Pressemeddelelse fra Skandinavisk UFO Information (SUFOI)

For en del år siden viste en undersøgelse, at næsten 4 millioner amerikanere mener, at de om natten har været bortført af fremmede væsner. Nu har psykologen Susan Clancy rokket gevaldigt ved det amerikanske hysteri omkring disse bortførelser. Resultatet af Clancys videnskabelige undersøgelse er netop offentliggjort i det seneste nummer af UFO-Nyt.

Susan Clancy, psykolog på Harvard University, har i den senere tid modtaget så mange hademails og trusselbreve, at hun har besluttet aldrig mere at udtale sig offentligt om bortførelsesfænomenet.

Hvad er hendes "forbrydelse"? Clancy har såmænd blot skrevet en lille, men ualmindelig god bog "Abducted – How People Come To Believe They Were Kidnapped By Aliens". Bogen har mange kvaliteter: Den er velskrevet, behandler de interviewede personer med stor respekt, og så stiller den de helt rigtige spørgsmål og giver de bedst mulige svar.

Clancy har brugt 5 år til at studere bortførelsesfænomenet og interviewet omkring 50 personer, som mener, at de har været bortført af aliens. Clancys formål med projektet var at belyse spørgsmålene:

  • Hvad får personer til at tro, at de har været bortført af aliens?
  • Hvorfor kan jeg huske det, hvis det ikke skete?
  • Hvorfor er bortførelseshistorier så ens?
  • Hvem bliver bortført?
  • Hvis det virkelig ikke skete, hvorfor ønsker jeg så, at det er sket?

Foreningen Skandinavisk UFO Information (SUFOI) kender ikke til danske bortførelsestilfælde og forholder sig særdeles skeptisk til fænomenet. SUFOI’s formand Kim Møller Hansen siger:

"Clancys konklusioner stemmer fint overens med, hvad Susan Blackmore (ph.d. i parapsykologi) og andre fagfolk er nået frem til, og hvad vi i SUFOI gentagne gange har skrevet i tidsskriftet UFO-Nyt."

Clancy slår fast, at langt de fleste personer, som tror eller påstår, at de har været bortført af aliens, er ærlige og normale mennesker. Ingen af personerne er vågnet op om morgenen med en klar erindring om at have været bortført, ligesom de heller ikke har en fiks og færdig beretning. Nogle gange begynder det, som senere bliver til en bortførelsesberetning, med at være en oplevelse forårsaget af søvnlammelse. Andre gange vågner de blot med en svag fornemmelse af, at der i løbet af natten er sket noget, som kræver en forklaring. Det er ikke de bortførtes "fejl", at de tror, at de er blevet bortført. De har ufrivilligt fået nogle erindringer, som er opstået i et miks af mareridt, kulturpåvirkninger og et stærkt behov for at finde en mening med tilværelsen.

Clancy erfarede under sit forskningsprojekt, at alle forsøgspersonerne selv havde forsøgt at finde forklaringer på deres bekymringer, mareridtsagtige drømme etc. ved at læse bøger, se film eller opsøge hypnotisører og "bortførelseseksperter". Dette er en ganske naturlig handling, da det er vigtigt for de fleste af os at kende årsagerne til vores følelser og skabe en forklarende historie.

Det hævdes ofte, at alle bortførelseshistorier ligner hinanden til forveksling og derfor nødvendigvis må udspringe af virkelige hændelser. Men Clancys mange interviews med påståede bortførte viser, at dette slet ikke er tilfældet. Selv om der er fællestræk (et almindeligt menneske bortføres af rumvæsner og underkastes en medicinsk undersøgelse), er der meget store individuelle forskelle på beretningerne. Både fællestræk og detaljer har i øvrigt været kendt gennem film og tv i årevis, inden det blev moderne at blive bortført!

Man skulle tro, at personer, som tilsyneladende har haft en meget traumatisk oplevelse – bortført af skræmmende fremmede efterfulgt af en pinefuld, ofte seksuelt betonet undersøgelse – ville ønske, at bortførelsen aldrig havde fundet sted. Men Clancys forskning viser, at ingen af de 50 bortførte ville have undværet den skræmmende oplevelse. De er faktisk glade for oplevelsen. Den har givet deres liv ny mening. De er ikke længere alene, og oplevelsen har forsikret dem om deres plads i universet og deres egen betydning.

Clancys bog er blevet godt modtaget i Europa, men i ufo-bortførelsernes hjemland, USA, har den fået en hård medfart i ufo-kredse. Ikke overraskende finder man de skarpeste kritikere blandt de "bortførelsesforskere", som har skaffet sig en biindtægt ved salg af egne bøger og ved at lede terapigrupper, som overbeviser almindelige amerikanske borgere med søvnforstyrrelser om, at de i virkeligheden er bortførelsesofre.

Kim Møller Hansen fra Skandinavisk UFO Information siger om bogen:

"Jeg har beskæftiget mig med ufo-fænomenet i mere end 30 år, og i alle de år har ufo-entusiaster arbejdet for, at videnskaben skulle interessere sig for deres ufo-interesse. Og når Susan Clancy så tager udfordringen op og går til sagen efter alle seriøse videnskabelige metoder, himler mange såkaldte ufo-‘eksperter’ op – måske fordi konklusionerne ikke passer med deres eget verdensbillede og forretning. I SUFOI er vi meget tilfredse med Clancys undersøgelse, for resultaterne sætter hele bortførelsesfænomenet i det rette perspektiv. Jeg kan varmt anbefale at læse ‘Abducted – How People Come To Believe They Were Kidnapped By Aliens’. Man bliver godt underholdt, klogere og sover bedre om natten!"


Susan A. Clancy: "Abducted – How People Come To Believe They Were Kidnapped By Aliens", Harvard University Press. Cambridge, Massachusetts, 2005. 179 sider, indbundet, US$ 22,95. Bogen kan bl.a. bestilles på www.amazon.co.uk

En del af indholdet i det nye nummer af UFO-Nyt kan læses på www.ufo.dk. Her kan man også læse om de nyeste observationsberetninger, som Skandinavisk UFO Information har modtaget i Danmark.

Der findes baggrundsmateriale om undersøgelsen (Roper, 1992) omtalt i pressemeddelelsens indledning på:
http://www.ufo.dk/arkiv/arkiv-ag/bortf-01.htm

PS! Læs endvidere: Alien Abduction Analysis