af Mogens Jacobsen

Astrologi er en årtusinder gammel formodning om, at stjerners og planeters stilling på himmelen har indflydelse på menneskers karakter, udvikling og tidspunkt for vigtige livsbetingelser.

Astrologiens opståen kan ikke fastlægges nøjagtigt. Fra den ældste stenalder har mennesket været fascineret af de lysende stjerner, de bevægelige planeter, solens gang over himlen og månens skiftende faser, og himmellegemerne blev tilbedt som guder, ligesom man så forskellige figurer og billeder i stjernernes placering – men forskellige billeder i forskellige kulturer. Vi ved, at man både i det gamle Mesopotamien (Iraq) og i Egypten for mere end 4000 år siden havde en slags “stjernetydningskunst” med det formål at forudse årstiden for de store floders oversvømmelser og dermed de heldigste tider for såning og høst. Herfra var det nærliggende at gå videre til en antagelse om, at de fjerne stjerner og planeter “styrede” al livsudfoldelse på jorden – også menneskers skæbne og handlinger.

Siden oldtiden har astrologien i perioder været næsten glemt, men den har til andre tider igen tiltrukket mennesker – oftest i tider med usikkerhed og krise, på samme måde som spådomskunst, spiritisme og magisk tænkende religiøse sekter.

Fødselshoroskopet

Fødselshoroskopet er noget helt centralt i astrologien. Astrologen undersøger nøjagtigt hvor på jorden, man er født (med længde- og breddegrader) samt nøjagtig tid for fødslen.

Herefter tegner astrologen to cirkler, den ene indeni den anden. Cirklerne inddeles i tolv lige store stykker efter tolv udvalgte stjernetegn (skønt disse tegn ikke fylder lige meget på himlen, og skønt de har flyttet sig, siden de fik tillagt deres betydning).

Cirklernes tolv områder kaldes “de tolv huse”. Det opfattes som afgørende vigtigt i hvilket hus planeterne og solen (der også kaldes en planet) står ved fødslen. Der tegnes to vigtige linier – een som peger imod den stjerne/planet (eller gradtal), der er solens opgangspunkt omkring fødselstidspunktet. Et himmellegeme her siges at være “i ascendanten”, og meget magtfuldt. En anden linie peger imod den stjerne/planet, der stod i solens middagspunkt (medium coeli).

Derpå følger et kompliceret regnearbejde. Der trækkes linier imellem himmeltegnene, afstande og vinkler udmåles osv. for at man ved hjælp af tabeller og computer kan udregne, hvilken kombination af egenskaber fra stjernetegn og planeter, netop det pågældende menneske har fået. Hver planet og hvert stjernetegn tillægges nemlig en række “personlige egenskaber”, næsten som da man i stenalderen tilbad dem som guder med “bestemte karaktertræk”.

Astrologi på alle livets områder

Astrologer påtager sig også på denne baggrund at forudsige og råde mennesker vedrørende valg af samlivspartner (synastisk astrologi), gunstige tidspunkter for at påbegynde et arbejde eller fremsætte en ny ide (elektionsastrologi), virksomhedsrådgivning og økonomisk rådgivning vedrørende f.eks. køb og salg på børsen (astroøkonomi), vejledning i politik, samfundsudvikling og kultur (mundan astrologi ) osv.

Nogle firmaer, især i USA, men også i Danmark, har hyret astrologer til at ansætte “de rette folk” efter horoskop istedet for efter uddannelse og viden.

Efterprøvning af astrologien

Astrologien har fra de ældste tider haft det problem, at planeterne blev tillagt forskellig betydning, og stjernebilleder blev udformet forskelligt i forskellige kulturer. Alligevel har mennesker kunnet indrette sig efter astrologernes forskellige påstande og ofte følt, at “der var noget om det”. Selv videnskabsmænd har tidligere taget astrologien alvorligt, men i dag findes der næppe nogen seriøs videnskabsmand, der vil fæste lid til astrologien.

Hvis astrologiens påstande var rigtige, så kunne jordmoderen ved fødslen stå klar med stjernekort, stopur og saks ved navlestrengen og spørge forældrene “Vil I have et musisk begavet barn eller et med mere matematiske evner?” Og så “Klip!” – og alle barnets nedarvede, genetiske anlæg ville på eet sekund være ændrede og dets skæbne, talent, sygdomsrisiko, temperament m.m. ville tage en retning, bestemt af tidspunktet for dette klip.

De fleste almindeligt oplyste mennesker vil nok i dag ved blot en kort eftertanke kunne forstå, at astrologiens grundpåstande med sikkerhed må være forkerte. Ellers kan man overveje problemet med enæggede tvillinger, der arvemæssigt er præcis ens og livet igennem udviser overbevisende fællestræk på alle områder, – men de vil så at sige altid få stillet forskellige fødselshoroskoper, fordi de fødes med større eller mindre mellemrum, ofte flere timer.

Da astrologerne fremsætter påstande om naturvidenskabelige sammenhænge (årsagsvirkning eller syncronicitet imellem himmellegemer og livsbegivenheder hos mennesker), så er deres påstande også blevet videnskabeligt undersøgt. I USA har man f.eks. opstillet nøjagtige horoskoper for 331 mennesker, der havde begået selvmord – og for 331 mennesker, der levede lykkeligt. Man bad så astrologer sortere den sammenblandede bunke af disse horoskoper i to bunker. Den ene for de mennesker, det ville gå dårligt for i livet – og den anden for de mennesker, der ville klare sig uden alvorlige problemer. Det viste sig, at sorteringen blev helt tilfældig. Deprimerede selvmordere blev efter horoskopet bedømt til “lykkeligt og langt liv” – og lykkeligt levende mennesker blev ofte vurderet som “problemfyldte og truede af ulykke”. Forsøgslederen sagde bagefter:”Vi kunne ligeså godt have slået plat eller krone”.

Brede påstande og selvopfyldende profetier

Man kan i dag slå fast, at astrologi ikke er videnskab, forstået på den måde, at astrologiens grundpåstand om “påvirkninger” eller “sammenhænge” imellem stjernetegn og planeter på den ene side, og menneskers udvikling, livsbegivenheder og karakter på den anden side i virkeligheden ikke finder sted som naturvidenskabelig realitet. Dette har flere og flere astrologer da også efterhånden indrømmet.

Alligevel vil mange mennesker hævde, at astrologiske udsagn ret ofte ser ud til at passe. Sådan ser det også tit ud. Grunden hertil kan man finde i samtaleteknik og psykologi. Ved samtalen om horoskopets tydning indstiller astrologen sig ved iagttagelse og god lytning på hvilke påstande, der bedst kan accepteres af den, horoskopet lægges for. Astrologer fremsætter desuden meget “brede påstande”, hvori de fleste vil finde “noget sandt”.

Lytteren eller læseren af et horoskop udfører selv det, man kalder “filterhøring” eller “filtersyn”, hvorved kun det, der “rammer”, virkeligt huskes og gør indtryk.

Desuden spiller “selvopfyldende profetier” en betydelig rolle. Hvis man får at vide, at man mest er sådan og sådan – ja, så indretter man simpelthen sin adfærd og sin opmærksomhed efter påstandene.

Det har ikke noget med stjerner og planeter at gøre – det er noget, man selv laver eller registrerer, så det passer.

Forklædt skæbnetro

Nogle astrologer har sagt, at astrologi er en “psykologisk vejledende samtale om himmelens symboler”, men i så fald er det en groft manipulerende psykologi, idet planeter og stjernebilleder allerede er tillagt karakteregenskaber og mening, og deres placering allerede er tillagt forskellig “kraft” for hvert menneske.

Desuden er det yderst betænkeligt, at astrologerne mener at kunne benytte computere, vinkelberegninger og udmålte afstande på millimeterpapir til at afsløre noget som helst vedrørende menneskers dybere sjæleliv og forestillingsverden.

Det er i bedste fald udtryk for en bedragerisk “teknisk humanisme”, – en forsimplet menneskeopfattelse.

Så er det blevet hævdet, at astrologien er “en tro”. Det må i så fald være “en skæbnetro” eller “en teknisk overtro”. Egentlig tro i religiøs forstand kan der ikke være tale om – det måtte da så være animistisk religiøsitet (tro på ånderne i planeterne og sjælen i stjernebillederne). Astrologien er på enhver måde uforenelig med kristen tro, etik og menneskeopfattelse.

Nogle moderne filosoffer betragter astrologien som en slags “religionserstatning”. De får støtte fra samfundsforskere, der har peget på, at det moderne vesterlandske menneske i betydelig grad er præget af angst for fremtiden, tvivl om egne værdier og søgen efter mening i livet. Dette giver plads for en “søgende” godtroenhed, hvorfor vi da også samtidigt med astrologiens genkomst ser hengivelse til misforståede stumper af fremmede religioner, nyreligiøse sekteriske bevægelser og misbrug af moderne videnskab til “bevis” for, at alt, hvad man har lyst til af overtro, nok i virkeligheden finder sted.

Skulle man placere astrologien i dette marked af frelse, forklaring og magiske terapitilbud, så må den nærmest betegnes som værende pseudovidenskabelig overtro.

© 1994, 1998 Mogens Jacobsen. Bringes her med forfatterens tilladelse.

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.