af Sven Magnusson, oversat af Willy Wegner

Sven Magnusson er redaktør og udgiver af det svenske tidsskrift Sökaren . I teksten henvises der til Dan Larhammar. Vi skylder her den forklaring, at Dan Larhammar er professor i molekylær cellebiologi ved universitetet i Uppsala. Han deltager også aktivt i det svenske skeptikertidsskrift Folkvett udgivet af Vetenskap och Folkbildning. (ww)

1) Citationstricket. Anvendes af bl.a. Dan Larhammar. Det indebærer at man udelukker de videnskabelige rapporter som ikke offentliggøres i de mest citerede, og dermed førende, videnskabelige tidsskrifter. På den måde bliver man af med det store flertal af redegørelser for bl.a. forskning i healing. Kan være effektivt i akademiske kredse.

2) Personlige oplevelser, som folk kan have, udelukkes. Disse påstås at være utilforladelige i kontrast til stringent udførte videnskabelige undersøgelser. Dette trick anvendes af bl.a. Dan Larhammar. Mange vigtige erfaringer vedrørende forskellige slags paranormale fænomener forsvinder derved ud af billedet.

3) Anekdoter kaldes alt udenfor den stringent udførte forskning. De udelukkes. På den måde bortkaster man en meget stor mængde betydelige erfaringer som der redegøres for fremfor alt i bøger, aviser og tidsskrifter, ikke sjældent på en vederhæftige måde. Tricket anvendes i høj grad af skeptikere.

4) Standpunktet at forsøg med positivt udfald altid indeholder mangler. Mindste mulighed til en “naturlig” forklaring anses for afgørende, hvor usandsynlig den end er. Praktisk talt al parapsykologisk forskning, som tyder på psi, kan med denne metode bortforklares, der er ikke noget der er godt nok. Effektivt trick.

5) Påstanden om at der er yderst usandsynligt, næsten umuligt, at paranormale fænomener kan findes. Bevisbyrden forklares derfor at ligge hos parapsykologerne, ikke hos skeptikerne. At vi i rent faktisk ikke ved så meget om virkeligheden, at det paranormale kan udelukkes, ser man bort fra.

6) Udelukkelsestricket. I en rapport vedrørende noget paranormalt udelukker skeptikerne detaljer som ikke stemmer overens med deres egen opfattelse. Et eksempel på dette er rapporter om ud-af-kroppen oplevelser. I mange sådanne tilfælde nævner opleveren at han/hun fra en position udenfor den fysiske krop kunne iagttage hvad der skete rundt om den livløse krop, for eksempel har læger arbejdet med det. Rapporter af denne type er i mange tilfælde blevet bekræftet. Skeptikere fornægter/udelukker disse bekræftelser. Det er de nødt til at gøre, for ellers dur deres forklaringer ikke, der indebærer at bevidstheden aldrig i virkeligheden har befundet sig udenfor kroppen. At bevidstheden i disse tilfælde synes at fungere uafhængig af og udenfor kroppens hjerne kan skeptikerne ikke forestille sig at acceptere.

7) Paraplytricket. Når informationer om usædvanlige ting regner ned over skeptikerne, så åbner de deres paraply som værn. De tager ikke del i den information og opnår derved kun en fragmentarisk viden om det paranormale. Derfor kan de udtale sig med en skråsikkerhed som savner grundlag i fakta.

Kilde: Sökaren 2003 nr. 6 / www.sokaren.se/INDEX392.HTML