af Mikael Rothstein

I løbet af de seneste uger har forskellige danske og svenske tv-kanaler vist mindst fem mere eller mindre dokumentariske programmer om UFOer.

Seerne har hørt om besynderlige fartøjer fra andre verdener, oplevet dramatiske rekonstruktioner af UFO-observationer og hørt om overnaturlige eller rædselsvækkende begivenheder i tilknytning hertil. F.eks. at folk nu om stunder bliver kidnappet af rumvæsener.

UFO-beretningerne har været på offentlighedens dagsorden siden slutningen af Anden Verdenskrig. Ganske vist kender man til beretninger om mærkelige himmelfænomener til alle tider, men i nyere tid fødtes begrebet i kølvandet på en amerikansk observation i 1947.

Siden da er varierende ufologiske temaer blevet betonet. Tidligt anså man UFOerne for at være rumskibe fra fremmede kloder. Senere opstod teorien om, at der var tale om tidsrejsende jordboere fra vores egen fremtid. Af og til er ufonauterne – dem der angiveligt bemander fartøjerne – blevet opfattet som frelsere eller guder. Andre gange som uhyggelige agressorer.

Den aktuelle udvikling i UFO-forestillingerne går to veje. I New Age-sammenhæng, hvor religiøse forestillinger med arv i teosofien spiller en afgørende rolle, er UFOerne fortolket som vartegn for "den nye tid". De repræsenterer en overlegen åndelig intelligens, som ønsker at hjælpe os videre i vores udvikling. I andre sammenhænge er perspektiverne knapt så lyse. Flere og flere mennesker rapporterer nemlig at de har været kidnappet af UFO-væsener, og at de har været underkastet uhyggelige eksperimenter og nedværdigende undersøgelser om bord i UFOerne eller på hemmelige baser.

Gentagne kidnapninger
Fænomenet er først og fremmest amerikansk, men beretningerne foreligger efterhånden fra hele verden. Også fra Danmark. Der er mennesker herhjemme som hævder, at de allerede for mere end 20 år siden blev kidnappet for første gang, og at det er sket flere gange siden. Mønstret i Danmark er det samme som i andre lande. Både det vidnerne hævder er sket, og den måde de reagerer på.

Som regel genkaldes begivenhederne først under regressionshypnose, eftersom UFO-væsenerne angiveligt er istand til at slette ofrenes hukommelse. Personen har muligvis haft det dårligt i længere tid og søger til sidst psykologisk bistand. Gennem terapeutiske samtaler viser det sig, at noget trykker gevaldigt i underbevidstheden, og gennem hypnosen lokkes de fortrængte begivenheder frem. Personen fortæller typisk at han eller hun midt om natten blev vækket af en fire-seks underlige væsener, som pludselig stod ved sengen, men andre gange bortføres man fra sin bil midt på en øde landevej, eller når man på anden måde er isoleret fra andre mennesker. De besynderlige humanoider besidder evner til at paralysere ofret, som forsvarsløst følger med. Ude af sig selv af rædsel, og uden at forstå det mindste. Det sker at ufonauterne er grønlige, men som regel beskrives de som hvidlige eller kitfarvede. Deres hoveder er meget store, pæreformede og hårløse. Deres øjne, som er skråtstillede ind mod midten af en (i bedste fald) meget rudimentær næse, er enorme og kulsorte over det hele. Væsenerne er små. Aldrig over 1.30 cm – som regel mindre.

Offeret føres til noget, der minder om en futuristisk operationsstue, hvor han eller hun spændes fast til et bord. Allehånde medicinske eller pseudomedicinske såvel som psykologiske tests gennemføres herefter. Undersøgelsen koncentreres først og fremmest om kønsdelene, og det er helt almindeligt at UFO-mandskabet udtager sæd og æg ved hjælp at besynderlige apparater. Ofrene er (og hvem kan bebrejde dem det!) rædselslagne og føler sig reduceret til menneskelige laboratorierotter. De fortæller om hybridfostre i mærkelige anordninger, om livløse babylignende væsener, som de tvinges til at kærtegne, om en slags video-forevisning af katastrofer på jorden og om andre UFO-væsener (angiveligt de smås ledere), som mest af alt minder om en krydsning mellem de små, et menneske og et insekt (knæleren nævnes af og til som, det der kommer nærmest). Mange kan erindre, at de jævnligt er blevet kidnappet siden de var fem-seks år gamle, hvilket har affødt forestillingen om, at UFO-væsenerne er i gang med et langvarigt genetisk eksperiment. Især fordi det jævnligt er mennesker i samme familie, som udsættes for bortførelserne. Der rapporteres ofte om mærkelige ar på kroppen, implantationer i næsehulen, overnaturlige evner i kølvandet på UFO-bortførelsen, om en øget økologisk eller religiøs bevidsthed og om tab af tid. Dette, "Missing Time", er næsten blevet konstituerende for UFO-kidnapningerne. Ofte kommer folk på sporet af, hvad der er sket, fordi to eller tre timer i løbet af en aften simpelthen er forsvundet ud af deres bevidsthed. De timer, såklart, hvor de har været kidnappet, før de blev leveret tilbage med slettet hukommelse.

Krisehjælp til kidnappede
Antallet af folk, som mener, at de har været offer for UFO-bortførelser i Danmark, er der ingen, der kender. Jeg har selv kontakt til en beskeden håndfuld på fire personer, men jeg er sikker på, at antallet er større. Mig bekendt har vor hjemlige UFO-organisation SUFOI (Skandinavisk UFO Information), som rationelt og med en god del sund skepsis arbejder på at knække UFOernes gåde, ingen rapporter i deres omfattende arkiv. I USA derimod, hvor alting jo er større, skal "the abductees" (eller "those who have been space-napped") tælles i tusinder. UFO-mytens vugge stod i USA, og de vigtigste ufologiske fornyelser kommer stadig derfra. Der er ligefrem mennesker, som lever af at rådgive og hjælpe ofre for UFO-kidnapninger. Først og fremmest med psykologisk bistand svarende til den hjælp, incestofre, krigsveteraner, gidsler, voldsofre eller andre, som har oplevet uhyggelige ting, tilbydes. Der findes således et netværk af frivillige besøgspersoner, som rykker ud, når problemerne bliver for store for ofrene, ligesom det er blevet almindeligt, at ofre for UFO-bortførelser er med i selvhjælpsgrupper. Af og til udvikler hjælpen sig til det absurde, f.eks. når jurister på ofrenes vegne kræver erstatning fra staten. Argumentet er, at hvis staten ikke kan beskytte sine borgere mod væsner fra rummet, så må det offentlige som det mindste kompensere for svie og smerte. Det er først og fremmest organisationen Intruders Foundation, ledet af kunstneren og forfatteren Bud Hopkins, som gør sig gældende. Hopkins har ikke opfundet UFO-bortførelserne, men det er ham, som har gjort dem berømte. Hans organisation arbejder for at skabe opmærksomhed omkring problemet, og opmærksomhed får han.

Ubevidst reproduceren
Set udefra er der således ingen tvivl om, at UFO-bortførelserne – forstået som et socialpsykologisk fænomen – har sin rod i den litteratur, der findes om emnet, og i den debat, der føres. Hopkins bøger (Missing Time, 1981 og Intruders 1987) er således blevet normdannende for, hvordan en vaskeægte UFO-bortførelse tager sig ud. UFO-ofrene mener selv, at deres oplevelse er konkret og virkelig, men i et sociologisk eller psykologisk perspektiv er ikke-jordiske kidnappere ikke nødvendige for at komme tæt på en forklaring. Mulighederne for at tilegne sig viden om, hvad der sker, når en UFO-bortførelse er på spil, er nemlig gode, og muligheden for en ubevidst reproduceren af hvad man har hørt eller læst derfor oplagt: i sidste halvdel af 1980erne vakte Whitley Streibers bøger Communion og Encounter enorm opsigt i USA (bl.a. fordi forfatteren modtog over en million dollars for overhovedet at skrive bog nr. to). Streiber, en berømt science fiction- og horror-forfatter, fortæller indgående om sit møde med rumvæsner, som på forskellig vis har styret hans tilværelse. Ray Fowler har skrevet tre berømte bøger om Betty Andreasson og hendes talrige UFO-bortførelser (hvoraf  The Watchers udkom i 1990) er måske de mest detaljerede. Bøgerne er solgt i mere millioner eksemplarer. Forfatterne optræder jævnligt på tv. Flere af beretningerne er blevet filmatiseret med kendte skuespillere. Opmærksomheden har været enorm. Mere end 85 pct. af amerikanerne kender til beretningerne om UFO-bortførelser.

Engle og elverpiger
Kidnapnings-temaet er egentlig ikke nyt. Overnaturlige væsner har i næsten alle religioner og folkelige traditioner bortfjernet mennesker. Engle har rykket profeter til himmels og elverfolk har taget bønder med ind i højen. I det perspektiv er der altså tale om en moderne teknologi- og science fiction-inspireret reformulering af de gamle forestillinger. På samme måde er det umiskendelige seksuelle tema i bortførelsesrapporterne blevet fortolket som udtryk for latent sadomasochisme eller andre erotiske fantasier. Under alle forhold er det tydeligt, at den religiøse eller mytologiske skabertrang ikke er udslukt hos det moderne menneske. UFO-historien er således ikke enestående. Da det amerikanske Science fiction-blad Amazing Stories i 1945 trykte en novelle om en race af uhygelige dværge fra jordens indre, som søgte at indtage overfladen, blev redaktionen bestormet af mennesker, som havde møde dværgene og kæmpet imod dem. Folk var lykkelige for, at det nu blev officielt, og at de kunne dele deres oplevelser med andre. Reaktionerne gjorde den rene fiktion til noget virkeligt i mange menneskers bevidsthed. Nogle iagttagere mener, at sådanne fænomener bedst forklares ud fra jungianske teorier om arketyper og kollektiv bevidsthed. Mere konventionelle iagttagere er tilfredse med de muligheder, som samspillet mellem de sociale betingelser – f.eks. populære tv-programmer – og menneskers psykologi frembyder. I det perspektiv må vi konstatere, at jordlinge dagligt kidnappes af UFO-væsener, som i enhver henseende overgår os i intelligens og formåen. Men det må naturligvis tilføjes, at bortførelserne kun finder sted i ofrenes subjektive bevidsthed.

© 1998 Mikael Rothstein. Bringes her med forfatterens tilladelse.