af Poul Kastrup

Det er ikke her hensigten at drage eksistensen af de flyvende tallerkener i tvivl. Det må anses for bevist gennem utallige iagttagelser, at de eksisterer og at der står intelligens bagved. Men så er spørgsmålet: Hvad er de, hvorfra kommer de, og hvad vil de? Der er efterhånden udgivet mange bøger om dette emne, hvoraf nogle beskæftiger sig med de eventuelle videnskabelige hypoteser, der kan fremsættes i forbindelse hermed. Andre behandler det store bevismateriale, der eksisterer i form af utallige autentiske beretninger, og kan deraf drage visse konklusioner, navnlig i retning af, hvad de flyvende tallerkener ikke kan være, og dette er naturligvis betydningsfuldt overfor de forskellige påstande om naturfænomener, hallucinationer, svindel etc., og endelig vil andre forfattere beskæftige sig med sagen udfra påstanden om personlige kontakter med de intelligenser, der står bagved tallerkenerne.

Der findes således mange beviser for, hvad de flyvende tallerkener ikke kan være, men i virkeligheden intet bevis for, hvad de i virkeligheden er, – udover den rent logiske slutning, som endnu savner det endelige bevis.

Forfattere som George Adamski, Orfeo Angelucci, Daniel Fry, Truman Bethurum og andre (1), har detaljeret berettet om deres personlige kontakt med de væsener, der findes i disse flyvende tallerkener, men det skal ikke nægtes, at disse forfatteres beretninger virker nok så overbevisende, og det er da heller ikke her at drage disse forfattere i tvivl, men når talen drejer sig om bevis eller ikke bevis, må spørgsmålet vedrørende disse forfatteres personlige kontakter stadig stå åbent – indtil videre.

Mon ikke det ville være sundt at tage forestillingen om de flyvende tallerkener op til revision, særlig, da der, både her i landet og i udlandet, bogstaveligt talt er vokset veritable “menigheder” op om dette spørgsmål, idet man, vel nok fortrinsvis ud fra Adamski’s, Angelucci’s og Fry’s bøger, anser de flyvende tallerkener som en slags frelsende engle i vor fortvivlede verdenssituation, og at de en skønne dag vil lande og blivet hilst med glade hallelujahråb fra de troende. Man må vist passe på ikke at komme for langt ind i en sådan tankegang, som nemt kan være udtryk for en virkelighedsflugt, en art eskapisme.

En bog som er velegnet til at bringe “drømmerne” ned på jorden igen, men som samtidig åbner nye perspektiver, i retning af det ukendte, det fantastiske, er forfatteren Gray Barker’s: “They knew too much about flying saucers” (De vidste for meget om de flyvende tallerkener)(2).

Det er i høj grad muligt, at de flyvende tallerkener en dag vil komme til at gribe ind i verdenssituationen, men det er lige så sandsynligt, at det måske bliver på en anden måde end den, der kommer til udtryk i mange tallerkentilhængeres apokalyptiske forestillinger.

Gray Barker begyndte at interessere sig for emnet, og blev efterhånden opslugt af det, og ville med alle midler forsøge at trænge til bunds i mysteriet. Resultatet var, at han stødte på så mange gådefulde omstændigheder, at hans forsøg på en opklaring tværtimod havde til følge, at mysteriet blev tættere end nogensinde.

En af disse omstændigheder kan berettes her. Han fik forbindelse med Albert K. Bender, der var redaktør af et amerikansk tallerken-tidsskrift samt formand for en stor tallerken-organisation (3). Bender var naturligvis levende interesseret i alle undersøgelser indenfor dette emne, og skrev vidt og bredt om tallerken-sagen. Men pludselig skete der noget. Al Bender fraskrev sig formandsposten i sin organisation, ophørte med at redigere tallerken-bladet, og forholdt sig i det hele taget tavs som graven.

Man gik ham naturligvis på klingen for at få at vide, hvorfor han pludselig havde foretaget denne kovending. Det viste sig, at han stadig troede på de flyvende tallerkener, og at hans holdning aldeles ikke var dikteret af en opstået tvivl om disses eksistens, men der var kommet noget uventet ind i billedet. Der var i hans sind opstået en teori angående de flyvende tallerkener, og denne teori havde han grublet over i længere tid. Han havde tilladt sig selv, i sine spekulationer at bevæge sig ind på det “fantastiske område”, og havde pludselig snublet over den endelige løsning. Han nedfældede sine betragtninger i en artikel, som han sendte til en bekendt.

Dagen efter fik han besøg af tre mænd, som udbad sig en samtale med ham. De forbløffede ham ved at være i besiddelse af hans artikel, som åbenbart ikke var nået sit bestemmelsessted. Hvad samtalen gik ud på, vides ikke, men de indrømmede Bender, at han var kommet på spor af sandheden, og gav ham ydermere så mange supplerende oplysninger angående emnet, at Bender i den grad blev bragt fra koncepterne, at han var syg i tre dage på grund af sindsbevægelsen. Under samtalen blev der lagt pres på Bender, således, at han på sit æresord ikke fremtidigt ville udtale sig om resultatet af sine spekulationer angående de flyvende tallerkener.

Under senere samtaler og interviews med Bender var det yderst sparsomme oplysninger, man fik ud af ham, og de udtalelser, han kom med, tjente snarere til at forøge mysteriet end end til at formindske det. Om mysteriets løsning kunne Bender kun sige, at svaret i sandhed var fantastisk. Hermed kan næppe hentydes til, at tallerkenerne er rumskibe, eftersom denne antagelse jo forlængst er udbredt over hele verden. En bekræftelse på denne antagelse ville derfor næppe kunne bibringe Bender et chock. Det er derfor utvivlsomt, at der er noget andet, vedrørende de flyvende tallerkener, som folk i almindelighed ikke tænker på, noget, der, for at bruge Benders udtryk, er “fantastisk”. Og når en mand som Bender, der i forvejen er fortrolig med de mangfoldige tallerken-hypoteser, bruger ordet “fantastisk”, må det vist opfattes som noget ganske særligt. Det forbløffende resultat af samtalen med de tre mænd, var imidlertid, at Bender tilsyneladende mistede enhver interesse for de flyvende tallerkener og på det bestemteste nægtede at beskæftige sig mere med sagen.

Han blev dog presset til at komme med forskellige forblommede udtalelser, der kun bidrog til at øge mystikken. På spørgsmålet om regeringen kendte løsningen om de flyvende tallerkener, var svaret, at den havde vidst besked hermed i flere år.

Spørgeren fortsætter: Vil de fortælle folk, hvad det drejer sig om?

Svar: Det kommer til et punkt, hvor de vil blive nødt til det.

Spørgeren: Hvornår vil regeringen fortælle folk om de flyvende tallerkener?

Svar: Hvis det ikke sker indenfor fire måneder, vil det ikke ske indenfor fire år.

Spørgeren: Vil det skræmme en del mennesker?

Svar: Hvis mennesker som du og jeg har en id‚ om hvad tallerkenerne er, og venter noget usædvanlig og fantastisk, så tænk på, hvad der ville ske, hvis det pludseligt fortælles til mennesker, der er komplet uforberedte.

Spørgeren: Har vi noget forsvar imod det?

Svar: Nej.

Spørgeren: Kan vi standse det, der skal til at ske?

Svar: Lige da de tre mænd, der besøgte mig, skulle gå, tøvede en af dem et øjeblik og sagde: “I vor regering har vi de klogeste hoveder i landet. De kan ikke finde noget forsvar. Hvor kan du da gøre noget ved det?”

Spørgeren: I det tilfælde ville jeg købe et godt gevær.

Svar: Det vil ikke hjælpe dig meget.

Spørgeren: Kan det ikke stoppes af en kugle?

Svar: Det kan jeg ikke besvare.

Spørgeren: Hvorfor kan du ikke tale frit om dette?

Svar: Da de tre mænd forlod mig, sagde en af dem: “Jeg antager, du v‚d, at du er bundet af dit æresord som amerikaner. Hvis jeg hører et eneste ord fra din side, vil du komme i vanskeligheder.”

Spørgeren: Hvad vil der ske med verden, når menneskene finder ud af det med de flyvende tallerkener?

Svar: Der vil blive en hel del forandringer i alting.

Spørgeren: Vil det berøre videnskaben?

Svar: Der vil komme et stort skår i den.

Spørgeren: Hvorfor tøver du i nogle sekunder, før du besvarer mine spørgsmål?

Svar: Jeg er bange for at fortale mig. Hvis jeg gør det, vil jeg komme i en mængde vanskeligheder.

Spørgeren: Med den oplysning, du påstår at have om de flyvende tallerkener, hvis du skrev om det og offentliggjorde det, hvad ville der så ske?

Svar: Jeg ville sandsynligvis gå over i verdenshistorien, og formodentlig ende i fængsel for lang tid.

Spørgeren: Vil det berøre alle menneskers liv?

Svar: Der vil blive forandringer i enhvers liv.

Spørgeren: Du sagde, at de tre mænd, der besøgte dig, var temmelig hårde mod dig. Kan du sige mig, hvad du mente med det?

Svar: De var ikke altfor venlige.

Som man vil se af denne samtale, er oplysningerne sparsomme, og dog talende. Forfatteren Gray Barker forsøger at finde ud af, om disse ukendte mænd var udsendte af regeringen, men finder ingen støtte for denne antagelse. Man kunne muligvis tænke sig, at de var udsendte af regeringen, som igen handlede under diktat af en højere instans. Under alle omstændigheder må de have brugt temmelig stærke argumenter for at lukke munden så aldeles på Bender. Men Gray Barker fortsætte sine undersøgelser, eftersom de gådefulde omstændigheder vedrørende den forhenværende tallerken-enthusiast havde givet ham blod på tanden. Under sine korrespondancer med ledere af andre tallerken-organisationer har han bl.a. forbindelse med Jarrold i Australien, som dér leder en forskningsgruppe for flyvende tallerkener (4). Han blev mildest talt forbløffet, da han erfarede, at Jarrold pludselig var kommet i den situation, at han ikke mere kunne udtale sig om sine meninger angående de flyvende tallerkener. Det var det mystiske resultat af besøget af en ukendt mand, som havde opnået Jarrold’s æresord for tavshed. Han var dog noget mere meddelsom end Bender, uden dog at åbenbare noget virkeligt. I en lederartikel i Space Review skrev han: “Idet man analyserer de begivenheder, som fører op til vor organisations skæbne og det sidste nummer af Space Review kan der drages en uhyre vigtig konklusion, og det er, hvis kendsgerningerne er, hvad de synes at være, at de mangfoldige teorier angående flyvende tallerkeners oprindelse kan drastisk reduceres til to. Den ene er, at tallerkenerne skulle komme fra Mars, med alt hvad denne betydningsfulde kendsgerning udtrykker og indebærer. – Den anden teori indfører en svimlende begivenhed, som uheldigvis, af meget vitale grunde, ikke kan åbenbares, eller end ikke diskuteres teoretisk. Alt hvad der kan udtrykkes her er, at den specielle oplysning understreger årsagen til de flyvende tallerkener snarere end deres oprindelse.”

Som man ser, giver de undersøgelser, som Gray Barker har foretaget, et noget andet syn på de flyvende tallerkener end det umiddelbare opbyggelige, der udstråler fra Adamski’s og Angelucci’s bøger, uden i og for sig at benægte dem. Det er muligt, at disse bøger er sande, men det er ligeså øjensynligt, at der, foruden det, der står i disse bøger, findes en hemmelighed om de flyvende tallerkener, som for enhver pris må skjules for offentligheden. Jarrold siger, at det drejer sig om en svimlende begivenhed (staggering event), og Bender siger, at løsningen er fantastisk.

Man har derfor lov at gætte på, at det står i forbindelse med planetens og menneskehedens allernærmeste fremtid, og den, der gætter mest fantastisk, er åbenbart nærmest ved svaret.

Noter og kommentarer

  1. George Adamskis bøger har allerede været omtalt i andre noter til afsnit i denne bog, men Orfeo Angelucci skrev i 1955 bogen “The secret of the saucers”, og året før udkom Daniel W. Frys “The White Sands incident”, der osse findes oversat til dansk: “Hændelsen ved White Sands”, Kbh., 1971. Endelig udkom Truman Bethurums bog “Aboard a flying saucer” i 1954.
  2. “They knew too much about flying saucers” af Gray Barker. New York, 1956.
  3. Albert K. Bender var leder af IFSB = The International Flying Saucer Bureau, stiftet i april 1952, og som udgav bladet Space Review. I 1962 udkom Benders egen bog om, hvad der var sket: “Flying saucers and the three men”, udgivet på Gray Barkers forlag Saucerian Books i Clarksburg, WV., USA. Læs også her.
  4. Edgar R. Jerrold var leder af The Australian Flying Saucer Bureau, der blev stiftet nogenlunde samtidig med ovenstående IFSB, og som udgav The Australian Flying Saucer Magazine. De to organisationer var i forbindelse med hinanden.

Kilde: Psykisk Forum, oktober 1958

[*]