af Dann Simonsen

Mogens Ehrich har den fine titel m.sc. PhD, arbejder sammen med ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, og har offentliggjort et par rapporter på LNS, Landsforeningen NaturSundhedsrådet.

I den ene, et pilotprojekt om el-overfølsomhed, når han frem til den hypotese, at

”e-sans og el-overfølsomhed er udtryk for to niveauer af samme form for sansning”.

Det burde være en glædelig nyhed for enhver, der frygter at blive ’el-lergisk’, eftersom e-sans i en anden af hans rapporter defineres som

”alleged sensitivity to subtile energy”,

altså ’angivelig (eller påstået) følsomhed over for subtil (eller underfundig) energi’. Det er med andre ord overordentligt tvivlsomt, om e-sans og dermed også el-overfølsomhed eksisterer som andet end ren indbildning. Hermed være ikke sagt, at det ikke er en lidelse at lide af indbildte lidelser…

Den anden rapport, ”De, der mener at kunne sanse finere energier, er også de typiske brugere af alternativ behandling”,
er til og med sponseret af ViFAB, altså i princippet den danske stat, hvilket ikke gør det hele spor mere seriøst:

  1. I indledningen fortælles følgende om undersøgelsen:

    “I en dansk forening mest for CAM behandlere blev udført en serie pilotprojekter for at besvare spørgsmålet ”Hvorfor har alternative behandlere tiltro til deres metoder?”. Det typiske svar var, at de stolede på tilbagemeldinger fra deres klienter og på forskellige slags særlige evner, som de havde, hvoraf nogen var ganske ekstraordinære.”

    For et par hundrede år siden blev patienter behandlet med åreladning eller endnu mere “ekstraordinære” metoder. Hvis patienterne dengang havde svaret bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt de havde fået det bedre af åreladningen, ville der m.a.o. intet have været til hinder for slet og ret at acceptere vurderingen. Lægerne havde deres patienters tro at basere tiltroen til deres egne metoder på!

  2. På den ene side er Mogens Ehrich, som er m.sc. PhD, imidlertid trods alt klar over, at påstanden om e-sans er helt igennem subjektiv. Han er klar over, at ’sansen’ derfor muligvis slet ikke eksisterer i virkeligheden men er ren indbildning:

    “Hvis en person udtalte at have oplevet e-sans, så kan det være objektivt sandt eller ikke. Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”

    Alligevel påstår han noget helt andet i sine spørgeskemaer! Her hævdes det nemlig, at troen på e-sans er et absolut og sikkert bevis på dens eksistens:

    “Vi har fundet ud af (!), at næsten alle alternative behandlere kan (!) sanse den slags energier, man f.eks. bruger i healing o.l. Kan du også det?”

    Ikke et ord om, at de alternative behandlere tror, at de kan. De kan bare!

    Dette er lige så vildledende som et spørgsmål i en meningsmåling om fx Lars Løkkes popularitet, der som udgangspunkt påstår, at en undersøgelse har vist, at han er verdens ottende vidunder, uden at nævne, at påstanden bygger på en rundspørge i baren under et VU-rekrutteringsmøde!

  3. Kun på basis af dette kan man nå frem til et undersøgelsesresultat som følgende:

    “Der er identificeret en subpopulationen med e-sans, som udgør mindst en halv million danskere mellem 21 og 60 år, men det centrale estimat er dobbelt så mange.”

    Nemlig ved at påstå, at når man siger, at man har e-sans, så har man også e-sans.

    Her ville det m.a.o. have været på sin plads at gentage den eneste flirt med sandheden i dette stykke papir:

    “Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”

    I stedet glemmer Mogens Ehrich bekvemt, at man taler om en sans og om energier, der ikke er grund til at tro på reel eksistens af andre steder end i de troendes vrangforestillinger.

  4. På den måde kan han nå frem til sin:

    ”KONKLUSION
    Begreberne finere energier og den påståede (!) evne til at sanse dem er her blevet anbragt i en social sammenhæng. At en stor minoritet af den voksne danske befolkning siger de har e-sans, er et sikkert resultat.”

    Ja, folk tror så meget – og en del af dem altså også, at de har “e-sans”.

Det bør tilføjes, at en del af de mennesker, som fortæller, at de får meget ud af alternativ behandling, fx smertelindring, undertiden kan have ret. I de fleste tilfælde vil der være tale om den såkaldte placebo-effekt, men i andre tilfælde har der været en anden og mere håndfast grund til oplevelsen. Det var fx tilfældet for de stakler, der betalte akupunktøren Lundsgaard for akupunkturbehandlinger, hvor han uden deres vidende fyldte dem med binyrebarkhormon, der umiddelbart lindrer smerterne men på længere sigt kan spolere deres helbred fundamentalt.

De alternative behandlere burde selvfølgelig i stedet for en spørgeskemaundersøgelse have lavet en dobbeltblindet randomiseret test, som man gør det i moderne, videnskabelig lægevidenskab, for at finde ud af, om de “finere energier”, som man påstår, at ens angivelige “e-sans” kan opfange, rent faktisk “har en reel eksistens”.

Her bliver de alternative behandlere imidlertid altid meget forbeholdne og henviser til, hvor dyre den slags undersøgelser er, selv om de kan foretages på meget billig og simpel vis – faktisk på så simpel vis, at en ni-årig ville kunne gøre det!

  1. Hvorfor Therapeutic Touch bør betragtes som kvaksalveri
  2. The “Emily Event” – Emily Rosa and the Therapeutic Touch Wars

Og en sådan test ville de alternative behandlere selvfølgelig for længst have foretaget, hvis de rent faktisk havde deres patienters bedste i sinde!