af Else Marie Nygaard

Sygehjælper Marianne Johnsrud har netop stukket en blå knappenål i opslagstavlen på Rigshospitalets fødeklinik. Den blå knappenål har hun anbragt ved siden af en guldknappenål. Nålen med det gyldne hoved fortæller, at det var fuldmåne da den spæde dreng kom til verden 2. marts klokken 3.30.

Blandt jordmødre verserer en gammel talemåde om, at man ikke skal tage strikketøjet med på vagt, når det er fuldmåne. Når månen er fuld er der travlt på fødeafdelingerne. Flere af landets fødeafdelinger har tavler som den på Rigshospitalets intime fødeklinik. Klinikken har haft tavlen med fuldmåne-nålene i seks år, men man kan ikke bevise at fuldmånen giver ekstra travlhed. Det var daværende afdelings jordmoder Dorthe Taxbøl, der tog initiativet til tavlen.

– Der er flere kvinder, der kommer forbi, når det er fuldmåne, fordi de mener det er oppe over. De ser på månen og siger til sig selv, nu er det fuldmåne, så bliver det nok i nat at jeg føder. Jeg ved at der har været lavet mange videnskabelige undersøgelser, der viser at der ikke er nogen sammenhæng. Men jeg tror, at der er noget om det et eller andet sted. Personligt ser jeg altid på månen, når jeg kører i vagt, siger Dorthe Taxbøl.

Over de seneste godt 20 år er der internationalt blevet gennemført en række undersøgelser af fuldmånens påståede indvirken på den menneskelige adfærd. I takt med new age-kulturens udbredelse har folketro om blandt andet månens indvirken på den menneskelige psyke fået en rennæssance. For godt 100 år siden var der også stor interesse for måne-fænomener. Det er gennem populær videnskabelige bøger, som hos for eksempel den amerikanske psykolog Arnold Lieber, interessen for måne-fænomener erkommet frem. I bogen beskriver den kontroversielle psykolog, hvordan månens faser kan have »ukendte konsekvenser for mennesket, så ikke alene vores følelser, men for eksempel også vort stofskifte og frugtbarhed påvirkes«. Overlæge Peter Helm fra Hillerød Sygehus er en af de danske læger, der har undersøgt forholdet mellem fødsler og fuldmåne. Det hører til de fleste danskers skolelærdom at fuldmånen trækker i tidevandet, denne viden har givet afsæt til en teori om at fuldmånen også kan trække i fostervandet, så fostervandet på den gravide kvinde går og hun går i fødsel. – Jeg gik igang med undersøgelsen, fordi jeg troede der var en sammenhæng mellem antal af kvinder, der kom ind med vandafgang og fuldmånen. Vi brugte jordmødrenes optegnelser fra 3000 fødsler og kunne konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng, siger Peter Helm.

Også internationalt plan, har der været interesse for fænomenet. Den canadiske psykologi professor, Ivan W. Kelly har analyset 21 studier af fænomenet fra ti lande og konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng. Alligevel holder en del af de ansatte på fødegangene fast ved, at der er noget med månen og antal af fødsler med vandafgang. Overlæge Peter Helm siger: – Personalet tror det bliver ekstra travlt, fordi det er fuldmåne. Så laver du som læge eller jordmoder den kobling, at der er en sammenhæng mellem månen og travlheden, selv om det ikke kan bevises, siger Peter Helm.

Hjælp fra månen til barnløse
I en del litteratur om astrologi, kan man læse at månen også har en indflydelse på mulighederne for at blive gravid. Astrolog Kirsten Tangstad tilbyder hjælp til ufrivilligt barnløse. Hun har lavet beregninger for 3000 par, der gerne ville vide, hvornår der var største chance for at opnå graviditet. Hendes beregninger bygger på den omdiskuterede doktor Jonas teori, der blev udviklet af en læge i det gamle Tjekkoslovakiet for mere end 30 år siden. I følge Jonas teori er ægløsningen relateret til månens faser – når månen har samme vinkelposition som da kvinden blev født, er der størst chance for ægløsning.

– Jeg ser på månens fase i forhold til solen, da kvinden blev født. 13 gange om året vil månen være i nøjagtig den fase, og det giver størst chance for at opnå graviditet, siger Kirsten Tangstad. For 750 kroner får man en liste med de mest fertile datoer for kvinden to år frem. Hun siger selv, at mellem 20 og 25 procent af kunderne opnår graviditet.


Selvmord i måneskin

En af myterne om månen er, at fuldmåne giver ekstra travlhed hos Falck og politi. Falck har for Kristeligt Dagblad kontaktet 10 af landets 15 vagtcentraler og set på antallet antallet af opkald og udrykninger ved sidste fuldmånen i februar. De fleste af vagtcentralerne kunne ikke registrere nogen ændring i arbejdsrytmen på grund af fuldmånen, men flere meldte tilbage, at fuldmånen fik ekstra mange med tryghedsalarmer til at kalde Falck. Tryghedsalarmer er nødkaldsapparater som primært ældre bærer om armen. Falckreder Vagn Sørensen er leder af vagtcentralen for Vestsjællands Amt, hvor fuldmånenætter får ekstra mange til at bruge tryghedsalarmen. På et almindeligt døgn modtager centralen mellem 150 og 200 opkald fra ældre, der ønsker at få kontakt med en hjemmesygeplejerske via tryghedsalarmen. – Når der bliver fuldmåne, er modtager vi 20 procent flere opkald. Sådan har det været i alle de år jeg har siddet på vagtcentralen.

Jeg har talt med mange kollegaer om, hvad det kan skyldes. Det er ikke til at svare på, men der er mange gange mere mellem himmel og jord, siger Vagn Sørensen. Men teorien om at der skulle være ekstra travlt hos Falck og politi bliver afkræftet ved en række udenlandske undersøgelser. Over de sidste 20 år har der været foretaget 12 studier af forholdet mellem månens faser op opkald til politi- og Falck. To amerikanske forskere for eksempel har undersøgt hele 89.893 opkald til 911, den amerikanske pendant til 112, og der viste sig ikke nogen forskel på frekvensen af opkald om det var fuldmåne eller ej. Hvert år begår 900 danskere selvmord desuden registreres der årligt mellem 10.000 og 12.000 selvmordsforsøg. På »Center for Selvmordsforskning« i Odense sidder seniorforsker Gert Jessen undersøgte for et par år siden om der var en sammenhæng han har forsket i om der er en sammenhæng mellem stjernetegn og selvmordsrisiko og ligeledes forholdet mellem fuldmånen og selvmordsrisiko. – Det er en udbredt påstand, at der er flere selvmord og selvmordsforsøg omkring fuldmåne. Men det er en myte. Vel og mærke en sejlivet myte, siger seniorforsker Gert Jessen.

Folketro og poesi
På aftner med fuldmåne hopper medlemmerne af vikingeklubben Jomsborg i vandet ved badeanstalten Den Permanente i Risskov. I klubben har medlemmerne en lang tradition for at holde fuldmånefester.

Vandet i Århus-bugten tager sig ud som silke i måneskinnet, fortæller de. Det københavnske kaffetempel , Amokka, serverer en særlig fuldmånekaffe. Tilberedt på bønner plukket ved fuldmåne i Bolivia, Costa Rica, Santo Domingo og Etiopien, forklarer tjenerne de undrende kunder. Det schweiziske bryggeri Karl Locher fremstiller en øl, der brygges ved fuldmåne. Fuldmåne fest. Den svenske religionshistoriker Olav Hammer mener at vores fascination af de månelysenætter og udbredelsen af mange myter om månefasernes påvirkning på vores adfærd hænger sammen. – Der så mange associationer i vores kultur om månelyse nætter. Der er romantik og poesi fobundet med måneskin. Hos mange mennesker er der samtidig en længsel, ofte ubevidst, efter noget åndeligt og noget højere. Denne længsel projicerer vi efter månen. Folketro og poesi forenes i månen, siger Olav Hammer, der er forfatter til bogen »New Age – En ny folketro?«. Lektor i astronomi Mogens Winther, er medlem af Dansk Skeptikerforening – en sammenslutning af læger, forskere, forfattere, undervisere og andre der forholder sig kritisk til overtro og mange new age-fænomener. Han mener, at troen på fuldmånen passer til vores tid. – Fuldmånen har noget romantisk over sig. Man kan kalde det »den transylvanske effekt«. Det er noget med gamle dage og tilbage til naturen. At det moderne menneskes interesse for månen er stor, kan personalet i »Tyhco Brahe Planetarium & Omnimaxteater« i København bevidne. Stedet besøges årligt af 400.000 gæster, der oplever stjerneforestillinger i det store omnimaxteater. Her mødes »den transylvanske effekt« og naturvidenskabelig undren. Bjørn Frank Jørgensen, der er direktør for planetariet, siger:

– Solen og månen har altid haft en central i vores tro og kultur. Og vi har til alle tider troet, at månen havde en vis kraft, fordi kunne styrede tidevandet. – Mennesket vil gerne se de fysike rammer for vores verden og lære hvad vi er en del af. Derfor er mange fascineret af at observere et andet himmellegme så tæt på som månen.

Verden over bliver der afholdt særlige fuldmånemeditationer og en folkekirke holder særlige fuldmånegudstjenester.

© Else Marie Nygaard. Med venlig tilladelse af forfatteren.