af Willy Wegner

Set, hørt & læst. Guide til brokker fra massemediernes verden 2007:1

Tidens tegn
Kirstine Munks ph.d. forsvar – om astrologien i nyreligiøs betydning. Signs of the Times. Cosmology and ritual practice in modern, Western astrology. Fredag den 11. maj 2007 kl. 13.00 i lokale 77 ved Gydehutten på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Astrologisk dyt-båt
Vi kender udtrykket ?at være født under en uheldig stjerne?. Det gælder måske især i trafikken, men ikke så meget for elitebilister. Dit stjernetegn er afgørende hævdes det i en undersøgelse. Læs selv om sagen og bogen “Car Carma” her. Man kunne drage forkerte konklusioner, eksempelvis at løver og tvillinger ikke behøver at bruge sikkerhedssele – åh jo – de kunne jo møde en vægt eller en vandmand, sådan nogle skide ulykkesfugle.
Kilde: Mange bøder og skader på bilen? Tjek dit stjernetegn / af Rune Chrøis. – Berlingske Tidende Online 15. december 2006.

Tro kontra videnskab
“Troens fallit” – det er titlen på en bog af Sam Harris der ser dagens lys på dansk i løbet af nogle få måneder. Bogen er omtalt sammen med Richard Dawkins bog “The God Delusion” i Politiken den 24. december. Ateistisk Forum og Ateistisk Selskab har begge link til den resumerede online omtale på Politikens forside.
Kilde: Ateisterne angriber / af Jens Lenler. – Politiken 24. december 2006 (sektion 2, side 1)