af Willy Wegner

Fra midten af maj måned 1995 huserede et mystisk bæst på Fyn.

I begyndelsen var det angiveligt en løve, så blev det til en puma og derefter mistænkt for at være en and – avisand, forstås! Endelig blev det forklaret som værende en venlig vovhund ved navn Magnus, men så røg den forklaring, og så blev ord som junglekat og los brugt til at beskrive bæstet.

Bæstet er åbenbart dukket op out of nowhere som et out-of-place fænomen – i det hele taget, er historien far out!

Løve set i Kertinge

Første gang bæstet blev set var lørdag den 13. maj i Kertinge på Østfyn. Vidnet ringede straks til politiet og meldte, at der var en løve uden for huset. Ifølge referaterne skinner det umiskendeligt igennem, at Nyborg politi var lidt skeptisk. Om det var fordi anmelderen var en københavner, der kun lejlighedsvis boede i Kertinge, vides ikke. Man har jo hørt om byboer, der endnu aldrig har set en ko i levende live, eller andre dyr der måtte færdes i det fri.

Men politiet i Nyborg fik endnu en opringning – flere have set løven – og så tog de ud for at se på sagen. Ifølge avisen var politiet ikke udrustet til slige opgaver, for man rykkede ud kun bevæbnet med knipler og walkietalkies, det tunge skyts som vandkanoner og lignende lod man blive hjemme. Hvilket letsind! Løven så man ikke noget til, heldigvis, måske!

Efter en fredelig weekend var den der igen – løven!

Peter Tyllesen havde mandag morgen kørt sin kone på arbejde i Nyborg, og lidt over otte så han en stor gul hunløve spankulere langs med motorvejen, hvor det absolut ikke er lovligt at gå: “Jeg er ikke hundred procent sikker på, hvad det var jeg så. Men jeg tror nu, at det var en løve. Den havde det karakteristiske svaj på halen, og så var den altså temmelig stor, forklarede han.” Bæstet satte i nogle store spring over Storebæltsvej og forsvandt.

Nyborg politi holdt lav profil, men avisen indhentede en udtalelse fra en biolog ansat ved Odense Zoologiske Have, Nina Collatz Christensen: “Jeg tror, det har været en stor hund. Det er det eneste dyr, jeg kan komme i tanke om, som måske kan forveksles med en løve.” Man må antage, at hun inden da har talt Zoo’s egne løver.

Givskud Løvepark melder hus forbi

Og Løveparken i Givskud meldte, at de stadig havde alle deres løver indenfor hegnet. Løveparkens direktør mente iøvrigt, at det nok bare var en Golden Retriever, man havde set på Fyn. Den her skrivende redaktør var selv i Givskud i Pinsen. Jeg tror heller ikke at det kan være en af løverne derfra – de bæster var utroligt dovne at se på, og havde næppe orket at krydse en af Lillebæltsbroerne. På et skilt kunne det læses, at det ikke var ualmindeligt, at løver tog sig en slapper de tyve af døgnets 24 timer!

Lederen af Terrariet i Vissenbjerg på Fyn, Klaus Dræby, mente at der kunne være tale om en junglekat. Han fortæller at man blandt andet i Benelux-landene har en del junglekatte i private hjem. Junglekattens latinske navn er felis chaus og kattedyret er på størrelse med en stor hund som eksempelvis en labrador.

I Ekstra Bladet kan man den 18. maj læse, at en seks årig dreng har set løven i Frørup, og at store politistyrker jager kattedyret på Østfyn. Den seksårige Jacob så løven krydse Bygaden, hvorefter den forsvandt ind i slagterens have. En anden avis lader dog vide, at det var i præstens have, men pyt, i Frørup var det!

Nyborg politi havde heller ikke denne gang heldet med sig, og iøvrigt, skriver avisen, kunne man spore glæde på politistationen i Nyborg over, at løven tilsyneladende var på vej ind i Svendborg Politikreds.

Ifølge samme kilde havde en jæger i Ørbæk set løven ved sit hønsehus på ganske kort afstand. Han udbad sig tilladelse til at skyde bæstet, og det var der ikke noget i vejen for, men inden han havde fået hentet og ladt sin riffel var løven borte. Intet storvildttrofæ på Fyn i denne ombæring.

Løven identificeret?

Lørdag den 20. maj mener Fyens Stiftstidende at have fundet løven – det er en hund af broholmerracen ved navn Magnus!

Et vagabondpar, der har vandret lidt rundt på Østfyn, er ejere af Magnus. De mener selv, at det da godt kan være, at nogle kan have forvekslet deres hund med en løve. Men der er nu ikke meget løve over en kælen etårige Magnus, der på et foto optræder iført gangsele og halstørklæde! Billedteksen til avisens foto af Magnus lyder da også: – På laaaang afstand i tusmørke og med duggede briller kan broholmer-hunden ‘Magnus’ vel egentlig godt forveksles med ‘dyrens konge’.

Men Magnus blev ikke afhørt eller sat i brummen. Det kunne ellers have været spændende at se, om de mange iagttagelser så var hørt op med Magnus under lås og slå.

Nu er det jo osse bare sådan, at de der har berettet om det fynske bæst, de har ikke set det på lang afstand og med duggede briller. Og hvis en jæger på otte meters afstand ikke kan se forskel på en løve og en hund, så må det være yderst betænkeligt for enhver, at vove sig uden for døren i jagtsæsonen – især når mand rimer på and!

Ikke desto mindre slutter journalisten med følgende lønlige håb: – For at roen igen kan brede sig over Østfyn, så lad os da håbe, at det er Magnus, der er det det fynske svar på Baskervilles hund.

Men det var det ikke!

Samme eftermiddag, som man kunne læse om uskyldsrene Magnus, blev det rigtige bæst set af to drenge ved Glorup Gods i Ørbæk kommune. Og dagen efter ved Hvirringe Skov nær Kerteminde, og dertil en beretning om en puma ved Verninge. Ikke nok med det, også i Tommerup Stationsby blev der søndag morgen, den 21. maj, fundet nogle usædvanlige store dyrespor. Måske fra en los, lød det fra den jæger, der opdagede dem.

Potesporene var seks til syv centimeter lange og blev undersøgt af Klaus Dræby fra Terrariet i Vissenbjerg. Han mener ikke at der er tale om et rovdyr, men på den anden side vil han heller ikke udelukke muligheden. – Bob-bob!

Ornitolog “fik vinger”

Ornitologer kravler ud af fjererne på de mest ukristelige tidspunkter. Derfor stod Per Havlit fra Odense op klokken tre søndag morgen, for at køre ud og udspionere fuglene. Det gjorde han med sindsro, for alt det skriveri om et omkringfarende rovdyr, troede han ikke på. Han befandt sig i Hvirringe Skov ved Kerteminde, i håb om at få lidt pip i okularet:

” – På et tidspunkt så jeg en gulbrun bunke et-eller-andet, som på lang afstand mest lignede nyskovet brænde. Jeg så i kikkerten, og blev enig med mig selv om, at det måtte være et rådyr. Pludselig fik jeg øje på et langt lårben, og så var det, at hunløven vendte sig om.”

Nå, tak og farvel! Så var det, at den fynske ornitolog sikkert havde ønsket sig vinger! Per Havlit fortalte at han spænede afsted til inspektøren på Hvirringe Gods. Det gav varmen!

Sammen med inspektøren ledte han efter dyret i et par timer, men så ikke mere til det. Først efter at være kommet hjem ringede Per Havlit til politiet, men den vagthavende betjent var mest interesseret i hvor meget Per Havlit havde fået at drikke: “De tog mig ikke alvorligt, selv om jeg var pinligt [!] ædru.”

På den anden side kunne politiet bekræfte en iagttagelse ved Glorup Gods, og at bæstet flere gange dagene før er blevet set i den sydlige del af Nyborg Politikreds (idet man jo nok havde håbet, at problemdyret var skredet over i en anden politikreds). Politi og skytter havde undersøgt sagen fra Glorup Gods lørdag eftermiddag. To drenge havde nemlig meldt, at de havde set dyret krydse vejen ved deres bopæl, og at den var forsvundet ind i en rapsmark.

Derfor var den vagthavende betjent skeptisk overfor meldingen fra Hvirringe Skov. Her blev dyret set af to drenge ved Glorup Gods. Det gav et problem. Hvordan kunne dyret have været set flere gange dagen før 60 kilometer sydligere? Afstanden det skulle have tilbagelægge på et halvt døgn var ikke ubetydelig, også selv om kræet skulle have skudt genvej gennem Kerteminde og forceret en bro.

Ingen tænker åbenbart over, om der muligvis skulle være to eller flere rovdyr på spil, som måske har rottet sig sammen om at forvirre fynboerne og afsløre politiets manglende beredskab i tilfælde af løvealarm! Eller måske levere årets første uautoriserede krumme agurk på avisernes dørmåtte. Man har godt nok undret sig over, at man ikke har fundet rester efter rovdyrets måltider – ingen rester af puddelhunde, frilandsgrise eller råvildt er blevet fundet.

Sikker på det er en los!

En gårdejer fra Nordfyn så dyret den 25. maj om formiddagen ved halvti-tiden nær Otterup. Børge Jørgensen fra Gundstrup beretter at han som jæger altid har en kikkert med sig. I den så han et lysegult dyr liste rundt ved et af Fyns berømmelige levende hegn på en afstand af 200 meter: “Hovedet var kuglerundt og loddent, ørene spidse med en lille dusk.” Dyret beskrives som på størrelse med en labrador, og så havde den en lang hale! Gårdejeren var sikker på, at det var en los – tilmed en velnæret los, og med jagtinstinktet i behold mente han, at den nok burde skydes.

Lossen blev meldt til politiet i Odense, men det foranledigede ikke nogen udrykning. Måske fordi en los nu engang ikke har en lang hale? Men ellers var beskrivelsen god nok til en los.

Bæstet med på en kigger?

Den 26. maj blev en ansat ved kommunen i Otterup taget, om ikke med bukserne nede, så var lynlåsen det i hvert fald. Mens han stod dér, og forrettede sit basale ærinde, havde det fynske bæst sneget sig ind på ham. En “strålende” oplevelse blev ændret til en rislen ned af ryggen, et gys, der ellers nok kunne få mere modige mænd til at pisse i bukserne, men her var Ove Rasmussen jo på den sikre side. Han beretter, at han hørte en hvæsen. Da han vendte sig om, så han bæstet stå der med blottet gebis, flotte tænder på fem til syv centimeters længde.

Bæstet sprang ikke på ham. Det blev måske også forskrækket, da han vendte sig om, for: “Jeg nåede ikke en gang at få avekatten ind. Jeg skulle bare væk i en fart.”

I en vis fart nåede Ove Rasmussen frem til sin parkerede bil hvor han lynhurtigt lukkede sig inde. Mens han sad der, og masede med at få bilen startet, forsvandt det fynske bæst mod Vestermosen. Med fuld forståelse for situationens alvor man man da håbe, at Ove Rasmussen ikke var mere febrilsk end han huskede at få avekatten ind inden han lynede bukserne!

Ove Rasmussen kunne beskrive kræet ganske præcist. Det havde en lys gul farve på brystet og foran på bugen var der nogle brunlige pletter. Størrelsen var som en schæferhund, men lidt dusket på halen.

Han fremfører igen, at det var en forfærdelig oplevelse, og håber at man får skudt bæstet, så folk kan få ro i sjælen. Ove Rasmussen har ikke rapporteret det til politiet, for, som han siger, de tager det jo alligevel ikke alvorligt. Man skal jo heller ikke udlevere sig selv. Han havde jo ageret blotter overfor bæstet, og godt det samme, ellers havde der måske været middagsrester af en kommunalarbejder.

Ligeledes den 26. maj foregik der noget omkring Bårdesø på Nordfyn. Om aftenen sad Lisbeth og Solveig Kallesøe i køkkenet, da de udenfor hørte en hvæsende lyd. Samtidig begyndte hunde i nabolaget at gø.

Dagen efter fandt familien Kallesøe nogle spor i en nyharvet mark. Sporene viste tre fremadrettede trædepuder og en bagudrettet, og sporene var syv centimeter lange og seks brede. Skridtafstanden mellem sporene var lige omkring de 40 centimeter.

I skrivende stund, ultimo maj 1995, er mysteriet ikke løst. Det fynske bæst har gjort sig usynlig!

Ikke første gang

Iøvrigt er ukendte rovdyr tidligere set i Danmark. Således var der for eksempel et på færde i Sønderjylland i 1982. Skovrider Niels L. Thomsen, Lindet skov, mente at der fandtes et ukendt rovdyr i skovene vest for Toftlund.

Allerede i januar havde man fundet et kadaver af et rådyr i Lindet skov. Et par måneder efter blev et lignende fund gjort i Hønning plantage. I begge tilfælde manglede rådyrene deres hoved. Sidstnævnte sted fandt man i midten af marts låret fra et rådyr. Det var slæbt op i et mindre egetræ. I træets bark var der kradsemærker, som kunne stamme fra et stort kattedyr.

Frem til juli måned var der flere beret-ninger fra folk som havde set et katte-dyr der blev sammenlignet med en puma. En vildtbiolog mente dog, at der var tale om en los. Ifølge øjenvidneberetningerne, så havde bæstet uantastet krydset grænsen, idet det ukendte dyr sidst var set ved Flensborg fjord, cirka 50 kilometer fra Lindet skov, hvor det først blev antaget at opholde sig i begyndelsen af året.

I slutningen af juli 1982 tog sagen en dramatisk vending. Vilddyret blev nu set nær Husum i Nordtyskland af den 38-årige Uwe Sander fra Oldersbek, da han var ude og køre en tur i sin bil:

“Jeg fulgte efter dyret ved blandt andet at bakke min bil ind på en sidevej. Da jeg var kommet tæt på dyret, steg jeg ud for at hente en fork i mit bagagerum. Jeg steg ud af bilen, men inden jeg havde fået fat i forken, sprang dyret på mig og angreb mit hoved og min hals.”

Sander fortæller at både han og dyret væltede omkuld, men at han havde held til at slå begge arme om dyrets hals. Men dyret rev ham og så sit snit til at slippe ud af hans jerngreb.

Under denne omgang fribrydning blev Uwe Sander overbevist om, at det måtte være en puma. Dyret havde fire lange hjørnetænder, lange knurhår og en sølvbrun pels. Pumaen knurrede voldsomt. Efter kampen med dyret gik det op for Uwe Sander, at han selv var ilde tilredt efter sit møde med dyret. Hans højre ansigt var revet op, og han havde dybe kradsespor på hele kroppen.

Efter endt lægebehandling tog han hjem. Imens tog et halvt hundrede jægere og tyve politibetjente ud for at jagte pumaen. Man så flere spor efter den, men fandt ikke pumaen selv. Dagen efter blev jagten på dyret intensiveret, blandt andet ved brug af helikopter. Men så vidt Para-nyts redaktion foreløbig har kunnet finde ud af, så fandt man aldrig den rivske puma.

Også i England har man døjet med ukendte kattedyr. De er blevet set, skudt og de har kradset i britiske statsborgere. Fortean Times, April-May 1995-nummeret bringer en større artikel om hændelserne. Så sent som i januar i år har et britisk parlamentsmedlem set et bæst på tæt hold. Vi håber senere at kunne bringe nyt om dette katteri. Måske var det en sag for EU, at udarbejde nogle harmoni-serede regler for omgang med out-of-place dyr!

Henvisninger:

  • Puma løs på Fyn / mich. – Ekstra Bladet 17. maj 1995.
  • Var det en and? / Erik Thomsen. – Fyens Stiftstidende 17. maj 1995.
  • Jacob på seks: Jeg så løven / mich. – Ekstra Bladet 18. maj 1995.
  • Kæmpekatten set igen / Thomas Havely. – Fyens Stiftstidende 18. maj 1995.
  • Løven er en junglekat / Mogens Rasmussen. – Fyens Stiftstidende 18. maj 1995.
  • Ingen lov mod kælerovdyr / Erik Thomsen. – Fyns Stiftstidende 18. maj 1995.
  • Jagten på Simba gået ind på Fyn. – JyskeVestkysten 19. maj 1995.
  • Løven er løs på Fyn. – Politiken 19. maj 1995.
  • Kæmpekat huserer på Fyn. – Det fri Aktuelt 19. maj 1995.
  • Det er sgu en løve / Hanne Füschel. – Ekstra Bladet 22. maj 1995.
  • Løven gik i hundene / Thomas Havely. – Fyens Stiftstidende 20. maj 1995.
  • Fynsk løve var en hund. – JyskeVestkysten 21. maj 1995.
  • Løven spøger stadig. – Fyens Stiftstidende 22. maj 1995.
  • Lossen måske løs på Højfyn / Claus Falkenby. – Fyens Stiftstidende 23. maj 1995.
  • I løvens tegn / Anders Mose Poulsen. – Fyens Stiftstidende 25. maj 1995.
  • Løven er en los / Per Jensen. – Fyens Stiftstidende 26. maj 1995.
  • Så rovdyret lige i øjnene / Lise Thing. – Morgenavisen Fyens Stiftstidende 27. maj 1995.
  • Rovdyret er flyttet nordpå / Anne-Lise Lindharth og Aksel Brahe. – Fyens Stiftstidende 28. maj 1995.
  • Løven er løs igen. – Det fri Aktuelt 29. maj 1995.
  • På sporet af ukendt rovdyr / mat. – Jyllands-Posten 24. juni 1982.
  • Los på fri fod i Lindet Skov / Jyllands-Posten 11. juli 1982.
  • Stor jagt på pumaen – den angreb mand / Kay Rasmussen. – Jyllands-Posten 28. juli 1982.
  • Fortean Times, April-May 1995.

Kilde: Para-nyt 1995 nr. 2

 

Efterspil 18 år senere

Min artikel har medført en vred klage fra en Ove Rasmussen. Han skriver den 1. august 2013:

Med henvisning til ovennævnte artikkel skrevet i deres blad Skeptica, vil jeg hermed gøre Dem opmærksom på at der i historien om Bæstet på Fyn/Skeptica er gjort forsøg på svindel mod min person, idet jeg med navns nævnelse står indflettet i afsnittet “BÆSTET MED PÅ EN KIKKER?” uden på nogen måde at have noget med den sag at gøre. Om det er Deres journalist der er galt afmarcheret eller om der er tale om svindlet med artiklen fra andet hold skal jeg lade være usagt, men indholdet er aldeles usandt og stødende og bliver brugt ved flere passende lejligheder i debatforum om M/K-hundeloven hvor jeg har mine aktive meninger. Senest blev det bragt af en Per Hammerum på en af fødevareminister Mette Gjerstrup´s blok for at genere min person. Jeg vil derfor anmode deres administration om at fjerne den omtalte artikel eller få den korrigeret så mit navn ikke indgår. Jeg overvejer politianmeldelse men vil dog vente til jeg ser om Deres adm. er i stand til at fjerne den meget provokerende og insinuerende forfalskning som fremgår af artiklen af min person.

Det umiddelbare svar var: ”Inden vi foretager os yderlige vil vi gerne have at du kan dokumentere at du er den Ove Rasmussen som er omtalt. Der findes omkring 250 personer i landet der hedder Ove Rasmussen.”

Ove Rasmussens respons på ovenstående:

Jeg kan med stor sikkerhed sige, at jeg IKKE er den du omtaler i artiklen, og det må du også kunne indse da du angiveligt kender den person du omtaler som Ove Rasmussen. Men hvordan modbevise dette når historien udmærket kunne passe på mig set med andres øjne. Jeg har aldrig været på den egn hvor historien kommer fra endsige arbejdet for Otterup Kommune ect. Artiklen og historien bliver brugt i en sammenhæng der meget påfaldende peger mod mig, da jeg er meget aktiv i Muskel/Kamphundedebatten og som sådan er udsat for en hel del useriøs chikane fra en del af de M/K-ejere der deltager i M/K-debatten. Din artikel bruges jævnligt af M/K-debattens deltagere for at genere og mobbe mig og du må kunne forstå at der er brug for at stoppe denne tåbelige og usande indblanding af min person som din historie skaber. Mit navn er efter min mening manipuleret ind i historien på en finurlig måde som ikke er logisk når man ser på sammenhængen, ja man kunne få den mistanke at historien er opdigtet og indflettet mit navn specielt for at ramme mig. Historien virker som jeg ser det stærkt generende for min person og derfor vil jeg opfordre dig til at fjerne navnet Ove Rasmussen i artiklen og f.eks. nøjes med at kalde personen en ansat i Otterup Kommune.

I betragtning af at du skriver at du IKKE er personen nævnt i artiklen og dog fremturer med beskyldninger om “forsøg på svindel” mod din person (sic) og overvejer en politianmeldelse vedrørende en sag som intet har med din person at gøre, kan jeg kun sende dig dette dementi: Nej – jeg vil ikke ændre noget i min artikel!
Venlig hilsen Willy Wegner

Ove Rasmussen: Her kommer historien åbenbart ikke til at slutte for dit svar indeholder ikke noget dementi overhovedet som jeg mener at have krav på sammen med 250 andre af samme navn i DK. Med det svar kan jeg i første omgang kun gå videre til Otterup Kommune og forespørge om de har haft, eller måske stadig har en medarbejder med mit navn omkring den periode hvor du skriver artiklen. Har de ikke det kan der efter min mening kun være tale om en opdigtet historie fra din side eller et direkte forsøg fra din side, at bringe mit navn eller navnet Ove Rasmussen i miskredit. Du er ikke samarbejdsvillig i mit forsøg på at få en mindelig løsning og beskylder mig for at kalde dit artikel for et forsøg på svindel hvad jeg ikke gjorde men fremsagde som en af flere muligheder fra visse personers side udefra.

Jeg er personlig sikker på, med den røverhistorie og den uhistoriske ånd ovennævnte artikel er skrevet i, at de 250 andre Ove Rasmussen´er vil være glade for at deres navn blev fjernet, og jeg er også rimelig sikker på at jeres mange kendte skribenter som I nævner deltager i jeres blad Skeptica og som i roser jer af, angiveligt for at fremvise et blad med en seriøs baggrund, vil blive lettere chokeret over at de deltager med deres navne i et blad jeg mener der måske bliver brugt til at fremme egne interesser ved at miskreditere bestemte personer.
Jeg vil vende tilbage når din artikel er undersøgt nærmere.

Og nu her den 29. januar skriver Ove Selgan Rasmussen:

Hr. Villy Wegner – Efter at have modtaget Deres noget ubehagelige vægring mod at afmystificere min person i forbindelsen med Deres artikel om frit løbende løver i Otterup Kommune har jeg rettet henvendelse til Otterup Kommune og har fået følgende svar der beviser at jeg ikke er den person de omtaler i Deres, efter min mening lidet morsomme røverhistorie.

Ja, ja! Så gik tiden med det. Jeg blot har refereret denne artikel ”Så rovdyret lige i øjnene /af Lise Thing. – Morgenavisen Fyens Stiftstidende 27. maj 1995”, medtaget under min artikels henvisninger.  I Fyens Stiftstidende fremgår det yderligere at Ove Rasmussen fremstår som kommunal traktorfører fra Tørresø. Så ”vores” sjællandske Ove Rasmussen må vel ret beset henvende sig til min kilde for at få fjernet, citat: ”– den meget provokerende og insinuerende forfalskning som fremgår af artiklen af min person.” Øhh – “MIN person”?