dette. Evolutionsteorien hævder også, at disse mekanismer forklarer den nuværende diversitet, arternes oprindelse. Dette udsagn bygger ikke på induktiv videnskab, eksperimentet kan ikke gentages! Nu hævdes det ofte, at fossilerne dokumenterer udviklingen. De er naturligvis et glimt ind i det nuværende livs forhistorie, men de dokumenterer ikke oprindelsen af livsformerne, ej heller overgangene mellem meget forskellige former. "

Som støtte for dette postulat følger – uden kildeangivelse:

"Dette udtrykkes klart i følgende citater af verdensberømte evolutionister: Pr. Stephen J. Gould:

»The family trees which adorn our textbooks are based on inference, however reasonable, not the evidence of fossils.« "

I den virkelige verden skrev Gould: "The evolutionary trees that adorn our textbooks have data only at the tips and nodes of their branches; the rest is inference, however reasonable, not the evidence of fossils." [1]

Man kan identificere teksten, men meningen af den er i stærk kontrast til fejlcitatets.

Alt tyder på, at Wejses under opbydelse af en imponerende mangel på kritisk sans citerer en af de småskøre amerikanske kreationist-grupper, som er berygtede for at fejlcitere og/eller citere ude af kontext, idet netop dette eksempel på Wejses forkerte citat kan findes som et yndlingseksempel på disse gruppers hjemmesider.

Deres metoder er forsætligt fejlcitat, misrepræsentation af betydning – begge demonstreret ovenfor – og implicit foregivelse af, at en artikel eller bog kun indeholder denne ene sætning ved at citerede den løsreven fra enhver sammenhæng.

Noget ganske typisk for disse grupper er endvidere, at de næsten altid citerer fra artikler og værker fra før 1990 med særlig vægt på tiden før 1980, hvorved man konsekvent ignorerer, og dermed bekvemt undviger at tage stilling til, den meget betydelige forskning og deraf følgende viden, som er tilkommet i de seneste 25 år.

* F.eks. * at der er fundet hvalfossiler med 4 fuldt funktionsdygtige ben (specielt Ambulocetus natans og Rodhocetus, men også – omend ringere udviklede – Basilosaurus isis, Protocetus, Indocetes ramani, m.fl.), hvilket vel egentlig ret klart modsiger Wejses ” … men de [fossilerne] dokumenterer … ej heller overgangene mellem meget forskellige former.”.

At bardehvaler på et stadium i fosterudviklingen har tænder, som senere regenererer, kan tilføjes som et lidet eksempel til støtte for mit postulat om, at hvis der er tale om intelligens i designet, må denne snarest betegnes med eufemismen ’alternativ intelligens’.

Wejse fortsætter: ‘Og endelig, Dr. Niles Eldridge [sic]: “There is still a tremendous problem with the sudden diversification of multicellular life. There is no question about that. That’s a real phenomenon.” ’

Dette citat er i ganske særlig grad nederdrægtigt, idet på enhver måde misrepræsenterer Niles Eldredges opfattelse: at evolution er en kendsgerning.

Alt tyder på, at Wejse har fundet sit Eldredge-citat hos ‘Creation-Science Research Center’ på http://www.parentcompany.com/csrc/index.htm idet man her, som eneste sted, finder kombinationen af det fejlstavede “Dr. Niles Eldridge” og det perfide citat, kilden kunne evt. være en anden cuckoo’s nest, men – de staver bedre.

Citatet stammer tilsyneladende oprindelig og ex context fra Eldredge and Gould: ’Punctuated Equilibria’ [2], hvor det anvendes som argument for, at evolution foregår – eller kan foregå – i mindre spring.

En andet kreationist-site, Christus Victor Ministeries citerer således Dr. George Gaylord Simpson for at have betegnet “the sudden appearance of many types of complex life forms in the Cambrian rocks (around the entire globe)” som “the major mystery of the history of life.” Citatet stammer fra enten “Tempo and Mode in Evolution” udgivet 1944 [3] eller ‘The Major Features of Evolution’ udgivet 1953 [4], og således en del af den nyeste forskning ,-).

Som det ses, har også Wejses citater deres oprindelse i de allernyeste værker om evolution, nemlig fra 1972 [2] og 1977 [1]. Jeg vil naturligvis ikke påstå at ’Man merkt die Absicht und wird verstimmt’, men snarere foreslå kildekritik.

Længere fremme i sit indlæg skriver Wejse:

“Flagellen
Den bakterielle flagel er en meget kompleks struktur, den består af selve filamentet, der er en polymer af proteinet flagellin. Så er der et bøjeligt forbindelsesled til “motorens” aksel, samt selve denne aksel. Der er yderligere L-ringen, P-ringen, S-ringen, M-ringen og C-ringen, der hver består af forskellige proteiner. Dette er vældig mange specifikke proteiner, der passer nøje sammen og tilsammen giver bakterien evnen til at svømme, drevet af en protongradient over cellemembranen. Hvad er alle disse proteiners forhistorie? Hvordan skal de kunne gå fra en fortidig funktion til nu at fungere sammen på denne komplicerede måde. Kan der gives en gradvis forklaring på dette? Det finder jeg ekstremt usandsynligt! Men hvis nogen vil prøve, så er jeg lutter øren. Til forklaringen må høre:

  • Hvad de enkelte proteiner har haft af fortidig funktion enkeltvis.
  • Hvad fordel der har været ved hver ny interaktion, og hvor mange ændringer af proteinernes overflade, der skal til for at give interaktionen.
  • Ændringer i ekspressionsniveauer af de indgående gener.
  • Løsning af problemer i forbindelse med at få dannet flagelstrukturen det rigtige sted, nemlig transmembrant og delvist udenfor cellen. Iberegnet selvorganisering af selve flagellen ekstracellulært.

Personligt er jeg foreløbig overbevist om, at evolutionsteoriens mekanistiske forklaring kommer helt til kort her. …”

Her må jeg give Wejse ret – når han nemlig forventer, at andre – her evolutionsteorien – skulle argumentere for denne urimelige hypoteseopstilling.

I sin grundform er hypotesen godt et par hundrede år gammel og stammer fra William Paleys “argument from design” [5], men i den specifikke form kommer “hypotesen” fra enten Behes ’Darwin’s Black Box’ [6] eller måske Dembskis ‘No Free Lunch’ [7].

Behe skriver på side 228: “The production of some biological improvements by mutation and natural selection – by evolution – is quite compatible with intelligent design theory.”

Sagt på en anden måde: I de tilfælde, hvor evolutionsteorien *kan* give en forklaring, finder man ikke design, men hvor den (endnu) ikke kan forklare, er der tale om ”design”. En herlig påstand, som er umuligt at falsificere: Hvert eneste eksempel, som modbeviser validiteten af den generelle påstand er ugyldigt, idet det afvises med, at *lige netop her* er der ikke tale om design, men i alle andre tilfælde er design a priori den universelle regel. Ethvert bevis for evolution kasseres følgelig på forhånd som irrelevant i spørgsmålet om design – forbilledlig videnskabelig tænkning.

Dembski foregiver, at evolutionsteorien og evolutionsforskere mener, at den bakterielle flagellat – og alle andre levende væsener – skulle være opstået ved en fuldstændig vilkårlig kombination af forskellige proteiner.

Evolutionsteoriens postulat er som bekendt væsentlig anderledes.

I ovenstående ”hypotese” ser hvert af følgende krav ud til at være showstoppere “… fortidig funktion *enkeltvis*.”, “Hvad *fordel* der har været ved *hver ny* interaktion …”, “… at få dannet flagelstrukturen *det rigtige sted*, nemlig transmembrant og delvist udenfor cellen.” og “Iberegnet *selvorganisering* af selve flagellen ekstracellulært.”.

Det går straks bedre, hvis vi erindrer at vi kender andre mikroorganismer med enkelte dele af, eller kombinationer af, mere primitive udgaver af flagellens fremdrifts-“mekanisme”. Og at evolutionsteorien ikke postulerer, at den er opstået tilfældigt eller uden forstadier, tværtimod.

Endnu bedre er det vel, hvis vi kan påvise stort set hele mekanismen, med netop en sådan reduktion, som viser, at Behe tager fejl.

Det er præcis, hvad Kenneth R. Miller, som er professor i biologi på Brown University og hvis forskningsområde er cellemembraners struktur og funktion, kan.

Miller skriver i http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html
om “… bacteria that produce diseases …”: “… [these] bacteria must not only produce the protein toxins that bring about the demise of their hosts, but they must efficiently inject them across the cell membranes and into the cells of their hosts. They do this by means of any number of specialized protein secretory systems. One, known as the type III secretory system (TTSS), allows gram negative bacteria to translocate proteins directly into the cytoplasm of a host cell (Heuck 1998).

At first glance, the existence of the TTSS, a nasty little device that allows bacteria to inject these toxins through the cell membranes of its unsuspecting hosts, would seem to have little to do with the flagellum. However, molecular studies of proteins in the TTSS have revealed a surprising fact – the proteins of the TTSS are directly homologous to the proteins in the basal portion of the bacterial flagellum. …

It is now clear, therefore, that a smaller subset of the full complement of proteins in the flagellum makes up the functional transmembrane portion of the TTSS. …

Stated directly, the TTSS does its dirty work using a handful of proteins from the base of the flagellum.”

Man kan forudse, selvfølgelig, at *lige netop her* er der (ikke længere) tale om design, men i alle andre tilfælde er design tydeligvis den eneste forklaring på …

Noter

[1] Stephen J. Gould, Professor of Geology at Harvard University, i Natural History, Vol. 86, May 1977.
[2] ‘N. Eldredge and S.J. Gould: “Punctuated Equilibria: an alternative to phyletic gradualism,” i “Models in Paleobiology”, T.J.M. Schopf (ed.), San Francisco, Freeman, Cooper, 1972, pp. 82-115.’
[3] George Gaylord Simpson: “Tempo and Mode in Evolution”, Columbia University Press, New York, 1944.
[4] George Gaylord Simpson: “The Major Features of Evolution”, Columbia University Press, New York, 1953
[5] William Paley (1743-1805), Archdeacon of Carlisle, i “Natural Theology”, 1802.
Paleys argumenter er, at verden udviser så mange detaljer, kompleksitet og målrettethed i udformning, at man uundgåeligt må komme til den konklusion, at verden var designet af det væsen, vi kalder gud:
1. Everything we’ve seen that looks designed has a designer. (Axiom)
2. The Universe looks like it has been designed. (Axiom)
3. Therefore the Universe must have a designer. (deduktion fra 2 & 3)
4. This designer is God. (fejldeduktion fra 3, det kunne lige så godt være Julemanden eller Påskeharen).
[6] Michael J. Behe: “Darwin’s Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution”, Simon & Schuster Inc, 1996
[7] William A. Dembski: “No Free Lunch: Why Specified Complexity Cannot Be Purchased Without Intelligence”, Lanharn, Rowman & Littlefield, 2002.

Kenneth Millers generelle hjemmeside:
http://www.millerandlevine.com/km/index.html

[*]