af Claus Larsen

konspiration, (lat. conspiratio), sammensværgelse.

konspirator, (lat. conspirator), deltager i en konspiration.

fanatiker, (af lat. fanaticus, egl. en, der hører til et indviet sted, af fanum tempel, indviet sted), ensidigt begejstret tilhænger af én bestemt opfattelse; utålsom person.

fanatisme, ensidig, intolerant og blind tro på en sag, fx religiøs eller politisk.
Den Store Danske

Paranoid fanatisme
Så længe mennesker har søgt syndebukke, har vi også opfundet begrundelser for hvorfor vi har udpeget de rigtige. I nyere tid har vi set indviklede konspirationsteorier om hvem der virkelig stod bag store begivenheder som f.eks. Rigsdagsbranden 1933, mordet på John F. Kennedy og Prinsesse Dianas død. Herhjemme florerer konspirationsteorier som Rostock-myten1 og dobbeltmordet på Peter Bangsvej2 stadig.

Den ubetinget mest populære myte i dag omhandler angrebet den 11. september, 2001. Bevægelsen bag konspirationsteorien kaldes for “Truth”, og dens tilhængere for “Truthers”, men det er kun begivenheden der adskiller dem fra andre konspirationsteorier. Metoderne er de samme, argumentationen for at tro på historien er den samme. I lighed med alle andre konspirationsteorier, består denne af utallige sub-teorier, der hver især har sine tilhængere – og modstandere. Alle konspirationsteorier væver sig ind i hinanden i en grad at man reelt ikke kan tale om flere konspirationsteorier, men en stor, altomfattende teori.

Selve betegnelsen “Truth” er misvisende. “Trutherne” er ikke ude på at finde sandheden, men deres version af sandheden. Det er åbenlyst for de fleste, at når to store passagerfly flyver direkte ind i skyskrabere, så er det ikke overraskende at bygningerne kollapser. Ligeledes kan det næppe overraske de fleste, at en bygning (Bygning 7) der først bliver skadet alvorligt af flyvende vragstykker og dernæst brænder ukontrollerbart i timevis også kollapser.

Alligevel har “Trutherne” opbygget en historie, hvor tyngdekraften er sat ud af kraft, og hvor al viden om arkitektur, konstruktion, ingeniørarbejde og katastrofer er forkert. Det hele – angrebet, og de efterfølgende skader – var nemlig en kolossal konspiration, der havde til hensigt at retfærdiggøre alt der senere er sket: Invasionen i Afghanistan, invasionen i Iraq, ophævelse af borgerrettigheder, og indførelse af undtagelsestilstand, alt sammen med det formål at forkaste den nuværende “verdensorden” og indføre en ny, “New World Order”, forkortet til “NWO”.

Denne Nye Verdensorden er et velkendt omdrejningspunkt for en mængde konspirationsteorier: Verden styres i virkeligheden af en almægtig hemmelig regering bestående af stort set ukendte mennesker, med enorm magt og indflydelse. Deres mål er at gøre os almindelige mennesker til lydige slaver. Men gudskelov har vi konspirationisterne, der snedigt, og, forsikres vi konstant om, ofte med stor personlig risiko, afdækker denne skyggeregering, og er mere end villige til at belære os om den. Læseren genkender sikkert tankegodset fra andre konspirationsteorier, som f.eks. Zions Vises Protokoller3, Illuminati4 og Bush-familien, der i virkeligheden er både i familie med det engelske kongehus og reptil-aliens5 fra det ydre rum.

Det fascinerende – og tiltalende – ved NWO er, at alt kan og bliver tolket i forhold til teorien. Alt kan enten affærdiges som irrelevant eller indkluderes som endnu et bevis, afhængig af om man selv synes det lyder plausibelt eller ej. Man behøver ingen objektive standarder for beviser: Det ene øjeblik kan man tage en udtalelse fra en anonym kilde for gode varer, og det andet kan man afvise en udtalelse fra en navngiven kilde som irrelevant. Man kan finde sit afgørende bevis i lidt støv, eller afvise at det var store passagerfly, der var skyld i at Twin Towers styrtede sammen. Man har lov til dette, fordi i konspirationernes verden er det ikke kvaliteten af beviserne der er afgørende, men udelukkende hvad der bedst fodrer ens paranoia. Hvis man så oven i købet bliver latterliggjort er det blot endnu et bevis på at man har ret.

Det giver derfor ingen mening at prøve at adskille de forskellige historier. Alle flyder sammen til Den Store Fortælling: Der eksisterer hemmelige kræfter, der via skræmmekampagner og disinformation ønsker at få total magt over os andre. Om de implicerede er FBI, CIA, Det Hvide Hus, Windsor-familien, jøder, andre landes efterretningstjenester, multinationale selskaber, undergrundsbevægelser eller aliens der blot ligner os, er ét fedt. Hver konspirationsfanatiker indlemmer de dele af historien han selv synes lyder godt, indtil han finder at han har en forklaring.


De danske “Truthere”
Den lille gruppe havde i dagens anledning – 8-årsdagen for angrebet – taget opstilling på Rådhuspladsen, med et banner (naturligvis sort, for at understrege dommedagsstemningen) og små stativer hvor elendige reproduktioner af Twin Towers og Bygning 7s kollaps, krydret med absurde påstande, skulle fange folks opmærksomhed.

En halv time inde i demonstrationen var der stadig ikke mere end et par stykker der var blevet indfanget. Jeg havde derfor ikke svært ved at komme i snak med en konspirationsfanatiker, Thomas Torrens6. Jeg lagde ud med, naturligt nok, at spørge ham hvad meningen med denne demonstration var. Hvad var hans standpunkt om 9-11?

Hans svar var afvisende: “Det ved jeg ikke. Hvad synes du?”

Hvad mente han med det? Var han ikke med i demonstrationen? Han måtte da vide hvad han ville sige til de forbipasserende? Næh, det var ikke så vigtigt. Det var mere vigtigt hvad jeg syntes.

Det viste sig hurtigt, at Thomas Torrens var fuld af løgn. Han vidste udmærket hvad hans eget standpunkt var. Han ville blot gøre mig usikker ved at skyde min egen holdning ned først, for derefter at tæppebombe mig med hvad han selv opfattede som overbevisende argumenter, men som i realiteten kun var oversimplificerede one-liners, lært udenad gennem utallige repetitioner sammen med hans åndsfæller. Dette var et mønster, der gentog sig med samtlige konspirationsfanatikere jeg snakkede med: De opstillede alle denne klodsede fælde, hvorpå de så regnede med at jeg var et let bytte.

Det er muligt, at det virker på andre, men jeg har alt for meget erfaring til at blive hylet ud af den af så grove metoder. Jeg fastholdt derfor, at det var hans demonstration, og at han derfor selv måtte komme med et udspil. Jeg insisterede.

Mens han desperat prøvede at undgå spørgsmålet, og blev mere og mere aggressiv, bemærkede jeg en mand, der stod nogle meter bag ham, og filmede mig med et lille videokamera. Manden havde en sort trøje med teksten “911 was an inside job” på, så jeg gik ud fra, at han tilhørte demonstrationen. Jeg spurgte Thomas Torrens hvorfor manden stod og filmede. Det vidste han ikke, for han kunne da ikke se nogen, der filmede! Han nægtede endda, fuldstændig groteskt, at vende sig om for at se om det var rigtigt. Hans uvilje viste sig at dække over, at han udmærket godt vidste at der blev filmet, og at han også godt vidste hvem personen var. Personen – jeg fik desværre aldrig navnet, men han var svensker, lille af statur, meget højrøstet og allerede i temmelig overrislet tilstand – kom dernæst over til os, med sit kamera i den ene hånd, og en guldøl i den anden. Da jeg spurgte ham om hvorfor han filmede, undveg han og råbte i stedet at jeg var en uvidende idiot, der ikke anede hvad jeg snakkede om. Thomas Torrens havde åbenbart intet at sige om manden eller hans film-aktiviteter, men han syntes helt klart at det var en acceptabel opførsel, for han og den fulde svensker skiftedes nu til at svine mig til, før jeg overhovedet havde givet udtryk for hvad min holdning var til 9-11 angrebet. Det eneste jeg havde gjort klart var at jeg ikke var parat til at æde deres påstande råt, så de anså det for formålstjenligt at skælde mig ud istedet: Jeg var dum, jeg var uvidende, jeg var hypnotiseret.

Jeg tillod mig at påpege, at netop den indfaldsvinkel nok ikke var den mest produktive, hvis de ønskede at få folk i tale, men desværre havde jeg ikke held til at få de to herrer til at dæmpe sig lidt og fokusere på hvad de egentlig var her for.

Det opdagede jeg som tiden gik gjaldt generelt for de fremmødte konspirationsfanatikere. Konspirationsfanatikeres kendetegn er en underliggende aggressivitet, der slår igennem i alt hvad de foretager sig. De er ikke interesserede i at høre andres forklaringer, kun deres egen. De kalder sig “skeptikere”, men deres indfaldsvinkel er alt andet end skeptisk. De ved på forhånd at de har ret, og intet kan få dem fra det – og ingen skal komme og påstå noget andet. Hvis nogen alligevel drister sig til at stille spørgsmål ved deres konspirationsteorier, så får de af grovfilen.

Jeg var bestemt ikke alene i min kritik. Adskillige interesserede stod hovedrystende og hørte på. Nogle påpegede, at selvfølgelig skulle deltagerne i demonstrationen da præsentere deres egne forklaringer, og at de burde svare på de spørgsmål som interesserede måtte have. Ellers var det jo absurd overhovedet at lave en demonstration.

Det gled af som vand på en gås. Nej, konspirationsfanatikerne var her ikke for at melde klart ud om deres egne synspunkter, det handlede om os. Og så alligevel ikke, når det kom til stykket. Løgnen skinnede klart igennem for de tilstedeværende.

Det lykkedes mig dog at få ud af Thomas Torrens, at han mente, at det ikke var Al-Qaeda og Osama bin Laden, der stod bag angrebene den 11. september. Næh, det var bl.a. forskellige landes efterretningstjenester, deriblandt den israelske og den pakistanske. Den fulde svensker forlod os omkring dette tidspunkt, for at blive erstattet af en anden, som jeg desværre heller ikke fik navnet på, men som også havde et fast greb om en øl. Gruppen havde åbenbart måttet supplere med støtte fra vores broderland for at kunne nå op på et tocifret antal deltagere. Måske halvdelen af demonstranterne var fra hinsidan.

Svenskeren var af samme støbning som Thomas Torrens: Korte, ledende spørgsmål, hvorefter han stod parat til at skyde mig ned. Jeg havde dog lidt mere held til at få opklaret hvad denne konspirationsfanatiker egentlig troede på, selv om han hele tiden prøvede at sparke bolden over på min banehalvdel. Han jokkede også rundt i argumenterne, og kunne dårligt nok vente med at gøre en påstand færdig før han sprang videre til den næste. Jeg blev afbrudt konstant, og det var en kamp for at få besvaret blot enkle spørgsmål. Der var ingen hoved eller hale på hans talestrøm: Det kom som skidt fra en spædekalv, og med samme næringsværdi.

En ting bør dog fremhæves: Termit7, og specielt den udgave der kaldes nanotermit8. Ikke det lille skadedyr, der æder træbygninger og bøger, men en blanding af aluminiumspulver, jernoxid og forskellige andre stoffer. Termit udvikler meget høje temperaturer, omkring 2500 grader celsius, og bliver typisk brugt til at svejse jernbaneskinner og i militært øjemed.

Det er vigtigt at huske, at der er sket en udvikling i Trutheres påstande om årsagen til bygningernes kollaps. I begyndelsen af Truther bevægelsen fokuserede man på en forklaring, der pegede på almindelige sprængstoffer som den virkelige årsag. Da den påstand blev tilbagevist, nægtede Trutherne karakteristisk nok at de havde taget fejl. Istedet satsede de alle pengene på termit, da de (nu) mente at finde beviser for brugen på billederne fra Ground Zero. Der gik dog ikke længe før også denne teori blev skudt ned, primært fordi den krævede mængde termit oversteg selv de mest ambitiøse (NWO-støttede, selvfølgelig) terroristers formåen. Hvad gør konspirationsfanatikere så? Gentager kunststykket, og finder på endnu en teori. Nu var det nanotermit der gjorde det!

Nanotermit er termit lavet af nanopartikler, hvilket gør effekten meget kraftigere. Efter sigende skulle det kun være agenter fra den amerikanske regering (der så igen er underkastet hemmelig kontrol) der havde adgang til dette materiale, hvorfor det derfor er klart bevis på at det var Bush, Cheney og andre mere hemmelige magthavere (formodentlig E.T. og monstrene fra Alien filmene), der virkelig stod bag angrebene.

Der er ingen tvivl om at Trutherne på et tidspunkt vil droppe idéen om nanotermit, og gå videre til en endnu mere usandsynlig forklaring. Men i skrivende stund er nanotermit Truthernes yndlingsfetich.

Den nuværende Truther-helt er danskeren Niels Harrit9. Han har ført sig frem som helstøbt Truther med påstanden om at fire støvprøver taget omkring Ground Zero i dagene efter beviser brugen af nanotermit. Svenskeren jeg talte med havde alle argumenterne klar, men han manglede det vigtigste: Jeg måtte hive en forklaring ud af ham hvad termit og nanotermit var (han ville hele tiden videre), men han forstod ikke det grundlæggende problematiske i undersøgelsen af støvprøverne. Han påstod hårdnakket, at de var fundet umiddelbart efter angrebet, men i virkeligheden dukkede de først op over seks år efter10. I andre sammenhænge ville konspirationsfanatikere aldrig acceptere en sådan tvivlsom kilde, men fordi kilden støtter deres overbevisning, må kilden nødvendigvis tale sandt.

Hvor støvet end stammer fra, er det ikke muligt at fastslå at der er nanotermit i. Termit – nano eller ej – er lavet af primært aluminium og jernoxid – bedre kendt som rust. Begge dele fandtes i både Twin Towers og Bygning 7, hvorfor det ikke kan komme som nogen overraskelse at det kan findes i ruinerne.

Den forklaring fandt svenskeren bestemt ikke var overbevisende. Nej, nej, og atter nej: Det måtte være nanotermit, fordi det kunne ikke være andet (jo, støv og rust) – og så var den ikke længere. Han holdt fast, selv om jeg kunne se, at han godt vidste at han var på endog meget tynd is.

Det blev ikke bedre, da han pludselig påstod, at det bl.a. var den pakistanske efterretningstjeneste, der advarede de amerikanske myndigheder om angrebet. Her kunne jeg – desværre for ham – huske at Thomas Torrens havde påstået, at netop den pakistanske efterretningstjeneste var en af de organisationer, der havde planlagt angrebet. Hvordan hang det sammen? Hvordan kunne den selvsamme efterretningstjeneste både planlægge angrebet, og samtidig advare amerikanerne mod det? Hvad ræson var der i det?

Det lille paradoks blev summarisk afvist med, at jeg da ikke kunne forvente at alle i et politisk parti var helt enige om alt – vel?

Næh, måske. Men vi snakkede jo heller ikke om politik – vel? Vi snakkede om konkrete beviser for hvem der stod bag angrebet den 11. september. Hvordan kunne konspirationsfanatikere forvente at overbevise folk, når de ikke engang selv havde en konsistent teori?

Det var ikke væsentligt! Jeg måtte da kunne fatte det! Hvor dum kunne jeg være? Det var jo petitesser!

Jeg fik ikke ret meget mere ud af svenskeren, der var løbet tør for både argumenter og øl. Hans plads blev overtaget af Jeppe Severin11. Han havde modsat de andre ingen problemer med at fortælle hvad der lå bag hans tilstedeværelse: Han var her for at advare os – de umælende får – mod “dem”. “De” var primært Rotschild-familien, der igen styrede Bilderberg gruppen, der – som alle jo ved – er de virkelige verdensherskere.

Det kneb dog med granulariteten: Jeppe Severin havde kun et meget tåget billede af, hvem der egentlig var med i denne hemmelige magtbase. Rotschild’erne, ja. Men hvem blandt Rotschilderne var et godt spørgsmål. Rotschild familien strækker sig over mange generationer, og hvornår nogen er en rigtig konspirations-Rotschild og hvem der ikke er, er umuligt at afgøre. Måske blot navnet er afgørende, hvem ved? Jeppe Severin gjorde i hvert fald ikke.

Det er dog ikke noget problem for hverken Jeppe Severin eller hans konspirationsfæller hvis de konkrete navne mangler: Det er jo netop “bevis” for at magtbasen er hemmelig! Manglen på konkrete navne anses ikke som en svaghed ved teorien, men derimod som en styrke: Man famler skam ikke i blinde, man har blot endnu en grund til at tro på historien.

Dick Cheney12, fik jeg fortalt, var den eneste, der havde “kontrollen” over Dulles Airport13, hvorfor det måtte være ham, der beordrede sikkerhedskameraerne slukket, så de ikke filmede terroristerne. Ha! Bevis for NWO!

Hvordan skulle det rent praktisk løbe af stabelen? Cheneys “kontrol” måtte vel betyde, at sikkerhedsfolk havde fået direkte besked fra Cheney om at slukke for kameraerne? Var sikkerhedsfolkene også med i plottet? Netop den del af historien havde Jeppe Severin afgjort ikke tænkt igennem, men det fik ham ikke et sekund til at overveje om han tog fejl. Massive huller i historien er ingen hindring for om en konspirationsfanatiker tror på noget eller ej.

Forklaringen på de manglende “whistleblowers”, folk, der bryder tavsheden og fortæller at de var med til at planlægge og udføre aktionen, var åbenlys: Ingen turde, fordi de var bange for at miste deres jobs. Ikke desto mindre troede Jeppe Severin fuldt og fast på anonyme FBI-kilder, der hævdedes at have været med, men ikke turde stå frem. Han lagde meget stor vægt på disse unavngivne personers udtalelser, som han anså for klare beviser for sammensværgelsen.

Men enhver kan jo påstå at have hørt hvadsomhelst fra hvemsomhelst. Det behøver slet ikke at være anonyme FBI-kilder. Jeg kan også påstå, at en anonym kilde i Det Hvide Hus har fortalt mig, hemmeligt, og under dynen, at Obama i virkeligheden er transvestit/dyrefetichist, med hang til broccoli i forskellige kropsåbninger – men det bliver det ikke mere sandt af, uanset om jeg selv synes “kilden” understøtter mine forestillinger14.

For en konspirationsfanatiker er troværdighed hos anonyme kilder bestemt af hvad de (efter sigende) fortæller: Hvis deres udtalelser støtter konspirationsfanatikerens fantasier, så taler kilderne sandt. Hvis de afliver konspirationsfanatikerens historie, så lyver kilderne naturligvis: Det er blot endnu et eksempel på den misinformation vi bliver fodret med af NWO.

Jeppe Severin forsøgte sig, i lighed med andre af sine frænder, med den videnskabelige vinkel. Det stod dog hurtigt klart, at han kun havde et yderst rudimentært kendskab til selv de simpleste videnskabelige koncepter. Jeg fik indtrykket af, at Jeppe Severin heller ikke selv var helt glad for hvad han kom til at sige. Det virkede som om han godt vidste, at det han sagde var det rene sludder. Det er en ting at overbevise sig selv om noget, men noget helt andet at høre det formuleret overfor andre. Det er først når man prøver at forklare sine idéer for andre at man opdager om de giver mening eller ej. Jeppe Severin skal under alle omstændigheder hjem og læse på lektien.

Så var det Anders Ottes15 tur. En sand åndens mester, med udtalt foragt for materielle ting og personlig hygiejne (den obligate ølflaske var dog også at finde i hans hænder). Yderst snakkesalig, men hidsigt intolerant overfor divergerende holdninger. Som alle konspirationsfanatikere anser han ikke forkerte oplysninger for at være nogen hindring for de forklaringer han ivrigt forsvarer.

På et tidspunkt hævdede han på det bestemteste, at temperaturen fra brændende flybrændstof ikke kan nå over 280 grader Celsius, hvorfor det ville være umuligt at smelte stålbjælkerne i Twin Towers, hvorfor det ikke kunne være flybrændstoffet, der var skyld i kollapset. Desværre havde han ikke selv styr på sin argumentation, for han påstod få sekunder efter, at temperaturen også kunne være flere hundrede grader højere. Da jeg konfronterede ham med denne konflikt, fik jeg det sædvanlige svar: Det var uvæsentligt. Det skulle jeg ikke bekymre mig om!

Som alle konspirationsfanatikere kunne Anders Otte heller ikke holde sig til sandheden. Den officielle forklaring – som konspirationsfanatikere hader og afskyr – lyder ikke på at stålet smeltede, men at det blev svækket af den intense brand, hvorefter konstruktionen kollapsede. Tilmed har National Geographic Channel for nyligt sendt et program16, hvor de effektivt tilbageviser Truthernes påstande om bl.a. varmen fra flybrændstofs indvirkning på stål: I et eksperiment når temperaturen over 1000 graders celsius og stålet kollapser efter mindre end fire minutter. Det er derfor den naturlige forklaring på bygningernes kollaps – hvilket Trutherne selvfølgelig totalt afviser.

Anders Otte gentog også den populære myte om at ingen stålbygninger er kollapset ved brand alene. Igen ser vi den uærlighed, der gennemsyrer hele Truther-bevægelsen. Anders Otte “glemte” at fortælle, at strukturen blev alvorligt svækket da flyene bragede ind i tårnene. Men hvorfor dog bekymre sig om den slags petitesser? Det er jo uvæsentligt! Desuden er der flere eksempler på at stålbygninger er kollapset ved brand alene17 – eksempler som Trutherne har travlt med at bortforklare eller helt ignorere. U-Væ-Sent-Ligt!

På dette tidspunkt fik vi selskab af to unge amerikanske turister, der var lettere forbløffede over at finde 9-11 konspirationsfanatikere i Danmark. De kendte godt til bevægelsen, og havde endda set Loose Change videoen18, et af Truther-bevægelsens højdepunkter, men var bestemt ikke imponerede – tværtimod. De gik også Anders Otte på klingen, hvilket han tog meget ilde op. Denne selvudnævnte ekspert blev i løbet af ingen tid sat effektivt til vægs af to turister, der naglede ham til korset med præcise spørgsmål.

Et eksempel var nogle beregninger, som Anders Otte hævdede skulle bevise at Bygning 7 ikke kunne være styrtet sammen af sig selv. Adspurgt af de to amerikanere om hvem der havde lavet beregningerne, måtte Anders Otte give fortabt. Men det var jo heller ikke væsentligt!

They would have none of it. De pointerede, helt korrekt, at de beregninger var værdiløse, eftersom enhver jo kunne påstå at “beregninger” havde “bevist” noget. Det fandt Anders Otte også uvæsentligt.

Det blev til sidst for meget for ham. Efter at være blevet gennemheglet af os, men uden at erkende en flig af sit åbenlyse nederlag, opgav Anders Otte og forsvandt videre til mindre krævende græsgange – og endnu en øl.

Vi trak os lidt væk fra gruppen, og talte om hvad der var sket, da endnu en Truther, Michael Højgård Hansen19, kom over til os. Måske troede han, at vi ikke havde deltaget i debatten, for han var venlig, og stak en pamflet i hånden på mig som jeg også havde fået tidligere. Pamfletten postulerede bl.a. at to fly fik tre bygninger til at styrte sammen. Jeg påpegede med det samme at det var misvisende. Det var ikke flyene som sådan der var skyld i sammenstyrtningen af Bygning 7, men materiale fra tårnene og den efterfølgende ukontrollable timelange brand.

Det faldt ikke i god jord. Som det var tilfældet med de andre konspirationsfanatikere, skiftede hans indstilling på et sekund fra venlig nedladenhed til ubehagelig aggressivitet. Med nu rynket pande og anklagende stemmeføring beskyldte han mig for at angribe ham personligt. Efter at jeg forklarede ham forskellen på et angreb på hans argumenter og et angreb på hans person, prøvede han hurtigt at springe videre til noget andet, men jeg fastholdt ham på spørgsmålet om jeg havde angrebet ham personligt eller ej. Det tog lidt tid før han indrømmede at jeg ikke havde angrebet ham personligt – men han gjorde det dog.

Da jeg heller ikke denne gang ønskede at gå i Truthernes fælde, gik jeg direkte til sagens kerne, og spurgte hvad der havde forårsaget Bygning 7s kollaps, siden han ikke købte den “officielle” forklaring. Han gav sig lidt, for han ville også helst have skudt mine meninger ned, men han pegede dog til sidst, som sine konspirationsfæller før ham, på nanotermit, der, hævdede han, jo var sprængstof. Da jeg påpegede, at det ikke var tilfældet20, blev jeg nu beskyldt for ordkløveri.

Ordkløveri? Kunne han ikke godt se det grundlæggende problematiske i at hævde en forkert årsag til kollapset, hvis det var et så vigtigt omdrejningspunkt i hans teori? Næh. Jeg var bare en ordkløver. Efter en repetition af de sædvanlige beskyldninger, forlod han os, og gik til mere villige ofre.

Tiden var gået, og jeg skulle videre til andre gøremål. Jeg tog et sidste kig på demonstrationen: Det var de samme mennesker, der stod og ventede forgæves på at de hypnotiserede masser opdagede Den Virkelige Sandhed. Den store tilstrømning var udeblevet, og kun ganske få var standset for at høre deres sag. Jeg tvivler stærkt på, at de fik ret mange nye konvertitter.

PR Harakiri
Hvis man vil have sit budskab igennem, må man være behersket og velformuleret. Man må være i stand til at præsentere sit budskab enkelt, sammenhængende og overbevisende. Hvis man derimod er aggressiv, usammenhængende og ubehagelig, kan man være sikker på at støde folk fra sig, uanset om man har den bedste sag i verden.

Det burde være indlysende for de fleste: Man drikker sig ikke fuld til sin egen demonstration, eller går rundt og ligner en subsistensløs. Man råber ikke ukvemsord efter folk, eller skriger uhæmmet “9-11 WAS AN INSIDE JOB” uafbrudt lige op i ansigterne på folk. Man nedgør ikke sit publikum, eller truer dem til at forlade stedet, blot de drister sig til at være uenig med en.

Det var en helt igennem pinlig affære. Den lille gruppe af fanatikere begik helt enkelt public relations harakiri i fuld offentlighed. De overfusede forbipasserende, de bællede guldøl, de svinede folk til, de vrøvlede uafbrudt. Folk hørte kort på dem, rystede opgivende på hovedet og gik videre.

Jeg er ikke klar over om de danskere, der deler denne lille gruppes paranoide tanker i større eller mindre grad, helt er klar over hvordan dette tankegods bliver forvaltet overfor offentligheden. Men jeg tvivler stærkt på at ret mange vil goutere det, der skete på Rådhuspladsen den dag. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at ret mange vil have lyst til at associeres med mennesker, der i den grad mangler god opførsel.

Jeg forstår udmærket den frustration der fulgte i kølvandet på angrebet den 11. september, 2001. Verden ser meget anderledes ud, og nogle af ændringerne er bestemt ikke af det gode. Men at forfalde til vanvittige konspirationsteorier gør mere skade end gavn. Hvis man ikke bryder sig om den udvikling, samfundet tager, må man benytte sig af de demokratiske muligheder man har. Man skal bestemt ikke begynde med suspekte metoder. Man skal ikke opfinde sindssyge konspirationsteorier uden hold i virkeligheden. Man skal ikke svine folk til. Og man skal ikke lyve for folk.

Censur, censur! Not.
Konspirationsfanatikere elsker forestillingen om at de er forfulgte af NWO og de magtfulde mænd, der står bag. Der svirrer utallige historier om folk, der er blevet censureret, endda myrdet, fordi de prøvede at fortælle Den Sande Historie om NWO.

På trods af denne udbredte undertrykkelseskampagne, så er det alligevel “lykkedes” Trutherne at have tusinder af websites, alle dedikerede til at afsløre denne hemmelige viden. Det er “lykkedes” dem at komme i medierne, i aviser, radio, og TV. Hvordan kan det overhovedet forekomme, at man kan stå midt på Rådhuspladsen, og frit fortælle hvad man vil, hvis der er en så altomfattende og alt-kontrollerende magtbase bag alting?

Alene det faktum at demonstrationen kunne afholdes, er endegyldigt bevis for at de tager fejl: Der er ingen konspiration for at undertrykke Truthernes synspunkter – tværtimod. Adskillige af dem har været i TV, bl.a. Niels Harrit. Så det er simpelthen ikke korrekt, at man forsøger at lukke munden på dem.

Det er rigtigt at de ikke har haft ubegrænset adgang til medierne, men det gælder for alle. Man kan ikke tvinge sig selv i medierne når man selv ønsker det, for så har man ikke en fri presse. Men det er præcis det, Trutherne ønsker at gøre: De vil diktere pressen hvad der skal skrives, hvordan det skal skrives, og hvem der skriver det.

På samme måde lyver de for folk, når de kræver en “undersøgelse” af begivenhederne den 11. september. Trutherne hævder at ønske en uvildig undersøgelse af “hvad der rent faktisk skete”, for “det vidste de bestemt ikke”, men alligevel kræver de undersøgelseskommissionen besat med mennesker, der allerede har bestemt sig for hvad der skete: At der var en konspiration. Resultatet af undersøgelsen er dermed givet på forhånd.

Formålet med demonstrationen er ikke alene topmålt hykleri, det er at føre folk bag lyset. Trutherne lyver for os.

Den sidste ironi
Det ironiske ved hele Truther-bevægelsen er, at de gør sig skyldige i nøjagtigt det som de advarer os “dumme” imod. De argumenterer for, at en lille klike mennesker narrer den store befolkning med usande historier, for at skræmme os til underkastelse. Alle konspirationsfanatikeres metoder er den samme: De fortæller os usandsynlige historier, lyver om deres rigtige dagsorden, og prøver at skræmme og intimidere os andre til at acceptere deres udgave af sandheden. Der er derfor ingen forskel overhovedet på konspirationsfanatikere og det, de advarer os imod.

Konspirationsfanatikere er i virkeligheden de sande misinformations-agenter. Hvem de arbejder for? Min teori er lige så rigtig som læserens…

Addendum

2010-03-30

Gruppen der stod bag demonstrationen, i11time.dk, har lagt denne video op, der skulle illustrere hvordan demonstrationen løb af stabelen.

httpv://www.youtube.com/watch?v=k-Y1rgzXtBM

Videoen er redigeret, så man får det indtryk, at det vrimlede med mennesker til demonstrationen: Det ser ud som om demonstranterne fik kontakt med en masse mennesker, der alle udtrykte stor interesse for de konspirationsteorier der blev fremført.

Sandheden er noget mere nedslående (hvis man er Truther): i11time.dk Det var et forsvindende fåtal af de forbipasserende der gad stoppe op. Alt i alt fik i11time.dk kun en lille håndfuld nye medlemmer, ud af de tusinder der passerede forbi mens demonstrationen foregik.

Her er et billede af virkeligheden:

I videoen bør man lægge mærke til de to repræsentanter for ordensmagten, der lytter til en demonstrant. Efter kort tid smiler de og går videre. De er sikkert NWO agenter…

Undertegnede er ikke at finde noget sted i videoen. Sjovt nok.

Kilder

  1. Rostock-myten
  2. En Pufedorf affære
  3. Protocols of the Elders of Zion
  4. Illuminati
  5. David Icke
  6. Thomas Torrens
  7. Thermite
  8. Nanothermite
  9. Niels Harrit
  10. Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe (PDF)
  11. Jeppe Severin
  12. Dick Cheney
  13. Dulles Airport
  14. Det pure opspind. Jeg skulle bare finde på noget lige så tosset.
  15. Anders Otte
  16. 9/11: Science and conspiracy
  17. Fire Protection Engineering Magazine
    Steel Buildings that collapsed due to fire before 9-11
  18. Loose Change
  19. Michael Højgård Hansen
  20. Thermite

Interessante artikler/sites