af Per Borgaard

Højtflyvende emner plejer der at være nok af på FN’s generalforsamlinger, men rekorden blev alligevel slået i december, da verdensorganisation en i al alvor gav sig til at drøfte ufo’er. Initiativet kom fra premierminister sir Eric Gairy fra den lille caribiske republik Grenada, der opfordrede De forenede Nationer til at gøre 1978 til et "ufo år".

Den direkte anledning var, at sir Gairy har set ufo’er – og har hørt, at kollegaen i USA, præsident Jimmy Carter, og så har set dem.

FN’s tidligere generalsekretær, U Thant, blev i sin tid citeret for en kryptisk bemærkning om, at ufo’erne næst efter Vietnamkrigen var FN’s alvorligste problem.

FN – det rette organ
Alligevel rettede adskillige FN-delegerede sig ekstra i sæderne, da Grenadas FN-ambassadør Wellington Friday fra talerstolen erklærede, at FN måtte være det rette organ til at skabe og opretholde kontakt mellem menneskene på vor jord og de væsner, der måtte findes på andre kloder.

En FN-delegeret sagde – ifølge Berlingske Aften (16. dec. 1977) – efter mødet med tilpas forfærdelse i stemmen: – Hvad nu, hvis det viser sig, at de små grønne mænd fra det ydre rum er jøder?

Oplægget fra Grenada synes at være modtaget med større alvor på højeste plan i FN. Den amerikanske ufo-organisation ICUFON (Intercontinental UFO Research & Analytic Network) hævder, at FN’s generalsekretær, Kurt Waldheim, Østrig, allerede har udpeget en politisk komité, som skal behandle oprettelse af et bureau eller et departement under FN, der skal "iværksætte, koordinere og sprede resultaterne af forskning i ufo-gåden og beslægtede fænomener".

Ifølge ICUFON består komiteen af DDR’s permanente FN-repræsentant Bernhard Neugebauer, ambassadør K.B.Shahi, Nepal og initiativtageren Grenadas egen FN-ambassadør Wellington R.L.Friday.

Uden indflydelse
Skeptikere konstaterer, at komiteen – bortset fra DDR – består af repræsentanter for mini-stater uden større indflydelse i FN.

Det kan tolkes som et politisk skaktræk, der på samme tid skal tilfredsstille tallerkentilhængere og sikre, at deres synspunkter ikke vinder gehør i verdensorganisationen.

Det sker imidlertid næsten samtidig med, at USA har offentliggjort det hidtil hemmeligstemplede materiale fra luftvåbnets tallerken-undersøgelse, Project Bluebook.

Samtidig har det amerikanske luftvåbens tidligere "ekspert" i ufo-sager, astronomiprofessoren J. Allen Hynek, rettet en sønderlemmende kritik mod samme Project Bluebook, som han frakender enhver videnskabelig værdi. Han har etableret sit eget "Center for UFO Studies” på strengt videnskabelig basis og har oprettet en "varm linie", der kun er åben for opringninger fra politimyndigheder rundt om i USA. Professor Hyneks initiativ støttes af en gruppe videnskabsmænd, organiseret i et såkaldt "usynligt kollegium” – formentlig fordi de fleste medlemmer foretrækker at være anonyme af frygt for at blive til grin.

En enkelt er dog stået offentligt frem – den fransk-amerikanske astronom og dataekspert Jacques Valleé, der som ganske ung foretog en grundig analyse af den store franske ufo-bølge i 1954. Dengang var franskmændene lige ved at tro, at der var oprettet "direkte busforbindelse til planeten Mars".

1978 – et UFO-år?
Hvis præsident Carter lægger sin vægt i den skål, som repræsenterer de saglige ufo-forskere, kan 1978 alligevel blive et ufo-år. Men det afgøres ikke alene af spørgsmålet om ufo’erne. Hensyn til stemmerne ved kommende præsidentvalg spiller også en rolle.

Foreløbig kan vi andre beholde vor skepsis – eller mangel på samme.

Men mange problemer ville nu være løst på vor mishandlede klode, hvis USA og USSR blev nødt til at slå sig sammen med Mao-Kina for at bekæmpe en trussel fra det ydre rum.

Intet kan stoppe en nabostrid så hurtigt som en fremmed, der blander sig i balladen. Han bliver mødt af en forenet front: Skrub af!

Så hvis "de små grønne" læser dette, vil vi opfordre dem til at spille lidt med musklerne – uanset hvor fredelige de måtte være. Sikken en fred, det kunne give os andre.

© Per Borgaard Kilde: Uforalia 1978 nr. 10