af Mikael Rothstein

I de seneste årtier er en lang række religiøse forestillinger og terapeutiske teknikker dukket op i den vestlige verden, også i Danmark. Det begyndte så småt i slutningen af 1950’erne og tog for alvor fart i begyndelsen af 1970’erne.

Fænomenet viste sig både i form af nye religioner eller trossamfund og langt vigtigere i form af en bred folkelig interesse for begreber og forestillinger, som på den ene eller anden måde er utraditionelle.

Det kaldes New Age (= den nye tid), og mange af stikordene er velkendte: personlig udvikling, astrologi, healing, terapi, reinkarnation og meditation. Andre er mindre kendte: kanalisering, shamanisme, flyvende tallerkener, modergudinder og pyramide-energi.

New Age er samlebetegnelse for et virvar af begreber, forestillinger og adfærdsformer, som ganske vist er forskellige, men alligevel har rod i en fælles vision, hvor man forestiller sit at verden står på tærsklen til en ny tid.

Ud fra astrologiske antagelser mener New Age-bevægelsens medlemmer, at verden nu går ind i Vandbærerens tidsalder, og at menneskehedens bevidsthed derfor vil ændre sig. Der vil ske en åndelig opvågnen, mennesker vil nå kosmisk bevidsthed og forstå altings sammenhæng.

Det overordnede mål er at ændre menneskets bevidsthed, men resultatet vil på lidt længere sigt være en forandring af hele verden. Man forestiller sig en helliggjort verden, hvor alt er i harmoni, og alle mennesker lever i åndelig oplysning. Det altafgørende redskab er åndelige energier.

Energi-begrebet går igen i al New Age-tænkning, men som regel uden konkretisering. Der er ikke tale om energi svarende til lys, varme eller elektricitet. “Energien” er anderledes grundlæggende for universet og kan, når den findes i meditationer, i forbindelse med healing eller på anden måde, stille mennesket i et direkte forhold til det guddommelige.

Af og til fremstår energien ligefrem som det guddommelige. Andre gange er det mere konkrete gude-lignende skikkelser, man har for sig.

Grundlæggende mener New Age-bevægelsens medlemmer, at store historiske eller mytologiske religiøse ledere – som Jesus, Buddha, Krishna og flere er individuelle manifestationer af et universelt guddommeligt princip.

Den totale sandhed
En lang række åndelige mestre, som enten lever, har levet eller tillægges en eksistens på andre planeter eller i andre universer, dyrkes som idealer og bruges som forbindelsesled mellem det enkelte menneske og det store guddommelige. Ikke mindst teosofiens mestre Mahatmaerne, som søger viden om det guddommelige gennem spekulativ tænkning og intuition – spiller en central rolle.

Målet er i alle tilfælde at udvikle en universel religon, eller rettere ophæve enhver religion til fordel for den totalt udfoldede Sandhed.

Økologi spiller også en rolle i New Age-bevidstheden: Balancen i det indre menneske og balancen i forhold til det guddommelige kræver også balance i forhold til naturen.

På den baggrund har man udviklet en forkærlighed for såkaldte naturfolk, hvis livsstil betragtes gennem romantiske briller. New Age-bevægelsens interesse for fx Nordamerikas indianere må ses som et led i opgøret med den industrialiserede, teknologiske vestlige verden. Hos indianerne finder New Age-interesserede, hvad de opfatter som noget oprindeligt, uspoleret. Det er derfor ganske almindeligt, at indianske myter og ritualer (fx shamanisme) indgår i mange New Age-aktiviteter. Indianerne er til gengæld lidt trætte af den form for interesse og har fx haft problemer med hvide New Age-interesserede, som brugte indianernes helligsteder til New Age-ritualer.

Medlemmerne af New Agebevægelsen sætter erfaring over tro, fokuserer på fælles mål snarere end fælles trosforestillinger og modsætter sig central styring. På den sociale side har New Age-aktiviteterne karakter af netværk. Der er ikke tale om en enkelt organisation.

Historiske forudsætninger
Den vigtigste forudsætning for New Age-forestillingerne er mødet mellem Øst og Vest. Allerede siden 1870’erne havde religiøse forkyndere (teosoffer) bevidst søgt at integrere hinduistiske og buddhistiske forestillinger i den vestlige tankeverden. Andre – de såkaldt New Thought-meninger omkring århundredeskiftet – havde en forkærlighed for mystik, oplevelser af enhed med det guddommelige, og både teosoffer og New Thought-ideologer hvilede på den europæiske okkultisme og metafysik, som kendes hele vejen fra den tidlige middelalder til i dag.

New Age-ideologierne udvikler disse træk yderligere og tilstræber i dag den store, universelle syntese.

Den moderne naturvidenskab udgør et andet vigtigt element i New Age-tænkningen. Man mener fx, at den nye fysik beskriver verden på en måde, der svarer til det, man finder i de gamle religioners trossystemer, og et led i New Age-strategierne er derfor at forene det ældste med det nyeste.

I politisk sammenhæng spillede ungdomsoprøret fra slutningen af 1960’erne en betydelig rolle, netop fordi det søgte at formulere nye værdier, kulturelle såvel som religiøse. Helt konkret var det også i Californien, samme sted som Hippie-kulturen havde sit arnested, at New Age-bevægelsen for alvor fik fart. New Age-tankerne har altså en fast forbindelse til nutiden og udviklingen i det moderne samfund, og verdsliggørelsen, teknologi-udviklingen og den politiske frigørelse spiller også ind.

New Age-bevægelsens tre lag
New Age-miljøet kan groft sagt opdeles i tre lag: en lille gruppe af fremtrædende ideologer, en større gruppe af formidlere og en stor gruppe af brugere.

Men som alt andet i New Age-sammenhæng er der grænser for generaliseringernes gyldighed. Ideologerne siger meget forskellige ting, formidlerne virker på mange forskellige måder, og brugerne tager forskellige ting til sig. Men fælles for al New Age-ideologi er bestræbelserne på at beskrive verden som sammenhængende og meningsfuld.

Karakteristiske stikord er integration og harmoni. Man taler om holisme. Dette begreb er inspireret af indiske forestillinger om altings enhed, og blandt New Age-ideologerne hersker der da også en vis forkærlighed for indisk religion. I bog efter bog beskrives det, hvordan det individuelle i virkeligheden er en del af en større kollektiv bevidsthed, og et utal af veje -terapier, ritualer og teknikker -anvises til en højere erkendelse af dette forhold.

Indisk religion er dog ikke det eneste, der forkyndes. Enhver religiøs tradition inddrages i princippet. Det princip er en arv fra teosofien, som hovedparten af New Age-forestillingerne bygger på. Det omfattende netværk af formidlere – healere, terapeuter, astrologer, clairvoyante, vejledere etc. – trækker på denne litteratur, udvikler den selv og omsætter den i praksis. Deres klienter, brugerne, udgør så netværkets største gruppe.

Et vigtigt princip i New-Agesammenhæng er tilbøjeligheden til at lade det enkelte menneske selv sammensætte sit religiøse system.

Kosmisk bolsjepose
Man kan tale om en slags kosmisk bolsjepose, hvor det enkelte menneske selv vælger, hvilke religiøse og filosofiske elementer han eller hun vil forholde sig til.

Antallet af filosofier, ideologier, terapier, ritualer og trossystemer i New Age-sammenhæng er da også langt større end det sæt af forestillinger og adfærdsformer, som den enkelte vælger. Til gengæld er der også en bemærkelsesværdig fleksibilitet i New Age-miljøet, som gør, at det ene element hurtigt kan blive skiftet ud med det andet.

Nogle foretrækker krystalhealing, andre massage, nogle anerkender eksistensen af et åndeligt broderskab, som vejleder menneskene (evt. fra flyvende tallerkener), mens andre anser menneskets iboenende, men slumrende kræfter for det afgørende. De fleste integrerer New Age-elementer i et ellers almindeligt levned, mens New Age-visionerne og New Age-miljøet for nogle få danner rammen om hele tilværelsen.

En gennemgående tanke i New Age-bevægelsen er forestillingen om reinkarnation. Der er dog aldrig tale om en traditionel hinduistisk reinkarnations-forestilling. New Agebevægelsen forkynder en evig positiv udvikling: Mennesket er i evig udvikling, og det går stedse fremad.

New Age-markedet
New Age-miljøet kan også karakteriseres som et marked. Meget ofte består det religiøse eller spirituelle engagement i erhvervelsen af en “vare”, typisk deltagelse på et kursus, konsultation hos en healer eller noget tilsvarende. Og udbudet er stort. Tidsskriftet Nyt Aspekt udkommer således med et særligt tillæg, hvor hundreder af terapeuter, clairvoyante, healere, medier, “kanaler” etc. etc. annoncerer. Der eksisterer ligefrem en offentlig tilgængelig database ved navn Alternativnøglen, hvor man kan søge den ekspertise, man ønsker.

Bog- og plademarkedet er også stort. Næsten alle boghandlere forhandler New Age-litteratur, og en række boglader har specialiseret sig i den. Her kan man også købe penduler, astrologisk værktøj, diverse terapeutiske effekter som fx den såkaldte Syvstjerne, et stykke indgraveret metal, der hævdes at formidle kosmisk healende energi til den, som bruger den. Man kan også købe krystaller og minutiøs vejledning i, hvilken type sten man aktuelt har brug for. Endelig er helsekost-butikker en vigtig brik i det sandede mønster.

Folkelig religiøsitet
Så måske er New Age ikke så nyt endda: Der er tale om en bred, folkelig religiøsitet. Bevægelsen har ingen faste institutioner, ingen officielle repræsentanter og ingen alment anerkendte ledere. Aktiviteterne fokuserer på udvikling og helbredelse, og det hele sker parallelt med samfundets officielle religions aktiviteter og forkyndelse.

Det minder meget om det traditionelle før-industrielle samfunds folketro. Der har nemlig altid været uofficielle folkelige religiøse aktiviteter igang ved siden af den officielle religion. De kloge koner, fx, som kunne helbrede med urter eller håndspålæggelse, ligner på mange måder moderne healere. Det er også typisk for folkelige religiøse traditioner, at de ikke opfatter sig selv som modsætning til den officielle religion, men som et supplement til den.

Gode kristne konsulterede de kloge koner, når de var syge, og i dag opsøger også almindelige folkekirkedanskere en healer, når ryggen værker, eller myoserne er for slemme. Eller når de bliver indhentet af uhyggelige sygdomme som kræft eller AIDS.

Spådomskunst – i New Age-sammenhæng utallige variationer, typisk astrologi -er også en klassisk, folkelig foreteelse.

Mirakelberetningeme har også mange fortilfælde: 1600′-tallets hekse var bl.a. under anklage for at gøre umulige ting, og i dag ser mange med mistro på healere, der påstås at have helbredt svær sygdom.

Amuletter, symboler, sten, urter, massage osv. er på ingen måde nye, men tværtom meget gamle religiøse virkemidler.

På den baggrund giver det god mening at se New Age-bevægelsen som et udtryk for den moderne verdens folkelige religiøsitet, især hvis man ser på den rituelle side af sagen og i betydningen bredt anvendte religiøse former, som ikke er bundet til særlige institutioner og. ikke nyder no en form for officiel anerkendelse.

New Age-bevægelsen er blevet opfattet som en trussel mod intellektualisme og rationel tænkning. Fx har forskere beklaget New Age-bevægelsens omklamring af naturvidenskaben. Et tilbageskridt for intellektualismen, er New Age-bevægelsen blevet kaldt.

Den stærkeste kritik rejses fra kirkeligt hold: New Age-ideologierne ser stort på den kristne idé om Gud, transformerer Jesus til en åndelig mester blandt mange andre og erklærer sig ofte i direkte opposition til kirken som institution.

I alle tilfælde er New Age-bevægelsen udtryk for en tilbagevenden til en religiøs tolkning af tilværelsen først som sidst formodentlig en reaktion på det vestlige industrisamfunds tab af religionen. Den er en tilbagevenden til magiske ritualer og en ny søgen efter det guddommelige. Dermed er New Age-bevægelsen også en ny måde at være sammen på, en ny form for fællesskab.

© 1994 Mikael Rothstein. Bringes her med forfatterens tilladelse.