af Per Borgaard

Pagtens Ark er genfundet, hævder fire amerikanske arkæologer. Den befinder sig et sted i Jordan.
Fundet er ifølge Jerusalem Post gjort af arkæologer fra Kansas, USA, der holder fundstedet skjult, indtil nødvendige forhandlinger med den jordanske regering er overstået.

Det er ikke 1. april. Beretningen kan være rigtig. Er den det, åbner den mange spørgsmål bl.a. om ejendomsretten til arken.

Lederen af arkæologholdet, Tom Crotser, hævder, at de fandt arken i en hule nær Mount Pisgah ved Det døde Hav. Der skal den have stået urørt i ca. 2.500 år.

Vogtet af engle i drevet guld

Hvad er Pagtens Ark? Alle har hørt om den i skoletiden, men lad os rekapitulere: Det er den kiste, hvori Moses placerede de to stentavler med de ti bud, som han havde modtaget fra Gud på Sinai Bjerg.

Så snart- Moses havde fået styr på israelitterne, der havde brugt hans fravær til at lave en guldkalv og tilbede den, satte han kunstneren Bezal’el til at lave en kiste til tavlerne.

Den blev fremstillet af akacietræ og indvendig og udvendig belagt med guld. Låget var af rent guld og kaldtes sonedækket. (Luther oversatte det ved “nådesstolen”, for der tog Gud sæde, når han talte til Moses.) For begge ender stod engle i drevet guld med ansigtet vendt mod nådesstolen.

Israelitternes største helligdom

Selve kisten menes at have været 120 cm lang, 72 cm bred og lige så høj. Den blev indviet i det andet år efter udvandringen fra Ægypten.

Det skete efter direkte instruks fra Gud, der endda viste Moses et forbillede på Arken: Der vil jeg mødes med dig, og fra sonedækket, fra pladsen mellem de to keruber vil jeg meddele dig alle de bud, jeg har at give dig til israelitterne… Og jeg vil bo midt iblandt Israels børn og være deres Gud…

Da kisten var bragt på plads i tabernaklet, sank skystøtten, som havde vandret foran israelitterne hele vejen fra Ægypten, ned over åbenbaringsteltet “og Herrens herlighed fyldte boligen”.

Om natten skinnede skyen som ild, og hver gang Moses havde været i det helligste for at tale med Herren, strålede hans ansigt af lys, så han måtte dække det til.

Kisten med stentavlerne var israelitternes helligste genstand, men farlig at omgås. Kraften fra den var så voldsom, at man kun kunne bære den på stænger gennem guldringe på begge sider af kisten.

Under de 40 års vandring i ørkenen bar israeliterne arken med sig og placerede den hver aften i åbenbaringsteltet.

Arken skilte Jordans vande

Da folket efter Moses’ død skulle over Jordan for at generobre Abrahams gamle land, gik præsterne foran med arken, og vandet delte sig og stod som en mur nord for dem, mens folket vandrede tørskoet over.

Arken blev også håret i spidsen, da de drog syv gange rundt om Jericho og lod basunerne lyde, så byens mure styrtede i grus.

Senere blev arken placeret byen Silo, og her blev den erobret af nabofolket filistrene. De havde i en periode underkuet israelitterne, og da disse gjorde oprør, lod filistrene arken bringe til Asdod, så den ikke kunne bruges som nationalt samlingspunkt for de oprørske israelitter.

Afguden væltede – og pesten kom

De anbragte den i guden Dagons tempel, men næste morgen lå Dagon-statuen væltet og knust. Så udbrød der pest i Asdod, og horder af mus åd afgrøderne.

Arken blev så flyttet til Gat i filisterland, men plagerne flyttede med. Gat sendte den videre til Ekron – med samme resultat.

Så satte de arken på en vogn trukket af to køer og lod dem slæbe den, hvorhen de ville. Køerne bragte den direkte tilbage til israelitterne.

Derpå stod den i Kirjat-Jearim, til kong David førte den op til Jerusalem.

Rørte arken og døde

Den transport gik ikke problemfrit. Da vognen med arken passerede Nahons tærskeplads, snublede en af okserne, og præsten Uzza rakte en hånd ud og greb fat i Arken for at støtte den.

“Da blussede Herrens vrede op mod Uzza, og Gud slog ham, fordi han rakte hånden ud mod Arken, og han døde på stedet ved siden af Guds Ark.”

Episoden gjorde kong David så bange, at han ikke turde tage arken ind i sin ny regeringsby, men lod den stå hos gatiten Obad-Edom i tre måneder.

“Herren velsignede Obad-Edom og hele hans hus”, fortæller 2. Samuelsbog. Det beroligede kongen, så han lod den føre videre til Jerusalem, hvor han selv dansede af alle kræfter foran Arken.

Senere byggede Kong Salomo templet i Jerusalem og lod arken flytte derind. “Da fyldte skyen Herrens hus, så præsterne af skyen hindredes i at stå og udføre deres tjeneste”.

Arken forsvandt

I templet stod arken, til Nebukadnezar i 587 f. Kr. erobrede Jerusalem, ødelagde templet og slæbte israelitterne bort til det babylonske fangenskab.

Hvad der blev af arken, vides ikke. Men da israelitterne i en lang periode havde været plaget af indbyrdes strid og frafald til nabolandenes afguder, mens landet var kastebold mellem stormagterne Ægypten og Babylon, er det ikke utænkeligt, at rettro i tide har skjult arken med lovens tavler et sikkert sted.

Skjult i en hule

Nu hævder de fire amerikanske arkæologer, at de har genfundet arken ved Mount Pisgah, der er gennemhullet af underjordiske gange og grotter. Ekspeditionen var bragt på sporet via inskriptioner og religiøse tekster i Tyrkiet.

For de nåede arken, måtte de hakke sig gennem et cementlignende lag.

De har ikke taget billeder af fundstedet eller arken, fordi de først vil kontakte den internationale bankmand David de Rotschild. De mener, han vil kunne påvirke de forhandlinger med Jordans regering, som er nødvendige, før man kan foretage en egentlig udgravning og flytte arken.

De vil også kontakte Vatikanet.

Ifølge beskrivelsen er den fundne ark en guldbeslået kiste på 1,2 m. bredde, 1,5 m længde og 1,2 m højde. To engle – 2½ m høje – med vinger af guld vogter over arken i skjulestedet.

Den er noget større, end man har beregnet ud fra målene i Mosebøgerne – men de er oversat ved “alen”, og ingen ved, om en alen på Moses tid var samme mål som senere.

Spørgsmålet er, om det er den rigtige ark. Nogle teologer mener, at den blev ødelagt flere gange og genopbygget.

Det er også et spørgsmål, om den har nogen betydning mere. Profeten Jeremias kaldte under det babylonske fangenskab sine landsmænd til omvendelse og trøstede dem:

– Når I bliver mangfoldige og frugtbare i landet (Israel) i hine dage, lyder det fra Herren, skal de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og tanken om den skal ikke mere opkomme i noget hjerte de skal ikke mere komme den i hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.”

Arken kan blive et stridsspørgsmål

Trods profetens klare ord, kan den fundne ark – hvis den er ægte – blive et stridsspørgsmål. Og ikke kun mellem de lærde.

For jøderne vil den være et endnu større religiøst og natioinalt symbol end grædemuren – den sidste stump af kong Salomos tempel.

Den vil være et direkte bindeled tilbage til folkets rødder årtusinder for Kristus, da Moses førte Abrahams efterkommere ud af Ægypten som en flok forkuede slaver og skabte et stort og stærkt folk af dem.

Den vil være et religiøst symbol, som ikke kan lade nogen jøde urørt. Den er fundet på jordansk område, men der er næppe tvivl om, at Israel vil gøre krav på arken.

Den vil også være hellig for kristne, som betragter den gamle pagt mellem Gud og Israel som forløber for den ny pagt mellem Gud og mennesker, som blev oprettet ved Jesus – da Gud fritog menneskene fra Mose Lov, som vi ikke kunne overholde, og gav os syndernes forladelse ved nåde gennem Kristus.

Men muslimerne – Jordan er jo et muslimsk land – vil næppe godvilligt give slip på Arken, hvis den er ægte. Da Muhammed grundlagde den muslimske tro, inddrog han nemlig både Moses og Jesus som profeter i den.

Hvis Pagtens Ark virkelig er genfundet, kan det betyde en kraftig optrapning af spændingerne i det urolige Mellemøsten.

Moderne myter om Pagtens Ark

Fundet vil også give genlyd i andre cirkler – hos svejtseren Erich von Däniken, der beskedent kalder sig “fortidens profet”, og hans horde af medløbere, som påstår, at “guderne” var væsner fra fjerne planeter, der i den grå fortid greb ind i udviklingen på Jorden.

De tager beretningerne om arkens kraft helt bogstaveligt, men påstår, at den gyldne kiste rummede avanceret teknologi. Når Moses gik ind i det allerhelligste for at tale med Gud, oversætter de det til, at han via en radio i arken talte med rumvæsner. hvis stjerneskib cirklede om Jorden.

De mener, arken rummede en mini-atomreaktor – som i moderne satellitter – som kraftkilde for radioen.

Ifølge den teori skulle Arkens dødbringende kraft være radioaktivitet. De henviser til byldepesten, som måske var en fejlfortolkning af symptomer på radioaktiv bestråling, og til bl.a. Uzza, som blev dræbt, skønt han handlede i den bedste mening. Gud ville kunne skelne mellem ven og fjende, men det kan radioaktivitet ikke, argumenter de.

Man kunne næsten ønske, at arken er fundet – for at lukke munden på de teknokratiske mystikere, der med total foragt for historiske og arkæologiske kendsgerninger faldbyder luftkasteller som fakta.

Inspirationskilde – for underholdning

Men lad os nu se, om der overhovedet er hold i beretningen om fundet af Pagtens Ark.

Bliver den aldrig fundet, vil den stadig være en spændende gåde og inspiration på de mærkværdigste felter.

Det har den f. eks. været for George “Stjernekrigen” Lucas og Steven “Nærkontakt af 3. Grad” Spielberg, der er ophavsmænd til den ikke seriøse, men drønspændende “Raiders of the Lost Ark”, der på dansk har fået det originale navn “Jagten på den forsvundne skat”.

Filmen, der i øjeblikket går i danske biografer, foregår i 1936 og skildrer et forrygende kapløb mellem nazisterne og amerikanerne – personificeret ved arkæologen Indiana Jones – om at finde den forsvundne ark.

De finder den – men alle parter får en streg i regningen, da det viser sig, at arkens kræfter stadig fungerer.

Måske ved vi inden længe, om de også gør det i virkeligheden. Så vil videnskaben stå over for en større gåde end mysteriet om den forsvundne ark.

– – – – – – – – – – – –

Sand profeti?

Mens Jeremias i Det gamle Testamente er den sidste, der omtaler Pagtens Ark – og ikke tilægger den betydning mere – spiller samme profet i de apokryfe Makkabæer-bøger en ganske anden, aktiv rolle i mysteriet om Arken: Han skjulte den, da Nebukadnezar truede Jerusalem.

De apokryfe bøger anses – modsat de kanoniserede for at være legender og derfor ikke rigtigt hjemmehørende i Biblen. Men Makkabæernes 2. bog, 2. kapitel, fortæller:

– Der stod også i skriftet, at profeten efter, at der var kommet et svar fra Gud, bød, at tabernaklet og arken skulle bæres efter ham, og hvorledes han kom ud til bjerget, hvor Moses steg op og så Guds arvedel. Og da Jeremias kom derhen, fandt han en klippehule og bragte tabernaklet, arken og røgofferets alter derind og tillukkede døren. Og nogle af dem, som fulgte med, gik hen for at mærke sig vejen, men de kunne ikke finde den. Men der Jeremias fik det at vide, dadlede han dem og sagde: Det sted skal være ubekendt, indtil Gud samler sit folks menighed igen og vil være den nådig. Og da skal Herren lade disse ting komme for lyset, og da skal Herrens herlighed og skyen ses, således som den også åbenbaredes i Moses tid.

© 1982, 1998 Per Borgaard. Bringes her med forfatterens tilladelse.