PRESSEMEDDELELSE Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen advarer mod skadelige råd i ny bog
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen advarer forældre mod at følge rådene i En kernesund familie fra Politikens forlag. Bogen med tilhørende hjemmeside giver råd om mælk og modermælkserstatning, der kan skade små børn.
Hjemmesiden www.kernesundfamilie.dk er generelt meget skeptisk overfor modermælkserstatning og anbefaler, hvis man bruger det, at tilsætte hørfrøolie. Modermælkserstatning baseret på gedemælk fremhæves som et godt alternativ til almindelig modermælkserstatning.
Generelt er forfatteren meget kritisk overfor mælk og mælkeprodukter og på hjemmesiden står der, at børn under tre år ikke engang skal smage på mælk. Forfatteren er også kritisk overfor gluten.
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er uenige i rådene i bogen og på hjemmesiden. Rådene kan være skadelige for børn og derfor fraråder de to styrelser forældrene at følge disse råd.
Børnene risikerer at blive fejlernærede
Det er meget betænkeligt, at forfatteren kategorisk fraråder mælk og glutenholdige fødevarer, dvs hvede, rug og havre, til små børn. Jo flere fødevarer man udelukker, jo større er risikoen for fejlernæring. De fleste kan tåle mælk og gluten og der er ikke dokumentation for sundhedsgevinster ved at udelukke disse fødevarer, med mindre barnet har fået diagnosticeret mælkeallergi eller glutenallergi. Det er en ekspertopgave at rådgive om mælke- og glutenfri diæt. De færreste forældre har tilstrækkelig ernæringsmæssig viden til at sikre deres børn en nærende kost uden mælk og gluten.
Modermælkserstatning er sammensat så børn får alle næringsstoffer
Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Hvis barnet ikke får modermælk, skal barnet have modermælkserstatning. Modermælkserstatninger indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de er ernæringsmæssigt optimale for barnet og ligner modermælk mest muligt. Man skal derfor ikke tilsætte noget som helst til modermælkserstatninger, fordi man så forskubber balancen mellem de vigtige næringsstoffer.
Afhængig af den mængde hørfrøolie, der tilsættes til modermælkserstatningen, vil energiindholdet øges og fedtsyrebalancen kan forrykkes betydeligt.
Modermælkserstatning lavet af gedemælk er ulovlig i Danmark
Fødevarestyrelsen er ikke vidende om, at man kan købe modermælkserstatninger baseret på gedemælk i Danmark. Sådan en modermælkserstatning vil være ulovlig, fordi der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at gedemælk er egnet til ernæring af spædbørn.
Man skal ikke vente med skemad til barnet er 8 måneder
Børn er parate til at begynde på skemad, når de er mellem 4 og 6 måneder gamle. Spædbørn vokser hurtigt og har brug for anden mad end mælk fra ca. 6 måneders alderen.
Komælk, risdrik, sojadrik og havredrik
Mælk er en vigtig del af små børns kost, fordi den er rig på mange forskellige vitaminer og mineraler og indeholder protein af høj kvalitet. For små børn er mælk desuden en vigtig energikilde.
En passende mængde mælk og mælkeprodukter for et barn omkring et-årsalderen er 3½ dl til ½ liter om dagen. Ikke mere, for så kan mælken tage plads op for anden mad, der bidrager med andre vigtige næringsstoffer.
Risdrik, sojadrik og havredrik har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldige alternativer til komælk. Risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Risdrik og havredrik kan tidligst anvendes efter 3 års-alderen.
Kontakt information Sundhedsstyrelsen: Afdelingslæge Christine Brot, 72 22 78 24 Fødevarestyrelsen: Cand. techn. al Anne Scott, 33 95 61 42
Synes også, at rådene er forkastelige, da det er videnskabeligt bevist, at mælk er vigtig i opbyggelsen af barnets hjerne. Ved dog ikke om, modermælkserstatning også opbygger hjernen på samme måde som modermælk. Modermælk er jo den optimale føde for et spædbarn.
Nogen der kan svare på det spørgsmål?
Kære Sunde,
Det lyder som et spørgsmål for videnskab.dk.
Du kan vinde en af deres eftertragtede tshirts.
Med venlig hilsen
Claus Larsen
Det eneste mælk børn skal have er mælk fra deres egen mor. Alle andre bør holde sig fra mælk og ost.
Det er de færreste, som er klar over, at mælk indeholder en lang række hormoner. Blandt andet kvindehormonerne østrogen og progesteron. Det blodsukkerregulerende hormon insulin, er også tilstede i mejeriprodukterne. Væksthormonerne IGF-1, IGF-2 og EGF er mere ukendte. Til gengæld findes der meget dokumentation som viser, at disse væksthormoner fremmer udviklingen af brystkræft og prostatakræft
Ernæringsfundamentalister
Det er lidt svært at håndtere en kommentar som Macs, der uden det mindste forbehold hævder at vide, at mælkeprodukter “fremmer udviklingen af brystkræft og prostatakræft“.
Hvis man gør sig den anstrengelse at google mælk, brystkræft og prostatakræft, får man en del links, der støtter påstanden, idet der eksisterer en hel stribe af hjemmesider, der har en åben eller skjult dagsorden om at agitere mod mælk. Ofte linker sådanne sider til hinanden, så man som ukritisk netbruger risikerer at blive hængende i et loop af selv- og gensidigt bekræftende ensidig information. Et eksempel er siden komælk.dk, der på forsiden præsenterer følgende liste over:
Så snart man bevæger sig uden for dette loop, ser verden imidlertid ganske anderledes ud. Hos cancer.dk skrives der fx følgende om emnet årsager til prostatakræft:
cancer.dk har en side, der specifikt handler om sammenhængen mellem mælk og kræft med følgende sammenfatning:
Specifikt om en sammenhæng mellem mælk og prostatakræft siger cancer.dk:
Der er altså undersøgelser, der kan tyde på, at (høj) indtagelse af komælk giver større risiko for at udvikle prostatakræft, hvilket man også vil blive gjort rigeligt opmærksom på, hvis man surfer rundt hos anti-komælks-fundamentalisterne. Det, som man ikke bliver gjort opmærksom på den slags steder, er de undersøgelsesresultater, der tyder på, at mælk på andre punkter kan have en gavnlig virkning på sundheden generelt eller i forhold til udviklingen af (andre) kræftformer.
Nu figurerer Arne A. Astrup jo på Skepticas presseliste, så da han også indtager en fornem plads hos mælkehaderne som yndlingsaversion nr. 1, læste jeg nysgerrigt videre for at finde ud af, hvad de har at sige om ham.
De skriver bl.a:
Nu er jeg langt fra ekspert på området – mine uddannelser ligger alle inden for humaniora og samfundsfag – men det slår mig alligevel, hvor partisk og ubegavet dette argument mod “Doktor Slank” er. Sådan går det, når man argumenterer som fundamentalist: Man finder et punkt hos sin modstander, der tilsyneladende er en selvmodsigelse, og hager sig fast i denne, selv om selvmodsigelsen er ens egen opfindelse og slet ikke eksisterer som andet end påstand.
Lad mig forklare logikken med et andet eksempel: Jeg er selv allergisk over for diverse fødevarer, fx tomater, som nok er det, jeg ærgrer mig mest over ikke at kunne tåle. Alligevel finder jeg ikke på at angribe enhver ny artikel, der hævder, at tomater er velsmagende og gode for helbredet, selv om jeg (og mange andre) jo – i modstrid med påstanden om, at tomater er sunde – faktisk bliver syg af dem.
Det er imidlertid den måde, som de fanatiske mælke-modstandere tænker og argumenterer på, når de kritiserer Astrup som i citatet ovenfor: Ligesom det giver sig selv, at fødevareallergikere skal holde sig fra de fødevarer, de ikke kan tåle – hvilket ikke siger noget om fødevarernes virkning på dem, der ikke lider af denne skavank – så forholder det sig naturligvis også sådan, at laktoseintolerante skal holde sig fra mælk – hvilket heller ikke siger noget om mælks virkning på det store flertal af befolkningen, der er laktosetolerante!
Ligesom jeg ikke forlanger, at enhver lovprisning af tomaters gavnlige betydning for helbredet bør have tilføjet: “med mindre man er allergisk over for tomater!“, kan jeg heller ikke se nødvendigheden af at forsyne enhver påstand om mejeriprodukters gunstige virkninger med advarslen: “med mindre man er laktoseintolerant!” Jeg tror ikke, at hverken fødevareallergikere eller laktoseintolerante er så ubegavede, at de ikke selv kan regne det ud!
Tilsvarende finder jeg det unødvendigt at forsyne reklamer for 3D-film med en advarsel om, at oplevelsen er forbeholdt folk, der kan se på begge øjne, ligesom det burde være overflødigt at gøre opmærksom på, at inline-skøjter er en dårlig gaveidé til kørestolsbrugere …
Som 100 % lægmand vil jeg anbefale, at andre lægfolk undlader at falde for den ensidige fødevarepropaganda, som den slags hjemmesider leverer.
De plejer at have ret på ét punkt: Man skal ikke stole på producenternes lovprisninger af deres egne produkter! (Og dette er i øvrigt langt fra nogen naturlig ting, men derimod et resultat af en helt bestemt form for samfundsindretning: Man stifter ikke et fødevarefirma for at levere sunde produkter til forbrugerne, men for at tjene penge på samme produkter. Derfor er der selv i de rigeste ‘overflodssamfund’ en masse mennesker, der ikke har råd til at købe andet end tredjerangs fødevarer, som det af samme grund kan være en god forretning at sælge og lyve om.)
Men den uvederhæftige modpropaganda er desværre lige så utroværdig, fordi den ikke bekymrer sig om fakta og ene og alene bedriver det, som man på engelsk plejer at kalde cherry picking: kun at viderebringe oplysninger, der ser ud til at støtte deres standpunkt, og ignorere enhver information, der modsiger det. Wikipedia beskriver fænomenet på følgende måde: