af Bent Søby Madsen

Den personlige computers lange march ind i de private husholdninger har blandt andet betydet, at enhver kan nedsætte sig som spåmand. Blandt de utallige programmer, som opfindsomme computer-freaks har skrevet sammen, er der én sikker kassesucces: Programmet med astrologi og det personlige horoskop. Man behøver ikke længere at være henvist til aviser og ugeblade for at se, om man risikerer at få en tagsten i hovedet i løbet af den kommende uge, eller om man er heldig at finde en (ny) livsledsager(ske).

I en rundspørge, som en lokal ugeavis for nylig har foretaget blandt tilfældigt forbipasserende, viste det sig, at 75 procent havde større eller mindre tiltro, – især større – til astrologi og horoskoper.

Bladet havde spurgt otte mennesker om de troede på astrologi og kun to afviste, at der kunne være noget om disse fremtidssyner. Selvom man naturligvis ikke kan basere en videnskabelig statistik på dette spinkle materiale, så skal det nok vise sig, at det er repræsentativt for tendensen i tiden. I vor materialistisk indstillede tidsalder har flere og flere kastet deres kærlighed på astrologien, når troen skal have en genstand.

Det må undre, at denne samling af overjordiske forestillinger har haft vind i sejlene så længe. Mest af alt må det forbavse, at folk idag, da mulighederne for objektiv og tilforladelig information er så gode som aldrig tidligere, kan tro på, at stjernerne bestemmer noget som helst.

Astrologiens succes kan få én til at tvivle på, om den højstærede samtid er så veloplyst, som blandt andet ansatte i uddannelsessektoren gør sig til talsmænd- og kvinder for.

Selvom alle aviser og ugeblade med respekt for sig selv indeholder en ugentlig rubrik med stjernetegn, er det dog omkring årsskiftet, der for alvor er gang i spådommene. Både vølven på Island og hobbyastrologer med kaffegrums og penduler føler sig i anledning af årsskiftet kaldet til at gøre sig forestillinger om, hvad det næste år vil bringe, og da et af tilhængernes argumenter netop er, at disse fremtidssyner normalt holder stik, kan der være god grund til at se på de mekanismer, der ligger bag disse forudsigelser.

Siden Nostradamus i 1550erne udsendte sin spådomsbog “Centuries”, har tilhængere af astrologien ment at kunne føre bevis for, at de astrologiske forudsigelser står til troende. Således menes det, at både den franske revolution og de to verdenskrige er forudsagt i dette skrift, og utallige er de, der på baggrund af “Centuries” har udsendt supplerende tydninger.

Imidlertid ville det være højst besynderligt, hvis ikke astrologien kunne opvise en række forudsigelser, der stemte overens med de faktiske begivenheder. Der er to bestemte træk ved astrologernes virksomhed, som garanterer den slags successer.

Den ene er, at der årligt udsendes store mængder af forudsigelser for det kommende år eller for den siddende regerings eller statsoverhovedes tid. I disse skrifter forudsiges uophørligt bestemte begivenheder: regeringens fald, statsoverhovedets død eller naturkatastrofer.

Hvert år kan man således læse, at USAs præsident står overfor store udfordringer, der vil medføre, at han må trække sig tilbage, og når det endelig sker, for eksempel med Nixon, er dette naturligvis forudsagt af astrologien.

Både Eisenhowers og de Gaulles død for eksempel blev forudsagt gennem 50erne og 60erne, og da de endelig opgav ånden, kunne astrologerne selvfølgelig bryste sig af, at dette havde man allerede forudsagt. I dag er det Jeltsin og Clinton, astrologerne spår om. Og naturligvis vil de på et tidspunkt få ret – ligesom meteorologerne til sidst rammer plet, hvis de næste dag lover sol ét eller andet sted i landet…

Alle de spådomme, astrologerne kommer med går hurtigt i glemmebogen, og næste år glemmer man helt at tænke på, hvilke af dem, der ikke gik i opfyldelse.

Det andet træk ved astrologien, der bidrager til, at den nyder tiltro i vide kredse, er de vage formuleringer, der kendetegner astrologiernes forudsigelser.

Dette kan man hver uge konstatere i ugebladenes stjernetegn.

“Selv om julestemningen har grebet dig, skal du ikke påtage dig mere, end du kan overkomme…”, “Så er du klar til at komme i julestemning. Selvfølgelig er der nogle problemer, det er der altid for Vædderen…” og mere af samme skuffe. Eksemplerne er hentet fra en af de seneste ugers horoskoper. Er der ingen højtider lige om hjørnet, gribes der til almindeligheder à la: “De vil opdage nye muligheder i Deres daglige arbejde, men lyt ikke til andres råd, hvis De vil have glæde af dem.”

En af de sikre kassesuccesser er folks mere eller mindre indbildte sygdomme, som astrologerne synes at nære er særlig forkærlighed for at befatte sig med. Således er stjernerne meddelsomme om alt, hvad der må tilstræbes eller undgås. Hvis man har “problemer med humøret og af og til rammes af modfaldenhed og tvivl om egne evner”, så skal man bare lytte til stjernerne, der godhedsfuldt formidler af den evige livsvisdom via “den indre stemme”. Men hvem har ikke af og til problemer med humøret? Næ, slige profetier kan passe på alle.

Hvis man hopper ud af vinduet fra fjerde sal, er der ingen, der er i tvivl om, at ens umiddelbare sundhedstilstand forringes. Hér er en klar sammenhæng mellem årsag og virkning.

En af de ting astrologerne mangler at forklare ved deres trolddom er, hvordan stjernerne skal kunne indvirke på livet på Jorden – og oven i købet blande sig i, hvordan den enkelte skal håndtere sit dårlige humør!

Der er endnu ikke et eneste vidnefast eksempel på, at fiksstjernerne har eller kan få nogen som helst indflydelse på personer, som lever på Jorden.

Trods dette har astrologien opstillet et kolossalt system af konsekvenser for stjernernes indflydelse på livet her på planeten. For eksempel menes det, at en person, der fødes med Merkur i ascendanten (det vil sige på den østlige del af himmelen over fødestedet) vil få (eller i hvert fald have større chancer for at få) et slankt legeme, mørkt hår og grå øjne med stærkt syn…

Troen på indflydelsen fra planeter og fiksstjerner er selv i dag, da man burde vide bedre, stærkt udbredt. Og det til trods for, at flere af fiksstjernerne er udslukte for millioner af år siden og kun viser sig fra Jorden pga. forholdet mellem den enorme afstand, stjernen har befundet sig i og lysets hastighed!

Selv i en tid, da den medicinske videnskab er i gang med at kortlægge menneskenes gener og efterhånden er i stand til at påvise nøjagtigt hvor i DNA-strukturen de arvelige forhold er indkodet, er tiltroen til astrologien ingenlunde trængt.

Mange føler sig tilsyneladende betydeligt mere overbevist om, at Venus’ eller Mars’ stilling har indflydelse på fordøjelsen, end at det skulle være arveligt betingede forhold eller noget så simpelt som kostvanerne, der havde betydning.

Hvad der får folk til at få lagt et personligt horoskop og så oven i købet tro på det, er en af vor tids store gåder, der ikke lader gåden om søslangen i Loch Ness noget efter i uforklarlighed.

Overbevisningen om astrologiens fortræffeligheder implicerer, at de troende helt giver sig sin skæbne i vold.

Hvis man endelig – på trods af al fornuft – nu antager, at stjernerne har så stor indflydelse på ens liv og levned, som astrologien hævder, så er der jo ikke meget at gøre med hensyn til for eksempel at undgå fremtidige bekymringer eller uheld. Og såfremt man af egen drift formår at undgå slige tildragelser, ja, så har indflydelsen fra stjernerne altså ikke været større end, at man med lidt snilde kan undgå følgerne. Og en indflydelse, der kan undgås, kan næppe selv med den bedste vilje kaldes en indflydelse!

Den manglende logik i astrologiens hele babelstårn råber til himlen af naivitet, men ligeså naivt er det, at for eksempel virksomhedsledere er begyndt at skele til astrologien med hensyn til fremtiden for deres firma – eller ansætte folk, hvis stjernetegn passer sammen med de øvrige ansattes.

Hvis der ikke er skrøner, der er kolporteret af en sensationshungrende presse, så er der for alvor grund til bekymring. Ikke mindst fordi denne tidens trend tænkes at vinde indpas inden for det offentlige, der så kunne begynde at anvende astrologien for eksempel inden for skattekontrollen.

Dette er vi godtnok nogle stykker, der med stor fornøjelse ville se frem til, men bortset fra fordelene for ens eget mellemværende med de offentlige kasser, måtte man nok objektivt konstatere, at statskassen snart ville blive tømt, om fiksstjernerne fik det afgørende ord med hensyn til befolkningens trækprocent.

Nu kunne den opmærksomme læser få den opfattelse, at herværende forfatter ikke havde noget til overs for astrologerne og deres horoskoper. Dette vil dog være en stor misforståelse.

Læser man opmærksomt de horoskoper, der ugentligt bringes i aviser og ugeblade, så virker de på mange måder ligesom de periodevis optrædende spots i tv, som Statens Informationstjeneste sender under betegnelsen Obs! – Oplysning til Borgerne om Samfundet.

Nu i december, da det er højsæson for julefrokoster indeholdt stjernetegnene i min avis alle sammen en ganske nyttig information ang. fiksstjernernes syn på, hvordan jeg skulle gebærde mig ved julefrokosterne. “Husk buskortet efter festen!” eller “Husk politiet er aktivt i denne tid”. Varianter over disse temaer afsluttede ugens prædiken under både Fisk, Stenbuk og Vandmand – og alle de andre. Og man må sige, at en advarsel af denne slags sandelig er på sin plads… I hvert fald for undertegnede!

Hvis astrologien derfor nøjes med at viderebringe slige gode råd fra stjernerne, vil jeg også kunne overbevises om, at horoskoper, dem er der god grund til at lytte til.

© 1998 Bent Søby Madsen. Bringes her med forfatterens tilladelse.