af René Rasmussen

DR2’s aftenprogram “Den 11. time” kunne mandag den 26. februar afsløre en fantastisk historie. De to “detektiv-journalister” Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen var i studiet for at fortælle om deres nyeste bog “Den sidste aktion … Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej opklaret”. Titlen sigter til det hidtil uopklarede og meget gådefulde dobbeltmord på kontorchef Wilhelm Jacobsen og hustru Inger Margrethe Jacobsen på Frederiksberg den 19. februar 1948. Som betingelse for at medvirke i programmet havde de to forlangt, at de ikke ville blive modsagt, at der ikke ville være andre gæster i studiet og at der ikke ville blive “trukket kaniner op af hatten.” Studievært Mads Brügger levede da også helt op til forventningerne og stillede alene interesserede spørgsmål, imens han på imponerende vis formåede at holde masken til den fantastiske historie, der blev oprullet.

Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen, der i forskellige bøger og på hjemmesiden www.npi-news.dk har specialiseret sig i konspirationsteorier, kunne fortælle, at ægteparret Jacobsen slet ikke var blevet myrdet, men at hele mordsagen var et stort fup-nummer, der skulle dække over parrets flugt fra nazistiske “varulve”. Sagen havde rødder tilbage til besættelsestiden og flugten var iscenesat af flere hemmelige efterretningstjenester, herunder den hidtil ukendte tjeneste “Rex”, der skulle arbejde for de europæiske kongehuse. Blandt denne efterretningstjenestes topagenter var desuden Jane Horney, der ifølge de to forfattere altså heller ikke skulle være blevet likvideret af modstandsbevægelsen på en fiskerbåd i Øresund i januar 1945, således som man hidtil har troet. Hun skal tvært imod have arbejdet for den engelske dronning Elizabeth indtil sin død i 2003.

Oprindelsen til teorien om, at ægteparret Jacobsen skulle have overlevet, skyldtes en drøm, som forfatteren Britt Bartenbach har haft. Hun har ladet teorien bekræfte af flere clairvoyante medier samt to samtidsvidner, som de to forfattere tidligere har benyttet i deres historiske research. Det drejer sig om de tidligere frihedskæmpere Frode Bay Skovbirk (tidligere Madsen) fra Nordjylland og Ib “Ole” Bøcher fra Nordsjælland. Sidstnævnte blev efter besættelsen dømt for som modstandsmand at have medvirket til drabet på “fru Meyer”, et rovmord, der blev forsøgt camoufleret som en stikkerlikvidering. Han har siden bl.a. skrevet et antal kronikker og læserbreve om den såkaldte “Rostock-myte”. Begge skal over for Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach have bevidnet, at de efter krigen har samarbejdet med den ikke-afdøde Jane Horney under flere spektakulære hemmelige aktioner.

Tirsdag aften den 27. februar havde Mads Brügger så multi-kunstneren Peter Wendelboe fra Aalborg i studiet i “Den 11. time.” Og så blev der ellers trukket “kaniner” op af hatten. Han kunne løfte sløret for, at de to “detektiv-forfattere” var blevet taget grundigt ved næsen og henviste i øvrigt til yderligere oplysninger på hjemmesiden www.pufedorf.dk. Han var kommet ind i sagen, da han som frivillig medhjælper på Bangsbo-museet havde fået en henvendelse fra de to om et mystisk tysk skibsforlis i Kattegat under besættelsen. Frode Bay Skovbirk havde fortalt Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach, at han egenhændigt var svømmet ud til et tysk troppetransportskib og havde sænket det ved hjælp af en bombe og dernæst sprængt en fabrik på havnen i Sæby i luften. Fabrikken fremstillede ifølge Frode Bay Skovbirk sprænghoveder til V1 og V2-raketter. Peter Wendelboe kunne ikke i nogen tilgængelige kilder bekræfte denne historie. Det svar tilfredsstillede ikke de to “detektiv-forfattere”, og for at lave skæg med dem, spurgte Wendelboe, om det eventuelt kunne dreje sig om skibet M/S Pufedorf. “Pufedorf” er “Frode Fup” stavet bagfra – en henvisning til Frode Bay Skovbirks tvivlsomme troværdighed. Herfra rullede historien …

Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach blev fyr og flamme og fik flere detaljer om sprængningen fra Frode Bay Skovbirk, der beredvilligt bekræftede, at både skib og fabrik hed Pufedorf. Oprørt over både den historieforfalskning, der foregik, og over de to forfatteres naivitet, begyndte Wendelboe nu et storslået fupnummer. Ole Hans Jensen og Britt Bartenbach bryggede videre på historien, og Peter Wendelboe sendte dem under forskellige navne e-mails og manipulerede fotos, hvis rigtighed de to forfattere lod bekræfte, dels af clairvoyante medier dels af de to tidligere frihedskæmpere.

Historien begyndte nu at antage mere og mere fantastiske dimensioner. Peter Wendelboe understregede dog, at han i hovedsagen havde indskrænket sig til at bekræfte de historier, som de to forfattere selv fandt frem til, og desuden forsyne dem med manipuleret billeddokumentation til deres egne fantasier. Peter Wendelboe lagde forskellige “spor” ud i sine henvendelser; spor, der burde få mere kritisk indstillede journalister til at studse.

En hjemmeside på internettet med forskellige oplysninger var skrevet af “Frode E. Bugie” – det betyder på italiensk “fup og svindel”. Fotos af det ikke-afdøde ægtepar i Argentina i 1960’erne var taget af fotografen “Timo Y. Mentiras” – det betyder på spansk “fup og svindel”. En vigtig person i historien hed “Emmud Terret – stavet bagfra læser man “Ole Britt er ret dumme”.


Et foto forestillede tilsyneladende Jane Horney, flankeret af Frode Bay Skovbirk og Jane Horneys ikke-eksisterende bror Michael Hamilton i Palæstina i 1948. De skulle her i britisk tjeneste have trænet Yassir Arafat i guerilla-taktik. På billedet var en kasse med tilsyneladende hebræiske skrifttegn, men vendt på hovedet står der tydeligt: “Humbug”.


Alle disse falske oplysninger fik de to “detektiv-forfattere” bekræftet af de to tidligere frihedskæmpere samt af clairvoyante medier. Kronen på værket var en medalje, som Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen blev stillet i udsigt for deres banebrydende journalistik. Medaljen skulle være indstiftet af den amerikanske kongres og bar på forsiden indskriften AFAKEAN DA HUGEONE – eller med lidt andre mellemrum: “A FAKE AND A HUGE ONE” – altså: “Et svindelnummer og et stort af slagsen!”

Alle disse falske spor – og mange flere – er nu offentliggjort i Ole Hans Jensen og Britt Bartenbachs nye bog: “Den sidste aktion … Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej opklaret.” Og bogen selv blev tirsdag den 26. februar i udsendelsen “Den 11. time” afsløret som et stort fupnummer.

Er dette nu blot én stor practical joke, der har holdt naive mennesker for nar? Eller er det et kunstværk – et stykke “situationisme”, således som Peter Wendelboe opfatter det? Man kan svare ja til begge dele. Men Peter Wendelboe har også en pointe, når han udtaler, at hans ærinde først og fremmest har været at skabe en debat om historieforfalskning og om vigtigheden af at have sin kritiske sans med sig, når man læser oplysninger i bøger eller på internettet. Britt Bartenbach og Ole Hans Jensens bøger står på adskillige danske folkebiblioteker, side om side med seriøs litteratur om besættelsestiden. Både Britt Bartenbach og Ole Hans Jensens bøger og internetside er ganske vist så utroværdige, at kun de mest naive vil hoppe på limpinden. Og deres troværdighed som “detektiv-forfattere” er næppe steget med denne historie. Men den kan være en lære for alle, der søger oplysninger, ikke mindst på internettet, og læren af denne “Pufedorf”-affære må være denne: Man skal ikke tro på alt, hvad man læser!

Læs mere