af Paul Kurtz

New Age – ny tidsalder – er et udtryk brugt til at beskrive en række populære trosformer og holdninger. Det samler under sin fane vidt forskellige individer og synspunkter. Generelt set er det en protestbevægelse, der udtrykker mistro til videnskab og som søger at udvikle nye niveauer af “åndelig” bevidsthed.

New Age er indenfor de sidste ti år blevet populariseret af Marilyn Ferguson gennem bogen “The Aquarian conspiracy”, selv om bevægelsen har sine rødder i slutningen af 1960’ernes import af af asiatiske idéer og værdier: zenbuddhisme, transcendental meditation, yoga osv. Et antal teoretikere og skribenter fremstår nu som talsmænd for bevægelsen, eksempelvis Baba Ram Dass, David Spangler, Judith Skutch og George Leonard. I en vis forstand er New Age med sin afvisning af det etablerede en fortsættelse af modkulturen fra 60’erne og begyndelsen af 70’erne, selv om den i dag går ud over den ideologiske protest fra den tid. Den har gennemsyret mange aspekter i amerikansk kultur: forlagsindustrien, massemedierne, og selve det amerikanske samfund har taget dets tekniker og værdier til sig.

Enkelte tilhængere af New Age fremhæver, at den i sit udgangspunkt er en religiøs eller kvasireligiøs bevægelse. New Agere er kritiske overfor det de kalder “videnskabelig materialisme”. De tror der findes skjulte “åndelige dimensioner” i virkeligheden, og at disse ikke lader sig undersøge ved videnskabens eksperimentelle metoder. De siger at videnskaben har svigtet os ved at skabe en videnskabelig-teknologisk civilisation der degraderer humanistiske værdier og truer menneskets overlevelse. De påstår, at betoningen af objektive metoder for forståelse overser de “subjektive oplevelsesdimensioner” og de intuitive og mystiske kilder til sandhed. De erindrer sig Kierkegaard og sætter lighedstegn mellem subjektivitet og sandhed.

Denne poetisk-epistomologiske protest er lig den der karakteriserede den tidligere romantiske bevægelse. Fornuft er for begrænset, siger New Agerne; den ignorerer hele området af menneskelig erfaring. Man kan sagtens være enig i, at den estetiske, emotionelle og moralske del af menneskets natur ikke bør sløres, at mennesket er en højst kompleks og subtil skabning der ikke så let kan kategoriseres af nogen som helst videnskab. På den anden side er det vanskeligt at bedømme subjektive påstande om sandhed, med mindre disse er klart definerede og kan stadfæstes af uafhængige observationer der bygger på beviser; at disse kan imødegå de standarder der kræves af rationel sammenhæng. Hvordan kan vi afgøre hvorvidt nogle specielle oplevelser er en ægte sandhedskilde, eller blot narcissistisk illusion, medmindre de lader sig separere fra personlig påvirkning og kan undersøges efter intersubjektive kriterier? De videnskaber der beskæftiger sig med de psykologiske, adfærdsmæssige og sociale aspekter vurderer alle påstande om sandhed som hypoteser indtil de er blevet verificeret. Vi bør undgå fristelsen til soloistisk drømmeri, for det vil altid være nødvendigt at konfrontere vore subjektive opfattelser med en ydre verden.

Da CSICOP (skeptikerorganisationen The Committee for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal. Red.) i november 1988 bestemte sig for, at Chicago-konferencen skulle hellige sig en undersøgelse af New Age – faktisk det første videnskabelige symposium med dette formål – satte vi ikke nogle spørgsmålstegn ved alle New Age-påstande; nogle af idéerne synes at være fornuftige. For eksempel støtter New Agerne miljøbevægelsen og indser behovet for at tage sig af naturens økologiske balance. De peger på nødvendigheden af, at udvikle en global bevidsthed og at den menneskelige art skal betragtes som et verdenssamfund, og de vil trænge igennem snævertsynede loyalitetsforhold og udvikle en global etik. Mange mennesker deler disse synspunkter – men de er ikke eneståede for New Age-bevægelsen.

New Age-tilhængere spiller også på menneske-potential-bevægelsen og A.H. Maslows og Carl Rodgers humanistiske psykologi, der understreger værdien af menneskelig kreativitet. De er kritiske overfor dogmatisk, institutioneret religion og vil søge “nye kilder til religiøs oplevelse”. Men mange kristne fundamentalister er også kritiske overfor New Age og mener, at den repræsenterer en “forfalsket åndelighed”.

CSICOPs Chicago-konference valgte at undgå disse filosofiske og moralske spørgsmål og fokuserede i stedet på pseudovidenskabelig New Age-tro. Mange New Agere har akcepteret et antal højst diskutable påstande, der ikke står for en kritisk vurdering. Astrologi spiller en fremtrædende rolle på trods af, at der til dags dato ikke findes empiriske data som støtter den. Det gælder også “kanalisering”, som ganske enkelt er det 19. århundredes spiritisme forskønnet med nye udtryk, der er mere i pagt med elektronikkens tidsalder. New Agere har ikke gjort sig synderlige anstrengelser for at vurdere påstandene fra udøverne af kanalisering, som stadig hensætter sig i trance og viderebringer budskaber, som de påstår kommer fra “skabninger” fra “den anden side”.

På samme måde er troen på reinkarnation blevet adopteret af New Agere, og selv hypnose bliver i dag brugt til at “føre mennesker tilbage” til tidligere liv. Shirley MacLaine påstår, at hun levede et af sine liv som prostitueret under den franske revolution, og at hun til slut blev halshugget. Det er måske unfair at betragte MacLaine som en ledende New Age-guru, men sikkert er det, at hun repræsenterer dens mest populære udtryksform.

Uanset dette, så favner New Agerne mange dårligt definerede, uverificerede påstande og godtager ganske enkelt et bredt spektrum af psykiske fænomener som fakta; det gælder: prekognition, psykokinese, astral projektion, levitation, clairvoyance mm. Dertil kommer “krystalkraft”, som lader til at have en lidt anden effekt end blot at berige forhandlerne. Særlig grund til bekymring giver den umådelige popularitet af “holistisk” medicin og alternative former for terapi. Dr. Bernard Siegel påstår i sin bestseller “Love, medicin and miracles”, at hans patienter med deres blotte vilje kan fjerne kræft, på trods af at hans dokumentation er anekdotisk. Det samme gælder ufo-bortførelserne, der i lighed med “beviserne” på tidligere liv er baseret på regressiv hypnose.

Lad mig nævne at vi invitrede et antal New Age-ledere til at præsentere deres synspunkter på konferencen, inklusive Shirley MacLaine, Kevin Ryerson og andre, men uden held. Alligevel har jeg glæden af at kunne rapportere, at adskillige talere repræsenterede New Age-perspektivet og på den måde sørgede for en afbalanceret konference.

I tråd med CSICOPs ønske om at udvide sine forskningsområder ud over de klassiske paranormale påstande, indeholdt programmet også indslag om kryptozoologi og grafologi, med tilhængere og modstandere på lige fod i begge emner. Det er vort synspunkt, at når et tema får solid og ligevægtig omtale, og når medierne sørger for en kritisk vurdering, så er der kun lidt behov for at CSICOP spiller en fremtrædende rolle. CSICOP ønsker primært at fokusere på den traditionelle videnskabs grænseområder og underkaste usædvanlige påstande en kritisk vurdering. Og lad mig gentage: Vi starter ikke på præmisser der siger, at et område er illegitimt og at dets påstande er usande; vi ønsker ganske enkelt at undersøge beviserne for og imod for at se, om der findes nogen objektiv grund til at støtte dem.

Chicago-konferencen var et særdeles nyttigt møde. Den viste at mange af præmisserne for New Age hviler på usikker grund – i det mindste deres paranormale dimensioner – og at der faktisk er tale om den gamle spiritualisme i moderne iklædning.

Kilde: NIVFO bulletin 1990, nr. 1. Oversat af Willy Wegner.