af Poul Kastrup

Otis T. Carr er navnet på en opfinder, som hævder at have fundet hemmeligheden ved drivkraften for de flyvende tallerkener (1). På nærværende tidspunkt vil det vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt det drejer sig om alvor, eller det blot er et af de mange forsøg på at skabe sensationer omkring dette stærkt omdiskuterede emne. Havde det drejet sig om en almindelig ubekendt mand, der blot fremsatte fantastiske påstande, ville man sikkert have affærdiget hele spørgsmålet med et skuldertræk, men Otis T. Carr var Nicola Tesla’s (2) fortrolige og en elev af denne store opfinder, der ved sin død efterlod ham og Arthur H. Matthews (3) resultaterne af sine opdagelser.

Mr. Carr har på basis af det videreførte arbejde startet selskabet OTC Enterprises med det formål at udnytte hvad han kalder “den frie energi”, og hævder at anvendelsen af denne energi vil kunne få et fartøj til at bevæge sig ud i verdensrummet, formodentlig på samme måde som de flyvende tallerkener, ligesom denne energiform ville kunne overflødiggøre alle andre energiformer, som hidtil kendes, indbefattet atomenergien, der jo også har uheldige radioaktive bivirkninger.

Desværre faldt det første forsøg på at demonstrere et sådant fartøj offentligt uheldigt ud. Det fandt sted i Oklahoma City i april måned, og mange hundrede mennesker havde indfundet sig, for at overvære dette forsøg. Der skete imidlertid intet, og de mange mennesker måtte rejse bort igen med uforettet sag, idet forsøget grundet på “tekniske vanskeligheder” måtte udsættes på ubestemt tid.

Selvfølgelig! – vil skeptikeren sige med et overbærende smil, – når det endelig kommer an på et virkeligt bevis på den “frie energi” eller “de flyvende tallerkener” eller andre hel- eller halv-okkulte påstande, glipper det altid i det afgørende øjeblik. – Ja, desværre er det ofte tilfældet, og man kan næppe fortænke mennesker, der er forankret i en håndfast tredimensionel opfattelse af tilværelsens gåder, at de kommer til det resultat, at det hele er et resultat af overspændte menneskers fantasi. Vor hjemlige ekspert på det astronomiske område, herr magister Luplau Jansen (4), har således forlængst gennemarbejdet hele det store materiale, der findes vedrørende begrebet de fyvende tallerkener. Det må man da formode, siden han kategorisk kan erklære, at det hele er opspind fra ende til anden, for man kan vel ikke tænke sig, at en videnskabsmand kan fordømme en ting, som han ikke har undersøgt? Men man kan nu ikke frigøre sig for en mistanke om, at den gode magister har ladet sig friste til at udtale sig om ting, han ikke har rigtig kendskab til, eftersom han jo tidligere er kommet med lige så tilintetgørende angreb på astrologien, der af ham opfattes som et beklageligt vilskud på astronomiens rene videnskab. Da hans påstand om vrøvl vedrørende astrologien forholdsvis nemt kan modbevises rent statistisk ved et passende antal horoskoper, kan man derfor næppe tage hans angreb på de flyvende tallerkeners realitet altfor højtideligt.

Men gennemsnitsmennesket sluger jo alting råt, hvad der kommer fra videnskabelige autoriteter, idet de glemmer, at fordi man er en autoritet på ét område, behøver man ikke nødvendigvis at være det på et andet. Men efter at de flyvende tallerkener og astrologien m.m. er blevet forvist til den menneskelige fantasis yderste overdrev, lever de dog videre i bedste velgående og samler tværtimod flere og flere tilhængere, – formodentlig til stor ærgelse for herr Luplau Jansen og andre, der forlængst har ordnet universet og alt, hvad der findes deri af naturkræfter og -love.

Nu ved man naturligvis ikke, om der er realitet i Otis T. Carr’s påstande om den frie energi, men da man kan have en anelse om, hvor det bærer henad med denne energi, kan man levende forestille sig de enorme vanskeligheder, der er forbundet med at omsætte teori i praksis, og må derfor også indrømme mr. Carr en vis margin med hensyn til mulige begyndervanskeligheder.

Okkult atomteori

Der er næppe tvivl om, at en eventuel “fri energi” vil være mere eller mindre identisk med det begreb, der indenfor okkultismen kaldes ætherisk kraft, og selv om der er adskillige eksempler på manifestation af denne kraft, har man samtidigt erfaret de uhyre strenge betingelser, naturen stiller for en sådan manifestation. Imidlertid er ætherisk kraft en realitet, man af og til har fået temmelig håndfaste beviser på, og som derfor ikke ret godt kan affærdiges. Det kunne måske derfor have interesse at fordybe sig lidt i den okkulte “atomteori”, som netop fører ind på det ætheriske område, og som i det mindste giver en hypotese, der kan danne arbejdsgrundlag for videre forskning ad disse linier.

Den fysiske verden benævner man vor verden, der eksisterer under såkaldte tredimensionale vilkår, for ved antagelsen af en fjerde dimension er vi straks ovre i et område, der tangerer det uhåndgribelige, og som vi ikke skal beskæftige os med her.

Okkultismen hævder, at denne fysiske verden eksisterer under syv forskellige tilstandsformer af mere eller mindre fin beskaffenhed. Af disse syv tilstandsformer er vi rent umiddelbart i stand til at påvise de tre laveste, nemlig fast, flydende og luftformigt stof. Samtlige stoffer eksisterer i en af disse tilstandsformer, men kan sommetider under påvirkning af temperatur og tryk skifte fra den ene form til den anden. Et velkendt eksempel er f.eks. vand. Det er i almindelighed flydende, men kan overgå til fast form som is, eller til luftform som damp, og alle andre stoffer i naturen kan forandre sig på samme måde. Heri er intet sensationelt eller nyt, men det nye fremkommer derved, at okkultismen hævder, at fysisk stof kan eksisterer i endnu “finere” form end den luftformige, idet der er fire grader over den luftformige tilstand, hvilket man, af mangel på bedre udtryk, kalder de fire æthere.

Vi kan således inddele den fysiske verdens stof således:

  • 1. æther
  • 2. æther
  • 3. æther
  • 4. æther
  • Luftformigt stof
  • Flydende stof
  • Fast stof

Der er imidlertid en betydningsfuld forskel mellem tilstandsformerne i de tre laveste og kendte grader og de fire højere og mindre kendte ætheriske grader, idet forskellen mellem fast, flydende og luftformigt stof blot er et spørgsmål om molekularbevægelse under indflydelse af temperatur, medens stoffet, når grænsen mellem luftform og den laveste æther-form overskrides, sønderdeles ikke alene i molekylerne, men også selve atomkernerne. Dette kan godt forekomme som resultat af den vanlige temperaturforøgelse, men der skal blot temmelig kolossale varmegrader til.

Hvis man tænker sig fysisk stof dissekeret, vil man for fast stofs vedkommende have atomerne samlet i mere eller mindre komplekse molekyler med temmelig ringe bevægelse. I flydende form bliver molekylernes bevægelser friere, hvilket netop gør stoffet flydende, og i luftformigt stof forøges denne bevægelse således, at de enkelte molekyler og atomer så at sige svæver frit omkring.

Hvis vi kunne tænke os det luftformige stof yderligere opdelt, ville vi finde, at de enkelte atomkerner spaltedes i deres inderste bestanddele. Brintkernen, også kaldet protonen, der er det simpleste stof man kender, vil således ved at overgå til den laveste ætheriske tilstandsform, opdeles i 6 småpartikler bundet sammen i to triangulære grupper af henholdsvis positiv og negativ karakter. Disse to triangel-strukturer danner således ætherisk brint af 4. grad.

Ved en overgang til den 3. ætherform opdeles denne struktur yderligere, hvorved der dannes to nye (sammenhængende legemer), medens to af de seks småpartikler bliver frie og i virkeligheden stiger op til den 2. ætherform, og opdeles disse partikler yderligere, når man frem til endnu mindre partikler tilhørende den første ætherform. I denne tilstand vil man imidlertid ikke kunne tale om ætherisk brint mere, idet stof af 1. æther-form består af ensartede partikler, der i okkultismen benævnes ur-atomer. Det er disse ur-atomers forskellige grupperinger, der danner de ætheriske typer for de forskellige grundstoffer, og man vil finde, at brintkernen således består af 18 ur-atomer, et kvælstofatom består af 261 ur-atomer, og iltatomet består af 290 ur-atomer. Divideres således 290 med 18, fås 16,11…, hvilket er meget nær den fundne atomvægt for grundstoffet ilt, på samme måde som 261:18 giver 14,5, kvælstoffets atomvægt.

Ur-atomet, der findes i en positiv og negativ variant, er ikke en homogen partikel, men kan yderligere opdeles, men i dette tilfælde vil man da finde, at der nu er tale om en gruppering af endnu finere partikler, som imidlertid tilhører den såkaldte astrale tilstandsform, hvilket falder udenfor vort emne, idet der nu ikke længere er tale om stof i tre-dimensionel forstand, men derimod stof, der unddrager sig den fysiske verdens vilkår og påvirkninger.

Hvis et flydende stof som vand skal overgå til luftform (damp) og stadig indtage samme rumfang, vil man få damp under højtryk, hvilket giver indtryk af de enorme kræfter, der kommer til udtryk alene i molekularbevægelsen. At atomkernerne indeholder endnu voldsommere kræfter, er jo efterhånden en kendt sag. Uhyre stærke kræfter kan ydermere frigøres ved manipulation af ætherisk stof, og det er disse ætheriske kræfter, der benævnes den “frie energi”, men måden hvorpå disse ætheriske kræfter kan tøjles og nyttiggøres er endnu ukendt for menneskeheden i almindelighed, men kunne disse kræfter nyttiggøres, havde man et uudtømmeligt fond af “atom-energi” til rådighed, som ikke havde de beklagelige radioaktive bivirkninger, som fremkommer, når tætte fysiske atomer skal afgive deres energi, idet radioaktivitet jo blot er naturens forsøg på at stabilisere atomer, der af forskellige årsager er blevet ustabile.

Det ætheriske stof er ikke noget “åndeligt” stof, men tilhører den fysiske verden, omend det ikke umiddelbart kan erkendes, idet de instrumenter og andre hjælpemidler, der endnu står til videnskabens rådighed, består af stof under de tre laveste tilstandsformer, og kan altså næppe antages at kunne registrere de høje tilstandsformer. At det ætheriske stof er usynligt og ufølbart behøver heller ikke at give indtryk af uvirkelighed, thi luft er jo også som regel usynlig, og vædsker “halv-usynlige” eller mere eller mindre gennemsigtige, og kun det faste stof forekommer rigtigt “håndgribeligt”.Der er næppe nogen tvivl om, at man ville kunne nå til ganske interessante resultater, dersom videnskaben systematisk ville kaste sig over disse problemer i stedet for at ignorere dem og forvise dem til fantasiens og overtroens område.

Ligeså vel som fysiske stoffer under temperatur og tyk kan ændre tilstandsform fra fast til flydende eller luftformigt stof, eller omvendt, således er det også tilfældet med det ætheriske stof. Og ligeså vel som visse stoffer fra naturens hånd under almindelige forhold er f.eks. flydende, således er visse andre stoffer permanent ætheriske. Hvis de bringes til at “størkne”, dvs. materialisere, bliver de synlige og undertiden følbare, men ophører påvirkningen, søger de tilbage til deres naturlige ætheriske tilstandsform. Under eksperimenter med sådanne ætheriske tilstandsændringer har man iagttaget temperaturændringer, hvilket synes at komme ind på linie med de almindeligt kendte fysiske fænomener.

Ud fra denne viden om det ætheriske stof er det ikke vanskeligt at se en parallel med hensyn til det såkaldte “englehår”, der er blevet iagttaget fra flyvende tallerkener, idet det synes at blive udkastet som en slags affald, men efter kortere eller længere tid opløses det og forsvinder sporløst. Hvad meningen er med dette gådefulde “englehår”, kan man naturligvis ikke sige, så længe man ikke kender de flyvende tallerkeners gåde, men så meget kan man i hvert fald sige med nogenlunde sikkerhed, og det er, at tilstædeværelsen af dette “englehår” vidner om, at man i de flyvende tallerkener opererer med de ovenfor nævnte ætheriske kræfter på en eller anden måde, – og den jordiske videnskab vil næppe kunne gøre sig håb om at komme på sporet af disse tallerkeners virkemåde, medmindre den fordomsfrit udforsker det ætheriske område og de dertil bundre kræfter.

Det organiske legemes kraftfelt

Alt dette er måske nyt for mange mennesker, men kundskaben om det ætheriske er gammelkendt viden indenfor okkultismen, selv om man ikke tidligere har været tilbøjelig til at betragte problemerne ud fra en teknisk synsvinkel, men fortrinsvis i forbindelse med organisk stof, idet man har erkendt, at alt levende stof, det være sig planter, dyr eller mennesker, har rigeligt af dette ætheriske stof som bestanddele af deres konstitution og organisme, og det er måske netop tilstedeværelsen af dette usynlige princip i legemet, som gør livsytringen, celle-virksomheden og vævets regenererende evne til noget gådefuldt for lægevidenskaben, som kun ser den fysiske side af sagen. Lad os som et tankeeksperiment tænke os nogle væsener, som kun kunne iagttage og erkende fast stof. For dem ville et stykke træ, der flød på vandet, være en genstand, der blev båret afsted af usynlige kræfter, og en isterning, der smeltede, ville simpelthen forsvinde sporløst. Sådanne væsener ville naturligvis kun få en såre mangelfuld opfattelse af virkeligheden, men resultatet bliver ikke meget bedre for os, hvis vi kun anerkender de tre laveste tilstandsformer, fast, flydende og luftformigt stof, men derimod ikke de ætheriske stoffer. Mangelfulde ytringer, navnlig i levende organismer, ser for os gådefulde ud, og man taler om naturens udfoldelse, men sagen ville utvivlsomt blive betydeligt klarere, dersom man kunne iagttage de ætheriske stoffer og deres kræfter som den bagved liggende årsag. Menneskelegemet er jo i det hele taget en vidunderlig organisme, hvor naturen synes at have koncentreret alle sine forskellige kræfter. Den manipulerer med temperatur og tryk, med kemiske forbindelser, hvorved potentiel energi omsættes til bevægelsesenergi. Også elektriciteten indgår som et led i naturens virke i menneskelegemet, hvilket hjerne og nervesystem vidner om. Der er derfor ikke noget urimeligt i at antage, at andre af naturens kræfter, som endnu er gåder for os, også er virksomme i vor organisme, skønt vi ikke selv ved det, og de ætheriske kræfter giver i mangt og meget en logisk forklaring på de livsytringer, der foregår i vort legeme til stadighed.

Den frie energi, som Otis T. Carr kalder den, er et kæmpemæssigt område, som venter på at blive udforsket, og ligeså vel som naturen først har nyttiggjort den elektriske energi i vort nervesystem før vi mennesker fandt på at frembringe den teknisk, ligeså vel kan de ætheriske kræfter, som er bundet til de levende organismer, utvivlsomt også frembringes ad teknisk vej og nyttiggøres på en måde, som vi måske næppe kan drømme om i dag.

Noter og kommentarer

  1. Otis T. Carr indsamlede mange penge med det formål at bygge en flyvende tallerken. Der var endog fastsat en dag i 1957 hvor turen i det hjemmebyggede rumskib skulle gå til månen. Selvsagt kom Otis Carrs aldrig til vejrs med sit fartøj. I stedet blev han sagsøgt af nogle af dem der havde skudt penge i hans foretagende, og i stedet måtte han en tur i fængsel.
  2. Nikola Tesla var serbokroat, født i 1856. Som voksen slog han sig ned i USA og blev ansat som konstruktør hos Edison. Gennem årene var Tesla ophavsmand til adskillige opfindelser. Ifølge en artikel om ham i Fakta 1987 nr. 11, blev hans papirer og notater beslaglagt umiddelbart efter hans død af FBI, CIA og det amerikanske luftvåben. Dette stemmer ikke overens med, at Tesla efterlod Otis Carr og Arthur Matthews resultaterne af sine opdagelser, således som Otis Carr hævder.
  3. Arthur H. Matthews har ikke sat sig de store spor i ufologiens historie, men fik dog udgivet bogen “The wall of light – Nikola Tesla and the venusian space ship”. Bogen blev udgivet af Health Research, 1973, i Mokelumne Hill, Californien.
  4. Luplau Jansen var astronom og udgav et tidsskrift fra sit private observatorium på Frederiksberg i København: Urania Observatoriet. Han var en arg modstander af ufologerne, og vice versa.

Kilde: Psykisk Forum, november 1959

[*]