af Aaron Sakulich, oversat og bearbejdet af Willy Wegner

Jeg er blevet fortalt, at en af de bedste måder at begynde en tale eller et foredrag er med en ophidsende, dristig udtalelse, så her er mit bedste bud: De døde ligger kolde hinsides vore muligheder for at kommunikere med dem, for altid tabt for de levendes verden. Lad mig nu ødelægge denne dristige begyndelse med en kvalificeret udtalelse: Jeg taler ikke om religion. Hvis din valgte hellige bog eller vejledende manual har fået dig til at tro, at de dødes ånder taler til de levende, så godt nok! Det jeg taler om er de såkaldte ”psykiske medier”. Du kan finde deres konsultationer og butikker spredt ud over byen og nogle, såsom Miss Cleo og John Edward, har deres egne hotlines og talk shows. Hvis du tror de er ægte, så drop mellemhandleren og smid alle dine penge i kloakken.

Jeg er sikker på at du undrer dig over hvad der er sket med mit sædvanlige bras om rummænd, men lad mig sige det: John Edward der styrer tv-farcen kaldt Crossing Over på Sci-Fi kanalen, er millionær. Folk betaler ham $1500 i timen for at få ham til at tale med deres døde kammerater. Har du nogen ide om hvor meget der kan gøres med de penge, for ikke at sige den tid og besvær, hvis de folk han snakker med havde lidt mere sund sans og skepsis? En hårsbredde mindre end 100% af verden lever i en fuldkommen afskyelig fattigdom, og folk har gjort John Edward til millionær for opdigtede historier om deres døde venner. Tænker du længe nok over det kan det give dig en gang aneurisme.

Selv om jeg har lyst til det, vil jeg ikke angribe Edward personligt. Jeg vil således ikke nævne det faktum, at hans mor var en ”psykisk junkie” der tog ham med til spåkoner og psykiske homeparties gennem alle hans dannelsesår. Det jeg vil gøre er at give dig et rids af den teknik han bruger til sin svindeltale med de døde. Det kaldes ”koldlæsning”, og ”kold” betyder at mediet ikke har nogen tidligere viden om hans person. Jeg er ikke selv en tilstrækkelig elskværdig fupmager nok til at udføre det, så denne formular antager at du står foran et publikum, lige som Edward gør.

Trin 1: Begynd med et navn, og gør det vagt. Prøv at gætte bogstaver eller ”lydlignende” hints, for at få en til at afsløre sit navn. For eksempel, jeg ved at nogen hvis navn begynder med et J læser denne artikel. Åhh, undskyld mig, jeg mener den rastløse ånd fra en afdød ønsker at jeg kontakter J … Juh … Jay? Jeg vælger J fordi det har, i Amerika, den største spredning i forbindelse med navne. I dit publikum vil der helt sikker være en Jim, James, Jerry, Jack, Judy, Jennifer, Jules, Jude osv.

Trin 2: Tag nu et lig, bare et lig. Nå, måske ikke hvilket som helst lig. Se på den person du er “blevet bedt om at hilse”. Hvis det er en ung, så sig noget lignende ”ånden ser ud til at være en ældre person.” Tro det eller lad være, det store flertal af unge og yngre mennesker ved noget om en gammel død person, en tante eller onkel, bedsteforældre og så videre. Folk kommer sjældendt for at høre deres døde venner tale, så du står ganske godt hvis du antager at det er en slægtning eller ægtefælle. Nu er det så du skal overbevise personen om at deres døde bedstemor har bedt dig om et videregive en vigtig besked. Hvordan skulle du dog ellers have været i stand til at udpege dem ved navn blandt publikum? Mit forslag til trin 3 er derfor at vælge et særligt husholdningsredskab eller en ferie.

Trin 3: Spørg personen ” Har december en særlig betydning for dig?” eller ”Der er et eller andet med nogle smykker?” Mange religiøse helligdage ligger i december, og selv om folks fødselsdage kunne være i december, kan det være måneden for en familiemæssig genforening, alt muligt. Hvis du snakker om en genstand, så tilpas det til den person du taler med. Kvinder og mænd bekymrer sig lige meget om penge, men mænd interesserer sig mere for ure end halskæder, som kvinder sætter pris på.

Trin 4: Den præcise natur af trin fire varierer, afhængig af hvorfor du forsøger at overbevise et godtroende fjols om at du taler med vedkommendes døde slægtninge. Men grundlæggende er det altid det samme: Bind det hele sammen og gå efter det. Hvis du går efter undeholdningsværdien, så sig ”Hør Jennifer, din døde bedstemor ønsker du skal vide at hun ikke bekymrer sig om halskæden” eller noget lignende. Er du på den anden side et grådigt bæst, så sig ” Nå Jennifer, din døde bedstemor ønsker at du … vent, hun bliver svagere …hvad … nå, hun er væk nu. Jeg kan forsøge at kontakte hende igen, men se, jeg kunne godt bruge et par hundrede dollars…” Derefter går du videre igen og igen indtil du har alle hendes penge.

Denne firetrins plan er langt fra skudsikker, men du kan forbedre dine chancer for at bevise dine psykiske evner, hvis du husker nogle få simple ting.

  1. Vær upræcis. Aldrig nogensinde er det sket at en clairvoyant er trådt ind i et rum, har peget på en mand, og sagt ”Dit navn er Zephram, og du er her på grund af din døde grandonkel” medmindre man forudgående ved noget om manden. Antag at ånderne er ”her på det dødelige plan men er svage” og slyng den slags ud til dit publikum. Hvis du ikke kan finde nogen hvis navn begynder med J, så må du fumle lidt med lydbeslægtede navne som Gerald og Gina. Som et alternativ, hvis den lyd betyder noget for nogen. Måske er der ikke nogen med et J-navn, men måske en af de døde de er kommet for at høre om hed Jerry. For fanden, måske er de kørt hele vejen fra Jersey for at se dig optræde.

    Den upæcise måde er oftest den sikreste, men alligevel har du brug for mere tid til at overbevise publikum. I stedet for at spørge om en almindelig genstand eller et særligt tidspunkt på året, så sige noget ligende som ”Jeg får et billede af en bygning … en lav bygning …” Hvem har ikke været inde i en lav bygning en gang i fortiden med en der nu er død?

  2. Folk ser det de ønsker at se. Hvis de ønsker at tro at du er i stand til at snakke med de døde, skal du ikke anstrenge dig særlig meget. Tal fortroligt og hold dig alvorlig, og de vil ikke tvivle på dig. Samtidig må du aldrig nogensinde give dem grund til at tvivle på dine psykiske evner. John Edward har et godt eksempel på dette: Efter at have gættet forkert et par gange til årsagen hvorfor en mand var blandt publikum i hans show, begyndte han at insistere på at manden kendte en død person, en ældre mand. Straks efter brølede han ud ”Vil du ikke ære ham!” og fór op. Publikum, der var en flok tumper, troede at manden løj for deres elskede medie og sendte manden skumle blikke gennem resten af showet. Tillidsfuldhed er dit stærkeste værn.
  3. Hold dansen gående. Uanset hvad de forskellige religøse instruktions manualer siger, så er ingen 100% sikre på hvad der sker når man dør. Hvis du fortæller publikum at dine svar er forkerte på grund af at den æteriske tåge slører din vision, hvad kan de så gøre?

    Springe op og sige at du tager fejl? Hvis det er folk der tror at du kan tale med de døde, vil de på ingen måde forholde sig imod det du fortæller dem, eller at du gætter på lydbeslægtede navne fordi de døde kun kan tale i pantomimer.

Dette er planen for koldlæsning. ”Varm” læsning er langt lettere at udføre, og kræver at du har viden om dit offer før du begynder at tale med ham. I programmet Crossing Over, bliver publikum bedt om at udfylde informationskort om deres familierelationer og andre personlige data. Der siges at være mikrofoner i indgangsområderne hvorved Edward og hans folk kan høre hvad enkelte publikummer siger, mens de venter på at blive lukket ind til showet. Varm læsning kan også være mere subtil: aflæsning af ansigtsudtryk, adfærd, måden man er klædt på, accenter, – alle slags små ting der oser af detaljer om en person. Enhver kan med lidt øvelse score hit efter hit og få et bundt penge ud af processen.

Så der har du den. En firetrins plan med tre almindelige huskesedler der vil gøre dig i stand til at overbevise ethvert godtroende fjols om at grave ikke er til hinder for din veltalenhed. Hvorfor afslører jeg alt dette for dig? Jeg er ikke naiv nok til at tro at når denne artikel udkommer, vil de millioner vi årligt bruger på psykiske hotlines blive flyttet over og investeret til forskning i CERN.

Hvis du ønsker at snakke med en psykisk begavelse for underholdningens skyld, fint nok. Men hvis du virkeligt tror, at nogen du kender kan tale med afdøde personer, så husk den ovenstående plan. Du vil genkende den, eller en version af den, i enhver psykisk konsultation, hotline og tv-show du vil komme til at se.

Kilde: The Triangle 29 October 2004